FRA TATOVERINGER TIL KUNSTINSTALLATIONER
Kunst i Grønland har historisk set gennemgået en bevægelse fra fangerkulturens traditionelle dekorationer på hud, klædningsgenstande og redskaber til den moderne samtidskunst vi kender i dag. Udviklingen følger ikke underligt samfundsudviklingen.
Fra at man i Grønland ikke havde et egentlig kunstbegreb, begynder de kunstneriske udfoldelser med europæernes ankomst i 1700-tallet at tage fart. Man begynder at se egentlige billedkunstnere. De laver værker som ikke blot kan betragtes som en del af en større funktion, eller som dekoration.
"Man begynder at se egentlige billedkunstnere. De laver værker som ikke blot kan betragtes som en del af en større funktion, eller som dekoration."
Se Video
HISTORISK VIDNESBYRD
I første omgang ser vi små akvareller, tegninger og figurer udført af grønlændere der af forskellige årsager er blevet bundet til landjorden. Her er kunstnere som Aron fra Kangeq (1822-1869) og træskæreren Johannes Kreutzmann (1862-1940) betydningsfulde.
Deres værker er ikke bare kunstnerisk interessante i sig selv. Aron fra Kangeqs små detaljerede beskrivelser, typisk udført med blyant og akvarel, af steder og begivenheder i datidens Grønland er f.eks. også vigtige historiske kilder til forståelsen af fortiden.
Med kunstneren Hans Lynge (1906-1988) der i sit formsprog ligger tæt op ad den europæiske impressionisme, har kunsten i Grønland etableret sig som et selvstændigt sprog.
Et sprog som også den yngre Jens Rosing (1925-2008) forfinede i sine mange dyre- og naturskildringer. De efterfølgende generationer af kunstnere nævner da også gerne netop disse to forgangsmænd når de skal pege på et kunstnerisk slægtskab.