Guide til klimaforandringer i Grønland
Denne guide forklarer alt, du har brug for at vide om, hvordan Grønland lever med klimaforandringer i dag, og hvilken betydning klimaforandringerne kan få for landet i fremtiden.
De fleste af os kender begrebet ”klimaforandringer” og ser det til en vis grad som en realitet i verden af i dag. For mange af os er det bare noget, vi konfronteres med i nyhederne, hvor man hører om, hvordan klimaet sætter rekord på fjerne destinationer i form af ”den varmeste”, ”den vådeste” og ”den tørreste”. Men nogle steder er klimaforandringer en reel kendsgerning i hverdagen. Et af disse steder er Grønland.
Kapitel #1
Klimaforandringer
helt grundlæggende
Kapitel #2
Hvor passer Grønland
ind i dette billede?
Kapitel #3
Klimaforandringer i praksis:
Hvordan opfører gletsjere sig?
Kapitel #4
Hvordan påvirkes dyrelivet
af klimaforandringer?
Kapitel #5
Hvordan påvirkes Grønlands industri
af klimaforandringer?
Kapitel #6
Klimaforandringernes politik
i Grønland
Kapitel #7
Hvordan påvirkes samfundet
af klimaforandringer?
Kapitel #8
Fremtiden for
klimaforandringer
Rul ned
for at læse mere
Kapitel #1
Klimaforandringer helt grundlæggende
“Climate Change Explained” – Video af: The Daily Conversation
Arktis opvarmes dobbelt så hurtigt som verdensgennemsnittet og oplever derfor nogle af de mest markante effekter af klimaforandringerne. Her har Sydvestgrønland oplevet den hurtigste opvarmning (ca. 3 °C i løbet af de seneste syv år). I juli 2013 blev temperaturen i Maniitsoq Lufthavn, lige under den arktiske cirkel i Vestgrønland, målt til 25.9 °C, hvilket er den højeste målte temperatur nogensinde i Grønland.
Beviser på klimaforandringer i Arktis
En af de mest synlige måder at holde øje med klimaforandringerne i Arktis er at se på udbredelsen af havisen. Havis er frossent havvand, der dannes, vokser og smelter i havet. Forskere studerer mængden af havis, der dannes og smelter, hvert år, og bruger det som en indikator for, hvordan det går med klimaet.
Se hvordan de forskellige gletsjere i verden har trukket sig tilbage her.
Interaktiv graf, der viser havisen i det arktiske hav
Kilde: nsidc.org
- Se flere år ved at klikke på datoerne.
- Rul musen henover linjen for at se de daglige havis-værdier.
- Zoom in på alle områder på diagrammet ved at klikke og trække din mus.
- For at se et billede af den daglige hav-is-koncentration, klik da på en linje i diagrammet. Havis-udbredelsen er afledt af havis-koncentrationen. Billeder er ikke tilgængelige for gennemsnitlige eller standard-afvigelser.
- Hvis du bruger fotos eller data fra Charctic, så krediter venligst “National Snow and Ice Data Center.”
- Pt. er der nogle funktioner, der ikke virker i Internet Explorer. Vi anbefaler derfor, at man benytter en anden browser.
- For mere information om disse data, se under “About Charctic data”. Hvis du har spørgsmål eller oplever problemer, så kontakt NSIDC’s brugerservice på mail nsidc@nsidc.org.
Forskere fra NSIDC leverer Arctic Sea Ice News & Analysis med delvis støtte fra NASA.
“NASA: Arctic Sea Ice 1979-2012” – Video af: Extreme Ice Survey
Kapitel #2
Hvor passer Grønland ind i dette billede?
Så hvor er det præcis, at Grønland står globalt set i processen med klimaforandringer?
Grønland er et vigtigt tandhjul i det globale klimasystem. Det skyldes primært den enorme indlandsis, der dækker 80 % af øen. Det er den andenstørste af blot to indlandsise på Jorden – den største er Antarktis. Grønlands indlandsis er mere end 100.000 år gammel og op til 2,6 kilometer tyk og indeholder således ca. 8 % af hele jordens ferskvand. Der er nok is til at hæve vandstanden i verdenshavene med 7,3 meter, hvis det hele smeltede.
