MÅLET VAR AT SKABE VERDENS HÅRDESTE SKILØB
Der er altid nogen, der stræber efter at flytte på grænserne for de gældende standarder. Eventyrere og ildsjæle, der ikke er tilfredse med de etablerede muligheder, blander vision og handlekraft i en iværksættergryde og skaber nye ting fra bunden, der sprænger rammerne og forvandler en lokal aktivitet til en begivenhed med internationalt format.
Det var ønsket om at skabe verdens hårdeste langrendsløb, der i løbet af 1990erne kulminerede med det første Arctic Circle Race i 1998. Og de lokale bagmænd til løbet var præcis den type pionerer, der skulle til for at skabe fundamentet for et skiløb, der i dag er en vigtig kulturel og sportslig samfundsinstitution i Sisimiut, hvor løbet har sin base.
”Alle mennesker burde gøre noget heroisk i deres liv. For mig var verdens hårdeste langrendsløb, Arctic Circle Race, ikke en sportskonkurrence – det var en heroisk event!”
TRE DAGES ADVENTURE SKILØB I GRØNLAND
Konkurrence langrendsløb rundt om i verden har ofte tilsvarende eller længere dagsetaper end Arctic Circle Race. Dette gælder for både Vasaløbet i Sverige og Birkebeiner løbet i Norge.
Motionsløbet Canadian Ski Marathon har endda samme distance som Arctic Circle Race, men intet andet løb kombinerer konkurrencemomentet med 160 kilometer stærkt kuperet adventure skiløb i øde fjeldterræn og overnatning i en teltlejr i baglandet.
Den slags langdistance pinsel for både krop og psyke er selvfølgelig ikke noget vi alle synes er lige sjovt. Ikke nok med, at det er tre dage i fjeldet med overnatning i soveposer og pulvermad fra poser, det er i høj grad også et gør-det-selv løb, hvor man sørger for sig selv, sin madlavning og sit udstyr.
Men Arctic Circle Race er alligevel en begivenhed for skiløbere på alle niveauer, og hvert år er der deltagere fra op mod tyve forskellige lande, herunder en stor del grønlændere, og i feltet af løbere er der både motionister og professionelle langrendsløbere. Så helt slemt kan det vel ikke være.