Koldvandsdyk i Grønland guides kun af PADI AOW certificerede dykkerinstruktører.
DYKNING DER GIVER KARAKTERSTYRKE
Dykning i Arktis kræver personlighed, for miljøet under havoverfladen kræver altid dykkerens fulde opmærksomhed. Men er du til koldtvandsdyk i klart vand med PADI Open Water Svuba certificerede dykkere, der kender fjordsystemernes hemmeligheder, så venter en overraskende verden, hvor mange dyk er jomfruelige.
Samtidig kan floraen og faunaen under havoverfladen bedst beskrives som anderledes – på grænsen til en smule mærkelig – og her konkurrerer både maller og stenbidere, skove af sukkertænger og sære søpølser om opmærksomheden. Det er ikke for ingenting, at koldtvandsområderne er de biologisk næstmest produktive områder i verden, kun overgået af koralrev.
SKIBSVRAG OG DYKNING VED ISFJELDE
Isdyk er også en specialitet i Østgrønland, hvor Travellodge Greenland og Northern Explorer har fundet de bedste steder i Tasiilaq-området og kombineret blå isfjelde med koraldyk, ishuler og landbaseret overnatning i hytter ude i fjordverdenen.
En overraskende verden med jomfruelige dyk venter
Se Video
VINTERDYKNING I GRØNLAND
Er grønlandske vragdyk og dykning ved isfjelde ikke helt nok til at stimulere eventyrtrangen, så er vinterdyk dit næste naturlige skridt.
Dykningen i isfyldte farvande og fra huller i fjordisen har kant og personlighed, men fordi vandtemperaturen i Davis Strædet er nogenlunde stabil året rundt, så er oplevelsen ikke mærkbart koldere end om sommeren.
Til gengæld giver vinterdyk et nærmest surrealistisk hvirvlende lys under isen, og du undgår nok heller ikke at tage et øjebliks pause ved synet af kystlinjens sneklædte fjelde, når du kommer tilbage på dækket.