“Greenland Ice Sheet Changing” – Video af: SpaceRip
Indlandsisen hjælper med at regulere Jordens temperatur ved at reflektere solens energi tilbage i rummet – dette fænomen er kendt som ”albedo-effekten”. Og iskappens placering i Nordatlanten gør, at dens smeltevand tempererer havets cirkulationsmønstre.
I og med, at de arktiske lufttemperaturer i øjeblikket stiger dobbelt så hurtigt som verdensgennemsnittet, så bliver indlandsisen afgørende for samtalen om klimaforandringer. I takt med at Grønlands iskappe smelter, stiger vandstanden i verdenshavene. Den stigende vandstand kan ende som en global katastrofe, eftersom næsten en tredjedel af verdens befolkning bor tæt på en kystlinje.
Generelt kan man sige, at iskappens ”smeltesæson” bliver mere og mere intens. I 2012 var der overfladesmeltning på 97 % af iskappen på et tidspunkt i løbet af året. Mellem 2002 og 2016 blev iskappens masse reduceret med omkring 269 gigaton per år. Det er 269 milliarder ton per år.
Kapitel #3
Klimaforandringer i praksis: Hvordan opfører gletsjere sig
At følge gletsjernes bevægelser er en af de mest håndgribelige måder at se klimaforandringerne i aktion – og Ilulissat Gletsjer i Vestgrønland anses for at være den hurtigste gletsjer i verden. Den er Grønlands største årsag til den stigende vandstand i havene. Isbjerget, der i sin tid fik Titanic til at synke, kom sandsynligvis herfra.
“Glaciers lost in time” – Video af: Nature Video
Infografik:
Fra snefald til havet – Isbjergets rejse
Find ud af hvordan og hvorfor, gletsjere flytter sig, ved at downloade infografikken, der forklarer klimaforandringernes betydning for gletsjerne.
I maj 2008 filmede Extreme Ice Survey den største gletsjer-kælvning, der nogensinde er fanget på kamera, ved Ilulissat Gletsjeren. Kælvningen varede 75 minutter, og gletsjeren trak sig 1,6 kilometer tilbage, og kælvningsfronten var 4,8 km bred.
“CHASING ICE” viser den største gletsjer-kælvning, der nogensinde er filmet – Video af: Exposure Labs
Det er imidlertid ikke kun via gletsjere, at iskappen mister sin masse. En undersøgelse, der blev offentliggjort først i 2019, viste, at det største tab af is faktisk fandt sted i Sydvestgrønland, som stort set er gletsjerfri. Det tyder derfor på, at overfladeisen simpelthen smelter direkte ud i havet som floder uden at forme gletsjere først.
I Grønland er det meget almindeligt at se gletsjere kælve. Følg linket herunder og se, hvordan du bedst selv kan opleve den fantastiske proces.
Oplev det med egne øjne
Glacier Lodge Eqi
Forestil dig, at du star på klipper højt over havet, solen varmer dit ansigt, vinden spiller i dit hår, da et kæmpe brag skærer gennem luften, næsten som lyden af et tordenskrald.
Dagsudflugt til Eqi
Der er kun få steder i Grønland, der er så smukke som Eqi Gletsjeren, som ender i fjorden 80 kilometer nord for Ilulissat. Det er muligt at komme ganske tæt på gletsjeren i båd, hvorfra man kan opleve, at store stykker is river sig løs.
Flightseeing i Ilulissat
Hæv dig over dig hele med denne Air Greenland-flightseeing tur, hvor du kan opleve de ældgamle arktiske fjorde fra oven og land direkte på Sermeq Kujalleq, Ilulissat Gletsjeren.
Ilulissat Isfjord er UNESCO Verdensarv, som er let at komme til fra centrum af byen Ilulissat. Det er for langt væk fra gletsjer-fronten til at se gletsjeren kælve, men man kan let bruge timevis i isfjorden på at stirre på de mange forskellige former og størrelser på isbjergene, der flyder i havet.
