Grønlands dyreliv er vant til de tilsyneladende endeløse, åbne vidder, der karakteriserer landets landskab. Det betyder, at de ofte er sky og svære at spotte. Men når du bruger mindst en uge i vildmarken, så vil du uundgåeligt komme forbi nogle dyr! Dyrelivs-sektionen på vores vandre-powerpage giver et overblik over de forskellige dyretyper, du måske møder undervejs på din vandretur, mens du herunder kan læse vigtig information om de specifikke dyr, som du kan se på Arctic Circle Trail, takket være Jens-Pavia Brandt fra Greenland Outdoors.
Moskusokser
Generelt er moskusoksen et fredeligt dyr, selvom de er begyndt at se mennesker som rovdyr i Grønland, og derfor nogle gange kan blive aggressive, hvis de føler sig truet. Her nogle gode råd til at undgå, at de angriber:
Når du kigger på moskusokser, så hold mindst 100 meters afstand til dyrene. Hvis du ved et uheld kommer tættere på, for eksempel, hvis du kommer rundt om et hjørne i terrænet, så ryk langsomt tilbage, indtil der er en sikker distance imellem jer.
Sørg for, at dyrene altid har en flugtvej. Moskusokser vil næsten altid flygte, men hvis de føler sig trængt op i en krog, så føler de, at de kun har en mulighed tilbage; at angribe.
Hvis du ser en flok moskusokser, der er spredt ud over terrænnet, må du ikke passere mellem tyren og dens flok. Tyren er ikke altid det største dyr, men han er den, hvis horn dækker næsten hele panden.
Nogle gange kan moskusoksen, der har et dårligt syn, måske tro, at du faktisk bare er en moskusokse, fordi den kun kan se din silhuet. I det tilfælde kan den finde på at nærme sig. Hvis det sker, så må du ikke trække dig væk i en lige linje. I stedet skal du gå i en 90 graders vinkel til linjen mellem dig og moskusoksen. På denne måde vil moskusoksen vide, at den silhuet, som den ser, ikke er en moskusokse, men et menneske, og så vil den som oftest flygte.
Hvis du vandrer i områder, hvor der er mange moskusokser, så overvej,, om det ikke er mere sikkert at følges med en erfaren guide, der er vant til at være i moskusokse-territorium, og som kender dyrenes adfærd og kan læse dem.
Ræve
Det vigtigste at være opmærksom på i forhold til ræve er, at de kan få rabies eller overføre sygdommen. Langt inde i sygdommen bliver deres pels pletvis, og de ser meget syge ud, men i begyndelsen er det ikke muligt at se, at de har rabies. Sygdommen kan overføres til mennesker selv i begyndelsen af rævens sygdom, og behandling af en inficeret person skal ske så hurtigt som overhovedet muligt.
Ræve med rabies er ikke bange for mennesker og kan finde på at angribe. Skulle det ske, må du prøve at slå ræven ihjel på hvilken som helst måde, du kan; ved at sparke, kaste med sten, slå den med vandrestave og lignende. Beskyt dine underben med ekstra lag, så ræven vil have sværere ved at bide igennem dit tøj.
Hvis en rabiesramt ræv følger dig på afstand, så må du gøre alt for at nå til et beboet sted eller en hytte, før natten falder på, for du bør ikke sove i telt, hvis en rabiat ræv er i nærheden. Det sker meget sjældent, men en rabiat ræv kan angribe teltet, og i det tilfælde har du meget få muligheder for at forsvare dig selv, når du ligger i din sovepose.
Du må under ingen omstændigheder fodre en ræv. Hvis ræve bliver fodret, så vil de efterhånden miste deres frygt for mennesker, og så bliver det helt umuligt at se, om en ræv, der nærmer sig, er syg eller ej. En normal, rask ræv vil som regel altid flygte, hvis den ser mennesker.
Rensdyr
Rensdyr er generelt meget bange for mennesker. Der har dog været nogle få eksempler på rensdyr, der ikke har udvist frygt, men derimod været noget aggressive. Dette sker som oftest i oktober, og hvis du oplever det, så kom ud af syne eller kravl op på en klippe, hvor rensdyret ikke kan nå dig.
Generelt skal man ikke røre nogen dyr og især ikke dyreunger (deres mødre kan nægte at tage sig af dem, hvis de lugter af menneske). Dette gælder for alle dyr.
Isbjørne
Det er ikke særligt sandsynligt, at du ser en isbjørn i denne del af Grønland, for de foretrækker det kolde og isolerede nord og øst. Det er dog ikke uhørt, at man kan støde på en isbjørn i denne region, så vær sikker på, at du er helt forberedt og tag et kig på vores infografik om at møde isbjørne.
