Nogle destinationer i verden er hjemsted for den mest aktive vulkan, eller det største koralrev, men Grønland har noget helt andet som landet er berømt for – indlandsis. Indlandsisen, som strækker sig fra kyst til kyst, har næsten egenhændigt skabt verdens opfattelse af vort land højt mod nord, og for de mange befolkningsgrupper som har levet i Grønland gennem årtusinder har isen totalt domineret deres levevilkår.
Historisk set var indlandsisen øde eftersom grønlænderne valgte at blive ved havisen, hvor der var adgang til et rigt dyreliv. Nu, takket være fly, både, og vigtigst, rejselyst, er Grønlands indlandsis siden hen blevet et eftertragtet sted for rejsende som søger et helt igennem arktisk eventy.
”Jeg har været på mange gletsjere, f.eks. i Himalaya. Men det her er en helt anden verden! Enormt og et helt anderledes syn!”
Pakkerejser
Vinterdage ved kanten af Indlandsisen i Grønland
Arktiske Paradis – nordlys, hundeslæde og isbjerge
Diskobugten fra Syd til Nord
ET UVENTET TERRÆN
Når man kigger på et kort er det let at forestille sig, at den hvide ø på toppen af verden ikke er andet end et uudforsket landområde. Selv når man flyver højt i grønlandsk luftrum, synes indlandsisen som én blændende flade. Men i virkeligheden er Grønlands indlandsis fuld af overraskelser.
Set tæt på afslører indlandsisen et farvespil af blå og grønne nuancer i de forrevne, ældgamle brudstykker af is som har hobet sig op. Indlandsisen har dybe revner, hvor væggene ligner havets bølger som er frosset fast på stedet. Om sommeren kan de samme, tilsyneladende tomme, tunneler fyldes med rivende vand fra hurtige gletsjer elve. Ikke to kanter er ens på Grønlands indlandsis så lad din nysgerrighed løbe løbsk, mens du udforsker denne iskolde vildmark.
VEJEN UD TIL INDLANDSISEN
Indlandsisen i Grønland kan ses fra de fleste byer i Grønland, men blot at se på indlandsisen er som at løbe et maraton og ikke krydse målstregen. Kangerlussuaq er det stolte hjemsted for den eneste vej til indlandsisen, og selvom vejen er en smule ujævn langs med siderne, så når den næsten helt op til kanten af indlandsisen. Når man forlader den faste grund under sine fødder og træder ud på isen, som bevæger sig ubemærket under én, får man en ny forståelse for det naturlige miljø.