“ICEFJORD | Greenland” – Video af: Benjamin Hardman
“Ilulissat Icefjord: UNESCO Site” – Video af: Visit Greenland
“Ilulissat Icefjord – GREENLAND | 4K Drone Footage” – Video af: Rasmus Hagen-Pedersen
Vandretur ved Ilulissat Isfjord
Isbjerge er en de såkaldte “Big Arctic Five”-oplevelser i Grønland, og du kan se tusindvis af dem fra luften, på vandet eller fra land i Ilulissat Isfjord.
Ilulissat – En aften i kajak
Sejl i en kajak og oplev isbjergenes overvældende skønhed på deres vej fra Ilulissat Isfjord.
Dyk ned i Ilulissat Isfjord
Stefan Andrews genfortæller, hvordan fridykkeren Kiki Bosch trodser isen i sin våddragt. Læs vores artikel om dykning i Ilulissat.
Kapitel #4
Hvordan påvirkes dyrelivet af klimaforandringer?
Klimaforandringer er et meget kompliceret fænomen, som i stigende grad har indflydelse på alle aspekter af vores samfund og natur. En af nøglediskussionerne omkring klimaforandringer i Grønland er den påvirkning, forandringerne har på Grønlands dyreliv.
Grønland kan måske synes at være et gold land, men dyrelivet er både rigt og varieret. Find ud af, hvordan de forskellige arter er afhængige af Grønlands klima for at overleve.
Isbjørne er en af de dyrearter, der oftest diskuteres i forbindelse med klimaforandringerne. Modsat andre bjørne, bruger de det meste af deres tid på havet, hvor de bruger havisen til at jage føde. Havisen giver isbjørnene en dybvandsplatform, hvorfra de kan jage sæler.
“Hungry Polar Bear Ambushes Seal” – Video af: BBC Earth
Der er stor debat om i hvilken grad, at isbjørnene er truet af klimaforandringerne.
I takt med, at havisen minimeres som følge af klimaændringerne, har bjørnene været nødt til at tilpasse deres levesteder. Med mindre havis, hvor isbjørnene ellers jæger sæler, har de færre muligheder for at finde føde her. Det har ført til bekymringer om, at isbjørnene sulter og derfor søger tættere på byerne i deres søgen efter føde. Hvis de kommer så tæt på en by, at indbyggerne føler sig truede, så bliver bjørnen skudt i selvforsvar.
Særligt i Grønland har man observeret, at isbjørnene bevæger sig længere nordpå i deres søgen efter mere frugtbare jagtmarker. Heroppe forlyder det, at isbjørnene fortsat ser sunde ud. Nogle argumenterer endda for, at klimaforandringerne har været til gavn for isbjørnene, fordi områder, der tidligere var dækket af havis, nu er åbne, hvilket giver dem flere fødekilder.
Længere sydpå i Grønland har der været meldinger om, at isbjørnene er tyndere, og de ses oftere tættere på landsbyer, hvor de søger efter føde. Nogle jægere kan ikke længere opbevare deres kød i depoter på isen, sådan som de engang gjorde, fordi sultne isbjørne kan finde på at stjæle det.
Det er meget svært at holde tal på antallet af isbjørne i Grønland, og der er modsatrettede rapporter, der henholdsvis vurderer, at antallet af isbjørne er faldet eller steget i de arktiske områder. Data om hvordan isbjørnene er fordelt, kan ses på WWF’s hjemmeside. Denne rapport, som er udarbejdet af Grønlands selvstyre, giver flere detaljer om, hvordan isbjørnene er fordelt ud over Grønland, deres sårbarhed, og hvordan de kan beskyttes.
Relationen mellem klimaforandringer og isbjørnene er komplekst og ikke let at analysere. Lær mere om forholdet mellem andet dyreliv og klimaforandringerne herunder.
Kapitel #5
Hvordan påvirkes Grønlands industrier af klimaforandringer?
Klimaforandringer anses generelt for at være en global katastrofe, men for Grønland kan de faktisk være forbundet med visse fordele. De stigende temperaturer er gavnlige for flere brancher i landet, herunder minedrift, fiskeri, landbrug, turisme og shipping. Således ser mange grønlændere faktisk vores kontinuerligt varmere planet som en mulighed.
