Der var engang en mand og en kone, som efter hver eneste fødsel straks mistede deres barn. Men en dag fik de endelig en lille dreng, som overlevede, og de kaldte ham Kaassassuk. De elskede den lille dreng højt, og var lykkelige over, at han ikke gik bort som alle tidligere børn. Ironisk nok, blev begge forældre pludselig syge midt i al glæden, og de døde begge kort tid efter hinanden.
Der gik ikke længe, før den forældreløse begyndte at skabe problemer på bopladsen. Han blev derfor udstødt fra fællesskabet og sov fra da af mellem hundene eller i en trang husindgang.
Når han en sjælden gang blev budt indenfor, gav folk ham sejt hvalroshud at spise. Kaassassuk blev ofte løftet op i næseborene som straf for sine forsøg på at tørre sine støvler indenfor eller varme sig ved udluftningshullet i loftet. Derfor udviklede han efterhånden meget store næsebor.
"Der var engang en mand og en kone, som efter hver eneste fødsel straks mistede deres barn."
Sådan gik der lang tid, indtil den lille Kaassassuk med de store næsebor en dag begyndte at vandre over land. På én af sine vandringer mødte han en kæmpe, der flænsede sin fangst.På dette tidspunkt havde den forældreløse allerede fået hjælpeånder, der hjalp ham med at gøre den luns kød, kæmpen smed til ham, stort. Han spiste indtil han ikke kunne mere og gemte resten i en stendysse. Da han under en vandring ville hente det igen, kunne han ikke finde det. Kæmpen kom, da han hørte Kaassassuk græde og de blev venner fra den dag.
Kæmpen gav Kaassassuk kræfter til at flytte de store sten og snart så kæmpen, at de var blevet lige stærke. Kaassassuk vendte tilbage og levede livet i bopladsen som han plejede, tugtet og udstødt som han var. Han holdte sine enorme kræfter hemmeligt, indtil den dag der blev set 3 bjørne på isen…
Hvad der derefter skete med Kaassassuk kan du læse om i litteraturen om grønlandske myter og sagn – eller måske få fortalt, næste gang du kommer til Grønland. Dette uddrag af sagnet om Kaassassuk er blevet fortalt af Arnarulunnguaq, som Knud Rasmussen mødte under én af sine slæderejserblandt inuitter i Canada og Grønland.
Foran Grønlands Selvstyres bygninger i Nuuk findes en stor skulptur af Kaassassuk, og det er blevet tradition for nyudklækkede gymnasiestudenter at danse rundt om den. Figuren er blevet et symbol på, at selvom man er alene, så kan man opnå det man vil, men man skal passe på, at ens evner ikke stiger én til hovedet.
Myter og Legender
Scroll to top
