FORTÆLLINGER FRA ET BARSK SAMFUND
I gamle dage har troen på ånder og trolddom haft et godt rodfæste hos inuitter.
Den barske natur, mørketiden og stormenes rasen uden for tørvehytter og iglooer gav gode anledninger til at fortælle historier i de selvbyggede hjem, der blot var opvarmet af tranlamper og af kropsvarme.
Det var et samfund, hvor man boede tæt sammen, men isoleret fra andre lokalsamfund. Så det vakte glæde, når gode fortællere genfortalte klassiske historier og når besøgende udefra kom forbi med nyt at fortælle.
EN BESJÆLET NATUR OG SJÆLEVANDRING
De tidlige inuitter troede på, at naturen var besjælet. Hver eneste sten, strå, dyr og organisme var levende og havde sin sjæl. De troede også på, at menneskenes sjæle kunne vandre fra dyr til dyr, og det kom der mange fantasifulde historier ud af.
Ikke underligt for et folk, der boede i så tæt pagt med naturen, og som var fuldt ud afhængige af naturens levende ressourcer.
"I gamle dage har troen på ånder og trolddom haft et godt rodfæste hos inuitter."
Pakkerejser
Den STORE rundrejse i Diskobugten
Diskobugten fra Syd til Nord
Kælvende gletscher, hvaler og isbjerge
HISTORIER MED MORALER
Gennem adskillige generationer var fortælletraditionen den eneste formidler af inuitternes traditioner og livsformer. Historierne om inuitternes religions- og livssyn, rummede ofte moraler med kategoriske bud og forbud. På den måde medvirkede historierne til at sætte normer for folks adfærd. I hundreder af år – måske endda tusinder – gik historier såsom Navaranaaq, Kaassassuk og andre kendte sagn fra mund til mund hos inuitter i Alaska, over Canada og til Grønland, indtil de endelig blev skriftligt nedfældet, blandt andre af Knud Rasmussen.
SAMLING AF MYTER OG SAGN
Polarforskeren Knud Rasmussen, der var født og opvokset i Grønland, samlede de grønlandske myter og sagn gennem de mange år han rejste og levede i Grønland, og dermed blev en stor del af landets kulturhistorie tilgængelig for læsere i resten af verden. I dag læses bogen ‘Grønlandske Myter og Sagn’ af mange myteinteresserede.
Både offentlige og private virksomheder i Grønland henter stadig megen inspiration til navne, logoer og kunst fra de gamle fortællinger.