Grønlands nationalblomst
niviarsiaq
Den storblomstret gederams er Grønlands nationalblomst, og den findes over hele landet. Med sin dybt pink blade skiller den sig ud blandt det dæmpede grønne og brune i landskabet. De kogte blade fra planten har medicinske egenskaber og bruges ofte til at lindre gigtplagede lemmer, rygsmerter, solskoldninger og insektbid. På grønlandsk er den storblomstret gederams kendt som niviarsiaq, der betyder ”den unge pige”.
Blåklokke
tikiusaaq | sianiusat
Blåklokken er vidt udbredt i hele den arktiske region, og den symboliserer den modstandsdygtige kærlighed. Den vokser til forskellig højde, fra 4-5 cm til 30-40 cm. På grønlandsk har blomsten to navne; tikiusaaq, der betyder ”den, der ligner en pegefinger”, og sianiusat, der betyder ”den, der ligner en klokke”. Derudover har den også mange kælenavne; herunder på dansk dame fingerbøl og heksens fingerbøl.
Mælkebøtte
inneruulaq | seqiniusaaq
Mælkebøtten er en iøjnefaldende gul blomst, der alene i Grønland findes i 4 arter, heraf er adskillige endemiske. Mælkebøtten er rig på jern, faktisk har den mere jern i sine blade end spinat! Den bitre, mælkede saft, der kan findes i alle dele af planten bruges af og til at tage kløen fra myggestik, selvom nogle mennesker kan få en allergisk reaktion af den. I Grønland er mælkebøtten kendt som inneruulaq (ild-lignende) eller seqiniusaaq (sol-lignende).
Enebær
Kakillarnaq
Enebær er det mest udbredte nåletræ i verden. Den gror langsomt og kan blive over 100 år. Dette træ er meget brandfarligt, selv når det er vådt. Hunkønsplanterne producerer blåsorte bær, som er for bitre at spise rå, hvorfor de oftest tørres og bruges til at krydre kød, sovser og alkohol. Enebærs grønlandske navn er, Kakillarnaq, der betyder ”den meget stikkende plante”.
Grønlandsk post
qajaasaq
Bredbladet Labradorte er en stedsegrøn dværgbusk. Navnet er udledt, dels af størrelsen på dens blade, dels fra inuitterne fra Labrador, Canada, som brugte planten til at koge te på. Gnider man planten mellem hænderne og tørrer det op i ansigtet og på huden kan det nogle gange hjælpe til at holde myggene væk. Plantens grønlandske navn er qajaasaq, der betyder ”den, der ligner en kajak” og hentyder til formen på dens blade.
Arktisk valmue
sungaartorsuaq
Den arktiske valmue er en af de planter, der vokser allernordligst i hele verden (sammen med purpurstenbræk), idet den er fundet 83º nord på Kaffeklubben Ø ud for Grønlands nordkyst. Du vil oftest finde den arktiske valmue voksende på klipper, som giver rødderne beskyttelse. Afhængigt af, hvor du ser valmuen henne, kan den enten have lysegule eller hvide blomster, fordi farven på bladene bestemmes af de lokale vejrforhold. Valmuen symboliserer skønhed, frugtbarhed og evigt liv, og dens grønlandske navn, sungaartorsuaq, betyder ”den store gule”.
Revling
paarnaqutit
Revlingen, eller sortbær, har en meget interessant global udbredelse, idet den både kan findes i tempererede dele af Sydamerika og i Grønland. Biologer forklarer det som et resultat af, at trækfugle spreder frøene. Bærrene er en vigtig fødekilde for dyr og mennesker, der lever af landskabet, for de er spiselige året rundt, selv når de er begravet under sne. Paarnaqutit betyder ”den, der bærer bærrene”.
Mosebølle (Blåbær)
kigutaarnat nagguii
Mose blåbær findes kun i Nordeuropa, Nordamerika og i Grønland. Selvom den også er kendt som arktisk blåbær og amerikansk blåbær, så har den ikke samme smag. Udover at blive brugt til madlavning, så er den også historisk set blevet brugt i medicin og til kosmetikprodukter. Det grønlandske navn for planten er kigutaarnat nagguii med kigutaarnat, der kan oversættes til ”bærret uden sten”.
Purpurstenbræk
kakillallit
Purpurstenbræk har, sammen med den arktiske valmue, status som den blomst, der gror allernordligst. På grund af dens hårdføre og stabile karakter er den blevet valgt som nationalblomst for Nunavut, Canada. Plantens grønlandske navn oversættes som ”dem med torne”. Det er dog et lidt misvisende navn, da purpurstenbræk ikke har torne.
Polar-Kæruld
ukaliusaq
Arktisk bomuldsgræs er meget almindeligt i Grønland. Selvom den kunne se sådan ud, så er det ikke en uld- eller bomuldsplante, den er faktisk nært beslægtet med græs. Uldfibrene, der omslutter blomsterne, er designet til at fange solens stråler og øge plantens indvendige temperatur. Disse særlige blomster har også en funktion for de lokale, der bruger dem i alle former for beklædning. Ukaliusaq, som er plantens grønlandske navn, betyder ”den, der minder om en hare”.
