FORTÆLLINGER FRA ET BARSK SAMFUND
I gamle dage har troen på ånder og trolddom haft et godt rodfæste hos inuitter.
Den barske natur, mørketiden og stormenes rasen uden for tørvehytter og iglooer gav gode anledninger til at fortælle historier i de selvbyggede hjem, der blot var opvarmet af tranlamper og af kropsvarme.
Det var et samfund, hvor man boede tæt sammen, men isoleret fra andre lokalsamfund. Så det vakte glæde, når gode fortællere genfortalte klassiske historier og når besøgende udefra kom forbi med nyt at fortælle.
EN BESJÆLET NATUR OG SJÆLEVANDRING
De tidlige inuitter troede på, at naturen var besjælet. Hver eneste sten, strå, dyr og organisme var levende og havde sin sjæl. De troede også på, at menneskenes sjæle kunne vandre fra dyr til dyr, og det kom der mange fantasifulde historier ud af.
Ikke underligt for et folk, der boede i så tæt pagt med naturen, og som var fuldt ud afhængige af naturens levende ressourcer.
"I gamle dage har troen på ånder og trolddom haft et godt rodfæste hos inuitter."
Pakkerejser
Dagstur til Eqip Sermia
Vinter i Kangerlussuaq og Sisimiut
Isfjordssejlads