Minedrift
Uran blev opdaget i 1950’erne i Kvanefjeld lige udenfor Narsaq. Man har for nylig konstateret, at området også er fuld af sjældne mineraler. På samme måde siges det, at der er masser af sjældne mineraler begravet i Grønlands iskappe, mineraler, som bliver lettere at komme til, efterhånden som isen smelter. Zink, jern, uran, guld og sjældne jordelementer står overfor at blive blottet i det, som, ifølge forudsigelser, vil være de største depoter udenfor Kina.
“Rubies from Aappaluttoq, Greenland.” – Video af: Field Gemology
Antallet af tilladelser til minedrift i Grønland er eksploderet i de senere år, hvor lande som blandt andre Australien, Canada og Kina alle har udtrykt ønske om at udnytte landets ressourcer.
“Greenland Resources Inc. Mining for Company Without Jesper”
– Video af: Andre Skinner
Det potentielle boom i minedriften i Grønland kan have både positive og negative konsekvenser. Minedrifts-projekter kan skabe jobs og økonomisk vækst og tiltrække migration og investeringer.
For nogle er minedrifts-projekterne kontroversielle. Lokale indbyggere bekymrer sig om stråling og forurening fra minen. Dem, der bor tæt på minerne, vil måske være nødt til at fraflytte deres huse eller landområder.
Fiskeri
Hovedparten – mere end 90 % – af Grønlands eksportindtægt kommer fra fisk, og i takt med, at havene opvarmes, er der et stigende antal fiskearter, som normalt holder til længere sydpå, der finder vej til de grønlandske have, hvilket giver nye muligheder for fiskeriet.
Fiskerne melder, at torskebestanden bliver større og større, og mens Grønlands “lyserøde guld”, rejerne, rykker længere mod nord, så har nye fiskearter, som makrel, sild, torsk og tun fundet vej til vandene omkring landet.
De varmere temperaturer gør det muligt for fiskerne at forlænge sæsonen og dermed fange flere fisk.
Landbrug
På lignende vis, kan de varmere temperaturer være til fordel for landbruget. Det mildere klima betyder, at vækstsæsonen bliver længere, så der er bedre mulighed for at producere afgrøder til lokalt brug i Sydgrønland fremfor at skulle importere landbrugsvarer fra Danmark.
Der er dog stadig lang vej igen for landbruget. Vejret er stadig upålideligt, og landbruget er ikke stort nok til at producere tilstrækkeligt med afgrøder til hele landet. Dertil kommer, at det i stigende grad ekstreme vejr med for eksempel tørke har medført, at landbruget og kvægopdræt bliver mere udfordrende i nogle dele af landet.
Handel
Efterhånden som den arktiske havis smelter, og temperaturerne stiger, bliver Grønland sandsynligvis mere tilgængelig for skibe og mere attraktiv for investorer, hvilket kan åbne op for flere muligheder for international handel.
Et af de store diskussionspunkter er Nordvestpassagen, der er en havrute, der forbinder Atlanterhavet med Stillehavet. Smeltende havis har i de senere år åbnet denne rute for kommerciel skibsfart. Grønland ligger ved Nordvestpassagen og ville derfor få gavn af, at denne rute eventuelt etableres som en fast handelsrute.
“Shipping in the Arctic’s Northwest Passage” – Video af: asmithproduction
Turisme
Klimaforandringerne har positiv effekt på Grønlands turismebranche af flere grunde.
I takt med, at den smeltende havis åbner op for handelsruter, gør det også Grønland mere tilgængelig for cruiseskibe. Efterhånden som fjorde, der tidligere var frosset til, gradvist bliver isfri, bliver flere destinationer I Grønland tilgængelige for cruise-passagerer, og flere byer kan på den måde få gavn af turisternes økonomiske input.
Cruiseskibe er endda begyndt at sejle i Nordvestpassagen. I 2016 skrev Crystal Cruises historie ved at sejle igennem Nordvestpassagen med mere end 1.000 mennesker ombord.