PADDEROKKE
nerlerite nerisassate | tuttut nerisaat
Padderokken er beslægtet med bregnefamilien. Den har dybe rødder, som gør den meget svær at slippe af med. På billedet ses planten om foråret – om sommeren spirer planten grønne ”grene”, som får den til at minde mere om et lille fyrretræ. Historisk set har planten haft mange anvendelser, fra medicinske til kulinariske, ja selv som pudsemiddel til metaloverflader og køkkenudstyr. Det grønlandske navn for padderokken oversættes til ”noget, som rensdyr spiser”.
Skotsk timian
tupaarnaq
Vild timian er en stedsegrøn dværgbusk i mintfamilien. Det er blevet brugt så tidligt som fra 5.000 år f.Kr. til en række forskellige ting; fra balsamering, til røgelse og af overtroiske årsager. I dag bruges det stadig af medicinske grunde og måske endnu mere populært som et krydderi til madlavningen. Timiancreme har vist sig som et effektivt myggemiddel. Plantens grønlandske navn, tupaarnaaq, oversættes til ”forfriskende” eller ”stimulerende”.
DUNBIRK
orpik | avaalaqiakulooq
Dunbirk er et løvfældende træ i birkefamilien. I Sydgrønland kan træerne blive så høje som 10 meter, men langs Arctic Circle Trail bliver de som regel mere lavstammede. Du kan kende forskel på hankøns- og hunkønsplanter ved at kigge på deres blomster, som sidder tæt sammen på planter af hankøn, og længere væk fra hinanden på grenene på planter af hunkøn. Det grønlandske navn for dunbirk kan oversættes til ”den med de store/lange grene”.
Blågrå pil
orpigaq
Blågrå pil er en løvfældende busk i pilefamilien. De fleste buske af blågrå pil er pionerplanter, hvilket betyder, at de var de første til at kolonisere tidligere forstyrrede eller beskadigede økosystemer. I Grønland blev kvistene af blågrå pil bruge som lampestok i spæklamper og bruges i dag stadig til udendørs lejrbål. Grenenes fleksibilitet gør, at de traditionelt set har været brugt til at flette kurve og lave buer og pile og dyrefælder. Det grønlandske navn orpigaq oversættes helt enkelt til ”busk”.
Beskyttelse af act
Det er svært at modstå ensomheden og sindsroen på Arctic Circle Trail, og det er derfor uundgåeligt, at antallet af vandrere på ruten stiger år for år. Det er alletiders, men gør det samtidig sværere og mere omkostningstungt at vedligeholde ruten og holde den i god stand for alle.
På det personlige plan er det vigtigste, du kan gøre, at tage det med ud fra ruten, som du bar med ind i første omgang. Det betyder, at du tager dit affald og emballage med på hele turen og skaffer dig af med det på ordentlig vis, når du ankommer til Kangerlussuaq eller Sisimiut. Det inkluderer også tomme gasbeholdere. Selvom det bestemt kan hjælpe andre vandrere, hvis du efterlader en beholder, der stadig har gas tilbage, i en hytte, så udgør tomme beholdere efterladt i en hytte ikke kun et tidsspilde for andre vandrere, men vigtigere endnu, så er det bare skrald på ACT. Det er også afgørende, at du ikke forurener søer og vandløb, når du skal på toilettet, og alle vandrere skal tage deres brugte toiletpapir med sig. Hele ideen bag principperne i Leave No Trace er, at vildmarken i Grønland forbliver så uberørt og uspoleret som muligt og kan nydes som sådan af hver eneste vandrer, som årene går.
Lad endelig være med at bygge dine egne varder på ruten – de varder, der findes på ruten, er vigtige rutemarkører, og nogle af dem af ældgamle.
Der er eksempler på naturbrande, der har fået tag i ACT og det omkringliggende landskab. Det er strengt forbudt at tænde bål på ruten, og vandrere bør være ekstremt forsigtige med kogegrej og cigaretter. Naturbrande er meget vanskelige at kontrollere, og de kan lave omfattende skader.
I 2018 blev området Aasivissiut – Nipisat udnævnt til UNESCO Verdensarv og anerkendt som værende et kulturelt landskab, der har været et vigtigt jagtområde for bosættere i området igennem historien. Området dækker et kæmpe stykke land, der strækker sig hele vejen fra Indlandsisen ud til kysten, og Arctic Circle Trail går igennem det.
Hvis du har nogen kommentarer til rutens tilstand eller lægger mærke til noget, der skal kendes til, så tag venligst kontakt til Destination Arctic Circle.
Bidragsydere
Jens-Pavia Brandt
Gitte Lincke Ottosen
Forfatter til:
Greenland’s Small Miracles
Lisa Germany