Om Innaarsuit isbjerget
I løbet af den sidste uge har et stort isbjerg skabt alvorlig bekymring for beboerne i Innaarsuit, en bosættelse på Grønlands vestkyst.
Fjeldskred tsunamier
De fleste klippeformationer i Grønland er stabile, men nogle steder er beskaffenheden af klipperne mere porøs, hvilket kan medføre større eller mindre fjeldskred. I takt med global opvarmning vil mere og mere permafrost smelte, hvilket kan øge risikoen for destabilisering. De steder hvor fjeldskred ender i havet, vil der opstå tsunamibølger af varierende højde afhængig af massen og hastigheden af skredet.
Den 17. juni 2017 blev bygderne Nuugaatsiaq og Illorsuit i Nordvestgrønland ramt af en tsunami, der var blevet udløst af et gigantisk fjeldskred i bunden af Karrat-fjorden. Et jordskælv på 4,0 på richterskalaen havde fået 45 millioner kubikmeter fjeldmateriale til at styrte så langt som 1300 m ned og skabte en 90 m høj tsunamibølge ved nedslagspunktet.
Da tsunamien nåede Nuugaatsiaq 35 km væk, nåede den 10 højdemeter op i bygden og rev blandt andet 11 huse ud i fjorden.
Fire mennesker omkom og yderligere ni blev kvæstet. Også bygden Illorsuit blev ramt, hvor bygninger blev ødelagt, men heldigvis kom ingen alvorligt til skade.
Den 29. januar 2021 udsendte Grønlands Selvstyre en pressemeddelelse om, at der fortsat er høj risiko for endnu et fjeldskred tæt på 2017 fjeldskredet – det såkaldte ‘Karrat 3’ område, som er 10 gange større end 2017 skredet. Hvis hele Karrat 3 området kollapser på én gang, vil det resultere i følgende opskylshøjder:
Illorsuit: 8,7 meter
Niaqornat: 3,8 meter
Qaarsut: 4,8 meter
Uummannaq: 4 meter
Nuugaatsiaq: 28,4 meter
Intet billede
Det indebærer med andre ord en vis risiko at bevæge sig rundt inde i bunden af Karrat fjorden, så det frarådes hermed. Læs her om sikker færdsel i Grønland til lands, til vands og i luften.
I maj 2021 tilbød Grønlands Selvstyre desuden alle beboere i bygder med høj tsunami-fare lejemål i offentlige lejeboliger i de nærliggende byer.
Isbjerg tsunamier
De fleste der har været i Grønland i sommersæsonen har oplevet at se – og høre – kælvende isbjerge, som sker, når afsmeltningen forflytter isbjergenes tyngdepunkt og får dem til at tippe og gå i stykker. Det er et ærefrygtindgydende syn til et dramatisk lydspor, der minder om torden – nogle vil sige, at det er en oplevelse for livet!
Når bare ‘toppen af isbjerget’ rækker 10, 20, 30 eller 40 meter op over havoverfladen ved man, hvor meget masse der er tale om. Når sådan en gigant med høje brag kaster kæmpe isblokke af sig, kan det skabe meterhøje tsunamibølger, og derfor er det stærkt anbefalet, at både og kajakker holder sig på fornuftig afstand til store isbjerge. Læs mere om isbjerge her.
Gletsjer tsunamier
Ingen steder på den nordlige halvkugle er der så mange gletsjere som i Grønland. Næsten hver eneste fjord har én eller flere gletsjere, som enten har sit udløb på land eller direkte ud i havet. Gletsjere, der har udløb i havet, kælver isbjerge og/eller større mængder løse isblokke i hele smeltesæsonen fra maj til og med september, afhængig af lokation og vejr fra år til år. Ved disse begivenheder udløses store mængder kinetisk energi, og der dannes tsunamibølger, der kan nå op på 10 meters højde. Det er selvsagt ekstremt farligt at opholde sig i båd tæt på gletsjerfronter, og i september 2019 omkom tre fiskere fra Uummannaq, da de blev overrasket af en kælvede gletsjer. I denne video kan du se en australsk turists dramatiske oplevelse under et lidt for ‘close call’. Læs mere om sejlture i Grønland her.
Pakkerejser
Dagstur til Eqip Sermia
Hvalsafari
Isfjordssejlads