“Crystal Serenity Northwest Passage 2016” – Video af: Crystal Cruises
Selvom ruten nu er nedlagt, synes det muligt, at de tidligere tilfrosne områder som dette vil blive faste cruise-ruter i fremtiden.
“Stunning cruises in Greenland!” – Video af: Visit Greenland
Efterhånden som temperaturerne stiger i Grønland, og sommertemperaturerne måles til over 20 °C, bliver landet mere attraktiv for turister, der før har været skræmt væk af det arktiske klima.
Derudover begynder effekten af klimaforandringerne at blive synlige verden over, og det får rejsende til efterhånden at se Grønland som ”the last frontier”, den sidste uberørte vildmark, hvor landskabet nu har fået en udløbsdato hæftet på sig. Statistikker viser, at turismen i Grønland er steget i de senere år.
Kapitel #6
Klimaforandringernes politik i Grønland
For nuværende er Grønland et autonomt land, der hører under Danmark. Det betyder, at man har selvstyre på de fleste områder, men også, at man modtager en årlig økonomisk støtte fra Danmark.
Siden 2009 har Grønland haft selvstyre, hvilket betyder, at landet faktisk kan erklære sin uafhængighed fra Danmark (hvis befolkningen stemmer for dette i en folkeafstemning). Generelt er der blandt det grønlandske folk en stærk vilje til at være uafhængig, men den udvikling sænkes af spørgsmålet om, hvorvidt Grønland kan klare sig selv økonomisk, som en uafhængig nation. Hvor en fuldstændig uafhængig regering ville give Grønland total autonomi i forhold til alle beslutninger og give landet en unik kulturel identitet, ville det også give en række udfordringer, som Grønland ikke tidligere har været stillet overfor på den internationale scene.
Her kan du læse mere om Grønlands politiske status.
Diversificering af Grønlands økonomi er identificeret som en nøglefaktor i udviklingen af en økonomi, der kan stå på egne ben. Interessant nok kan klimaforandringerne faktisk skabe mulighed for netop det.
De muligheder for minedrift, der blev nævnt i kapitel 5, har vakt interesse fra udenlandske investorer, herunder olieudvinding, ædelmetal og uran-mineselskaber. Det er dog lidt af et paradoks, at hvis Grønland involverer sig i disse industrier, så vil det drastisk forøge landets udledning af CO2. Landet kunne i så fald blive en større og større faktor i udviklingen af den globale opvarmning. Derfor har Grønland arbejdet på at afhjælpe visse begrænsninger i praksis, der kan øge effekten af klimaforandringerne. Grønland har været i stand til at kæmpe imod internationale aftaler såsom Paris-aftalen, fordi landet i øjeblikket er offer for – og ikke årsag til – den globale opvarmning. Men skulle Grønlands fremtid vise sig at være minedrift, så vil landet sandsynligvis møde et øget pres fra miljøaktivister, regeringer og dets egne borgere for at regulere industrien.
Læs mere om den grønlandske selvstændighed og dets forbindelse til klimaforandringer:
Kapitel #7
Hvordan påvirkes samfundet af klimaforandringer?
Selvom klimaforandringer almindeligvis anses som et fænomen, der rammer naturen, så betyder Grønlands tætte sammenhæng mellem naturen og kulturen, at klimaforandringer får mange kulturelle konsekvenser, som man må overveje.
Jagt
Klimaforandringer gør det i stigende grad vanskeligt for grønlænderne at praktisere traditionelle praksis, såsom hundeslædekørsel. Hundeslæde-hold bruger havisen til transport og jagt, men idet havisen er reduceret, og den kolde sæson er blevet kortere, har jægerne både kortere tid og mindre områder at gå på jagt i.
”Den traditionelle levevis er meget udfordret,” siger Bjarne ”Ababsi” Lyberth, der er biolog og jagtekspert for den grønlandske sammenslutning af fiskere og jægere, KNAPK. ”Tidligere tog folk på jagt i ugevis på havisen. De kunne gå så langt ud, at de ikke længere kunne se land. Nu kan de kun bevæge sig et enkelt døgn ud på havisen, så er der simpelthen for meget åbent vand, og isen er for ustabil.”
