Pakke- og udstyrstips til Arctic Circle Trail
At sikre dig, at du har pakket det rigtige gear kan gøre forskellen mellem en fantastisk eller en udpræget forfærdelig oplevelse af Arctic Circle Trail.
At have det rette udstyr med sig kan være forskellen på at få en helt fantastisk oplevelse på Arctic Circle Trail eller en virkelig elendig en af slagsen. Vejret kan være endog meget omskifteligt, så du får brug for tøj både til varme, solrige dage og til kolde og våde dage. Du skal også finde den helt rigtige vægtbalance og være sikker på, at du har nok mad med, så du kan dække dit forhøjede energibehov under turen, men uden samtidig at være ved at bukke under for vægten af al dit udstyr.
For mere general information om, hvad der er smart at pakke, når man skal vandre i Grønland, så kig på Kapitel 6 af vores ultimative Grønlands-vandreguide. Du kan også læse denne blog og få tjek på nogle vitale ting, som du måske ikke har tænkt over.
Helt konkret foreslår vi følgende udstyr til turen på Arctic Circle Trail:
Valgfrit, men stærkt anbefalet:
At planlægge din mad til turen på Arctic Circle Trail er ekstremt vigtigt. Beregner du for meget mad, ender du med at bære en masse ekstra vægt uden grund. Tager du derimod for lidt med, ender du med at blive sulten og træt. Læg dertil, at du faktisk altid bør have mad med til en dag mere, end du forventer at have behov for (du ved aldrig, hvad der kan ske), og så er det at beregne dit madforbrug pludselig en af de vigtigste dele af din forberedelse til Arctic Circle Trail.
Til hovedmåltidet: Mange foretrækker lette løsning at købe tørret vandremad, hvor man blot skal tilsætte kogende vand. Hele måltidet tilberedes i den samme pose, og der er mange mærker og smage at vælge imellem. Fordelen er, at de er hurtige og nemme at gå til, ulempen er, at de som regel er ret dyre.
Hvis det har din interesse, og du i øvrigt har tiden til det, så kan du forberede og tørre dine egne måltider på forhånd – vi har i hvert fald prøvet at stirre længselsfuldt på nogle af de hjemmelavede, tørrede retter fulde af grøntsager, mens vi i stedet er gået ombord i vores indkøbte, primært grøntsagsfri varianter. Har du lyst til at give dig i kast med at lave din egen vandremad, så findes der online adskillige vandre-sites, som er fulde af opskrifter og fremgangsmåder.
Uanset hvad du vælger at tage med, så skal det være kalorietæt i forhold til vægten. Du kommer til at bruge meget mere energi end normalt på ruten, så du skal være forberedt, så du også kan spise mere, end du normalt gør.
Tjek Kapitel 3 for gode råd til, hvor du finder forsyninger, når du ankommer i Grønland.