De dårligere muligheder for jagt har fået nogle jægere til at skaffe sig af med deres slædehunde, fordi de er blevet for dyre at fodre og holde. Og tabet af slædehunde fører også til et tab for den grønlandske kultur og traditionelle livsstil.
“Inuit traditions – Seal hunting in Greenland on dog sleds”
– Video af: Coastal Killers
At lære
Natuk Lund Olsen, en højtstående grønlandsk embedsmand, forklarer: ”En far kan ikke dele sin viden om jagt med sin søn, fordi så mange ting ændrer sig. Han kan ikke længere forklare, hvad det betyder, når himlen ser ud på en bestemt måde… Vejret er blevet så uforudsigeligt, at man kan tage ud på jagt i flot vejr om morgenen, men om eftermiddagen er der så en storm.”
Grønlænderne har en stærk tradition for mundtlig overlevering – at dele historier og erfaringer via det talte ord. Her beskriver Natuk en virkelighed, hvor ældre ikke længere kan dele deres visdom og erfaring med yngre mennesker i lokalsamfundet, fordi deres viden er devalueret på grund af det omskiftelige vejr, som klimaforandringerne er skyld i.
Ændringer i sproget
Der har været nogen bekymring for, at klimaforandringer kan føre til ændringer i sproget. Grønlandsk er et polysyntetisk sprog, der gør det muligt at lave meget lange ord ved at sammenføje rødder og suffikser. Det betyder, at det, som man på engelsk skulle bruge en hel sætning på at udtrykke, kan man på grønlandsk sige med blot et enkelt ord, og det betyder, at der findes rigtig mange utroligt lange ord, herunder det ord, som angiveligt er det længste i verden:
Nalunaarasuartaateeranngualioqatigiiffissualioriataallaqqissupilorujussuanngor-tartuinnakasinngortinniamisaalinnguatsiaraluallaqqooqigaminngamiaasiinngooq
Det betyder:
“Der var forlydender om, at de tilsyneladende – Gud ved for hvilken gang – igen overvejede om jeg, trods min dårlige tilstand, stadig kunne anses, som dygtig og ressourcestærk som initiativtager til at samle et konsortium til etablering af en række små radiostationer.”
Det polysyntetiske element i det grønlandske sprog betyder, at enkelte ord ofte bruges til at beskrive selv de mindste nuancer i vejret. For eksempel betyder ”isersarneq” noget i retning af: ”Dette er en vind i fjorden, der kommer ind fra havet, og det kan blive svært at komme hjem, men når du kommer ud af fjorden, er vejret fint”. Men i takt med, at vindene i de senere år har ændret sig og er blevet mere uforudsigelige, forsvinder disse termer.
Det er også en bekymring, at en stigende indvandring til Grønland vil udvande det grønlandske sprog og gøre det endnu mere truet, end det allerede er. Katti Frederikson, der er leder af Grønlands Sprogsekretariat, forklarer: ”Hvis vi mister vores sprog, vil mange historier gå tabt, ligesom masser af traditionel viden om natur, klima, medicin og landskaber. Og selvfølgelig vil også den måde, som vi tænker og agerer på, gå tabt. Så det, jeg prøver at sige er, at i det øjeblik, at folk stopper med at tale Kalaallisut, så har vi tabt grønlænderne.”
“Languages on Ice” – Video af: Christopher Booker
Jobskabelse
Kapitel 5 har allerede listet de muligheder, som klimaforandringerne skaber for Grønlands industri. Hvis planerne om minedrift for alvor tager fart, bliver det behov for en stor arbejdsstyrke i landet. Det vil skabe jobmuligheder for Grønlands ungdom, hvoraf mange kæmper med arbejdsløshed og manglende uddannelse.
Men som Søren Hald Møller, der er departementschef for landsstyreformanden, forklarer, er det ikke så enkelt for et samfund pludselig at tage nye typer jobs: ”Vi ved, at klimaforandringer også skaber nye muligheder, for eksempel i det nye åbent hav-fiskeri (torsk, sild og makrel). Men stadig, så kan man ikke bare hoppe fra den ene type beskæftigelse til en anden, der er fuldstændig anderledes.”
Indvandring
I den nærmeste fremtid er det muligt, at Grønland vil opleve en større indvandring i form af udenlandsk arbejdskraft, der kommer for at arbejde med minedrift. Samtidig spekuleres der i, om man længere ude i fremtiden, vil se strømme af mennesker komme til Grønland fra byer og/eller bygder, der vil blive lagt under vand af den stigende vandstand i havene.
Udover den mulige påvirkning af sproget, som nævnt ovenfor, så er det uundgåeligt, at indvandringen vil få en mere generel påvirkning på grønlandsk kultur og livsstil. Aqqaluk Lynge, der er bestyrelsesformand i Inuit Circumpolar Council, opfordrer indtrængende folk til at ”forestille sig, hvad konsekvenserne vil være med en stor indvandring i form af udenlandsk arbejdskraft. At blive en minoritet i eget land, er det det, man vil?”. Idet Grønland, som land, har den laveste befolkningstæthed i verden med et befolkningstal på kun lidt over 56.000 mennesker på verdens største ø, så er der en reel mulighed for, at den lokale befolkning bliver marginaliseret, hvis indvandringen forekommer i tilstrækkeligt stor skala.
Kapitel #8
Fremtiden for klimaforandringer
Der er megen debat omkring tidslinjen i forhold til klimaforandringerne og hvornår, vi kan forvente, at visse ting sker. Nogle klimaforskere, såsom Guy McPherson forudser, at klimaforandringerne vil ske så hurtigt i de kommende år, at mennesket vil være udryddet i løbet af vores livstid. Den forudsigelse er baseret på, at eksponentiel opvarmning vil føre til alvorlig og pludselig mangel på fødekilder, handelsbegrænsninger, økonomisk kollaps, masseforskydning af folkeslag og endelig krig. Andre forudsigelser er knap så dramatiske og placerer de fleste betydelige begivenheder i slutningen af dette århundrede eller argumenterer for, at det simpelthen er for tidligt at diskutere mulige globale kriser.
Mange forskere accepterer nu, at disse globale begivenheder er uundgåelige, men spørgsmålet er, hvornår de vil ske og i hvilken grad. Begivenhederne er i høj grad bestemt af, hvor hurtigt polerne smelter, og derfor er det arbejde, som forskerne udfører i Arktis og Antarktis meget brugbart.
I Grønland arbejder projekter, som Dark Snow for at øge vores forståelse for, hvordan Arktis smelter og forudsige effekten heraf.
“Dark Snow Project Field Season 2018” – Video af: greenman3610
Og Inuit Windsled Project bruger den naturlige vindkraft til at rejse tværs over indlandsisen og udføre videnskabelige undersøgelser.
Udover det videnskabelige arbejde i Arktis, er en global politisk indsats nøglen til at minimere effekten af klimaforandringerne. Det er almindeligt anerkendt, at en af de største faktorer i forhold til klimaforandringer i dag er brugen af fossile brændstoffer. Det er især et problem i de lande, der udvikler sig meget hurtigt, såsom Kina og Indien, som er tilbageholdende med at begrænse deres brug af fossile brændstoffer, fordi de føler, at de har ret til at bruge dem for at opnå samme udviklingsniveau, som den vestlige verden allerede besidder.
“GoPro: Climate Change and the Optimistic Future” – Video af: GoPro
Grønlænderne er generelt mindre skeptiske overfor forandringer, end man er i mange andre dele af verden. De henviser ofte til sig selv som et folk, der igennem historien hele tiden har været tvunget til at tilpasse sig samfundsmæssige og klimamæssige ændringer. Denne uundgåelige fremtid er derfor blot den næste forandring, man skal tilpasse sig. Bjarne ”Ababsi” Lyberth, der er biolog og jagtekspert for sammenslutningen af fiskere og jægere, KNAPK, siger, at ”de forandringer, som Europa og resten af verden nu bliver opmærksomme på, har været i gang i Grønland de seneste 10 eller 20 år. Det er ikke noget, der skræmmer folk. Det er mere et spørgsmål om tilpasning.”
