NORTH SAFARI OUTFITTERS

North Safari Travel er et grønlandsk anpartsselskab, der blev grundlagt i 2009 og har base i Kangerlussuaq i Vestgrønland.

North Safari Travel er eksperter i at arrange adventure-safari og ekspeditioner i den arktiske vildmark. Vi fokuserer på kundens behov og ønsker. Og den tætte dialog med kunden før ankomst er afgørende for os. For større grupper og virksomheder arrangerer vi særlige programmer og temaer.

Vores udstyr er af høj kvalitet, og sikkerhed er vores førsteprioritet. Alle vores guider har mange års vildmarkserfaring i Arktis. Vi er specialister i at agere under de ekstreme, arktiske forhold. Det er vigtigt for os, at vores virke i Arktis er bæredygtigt og efterlever høje, etiske standarder.

KONTAKTINFORMATION

NORTH SAFARI TRAVEL

Box 152
3910 Kangerlussuaq

Telefon: +299 29 92 14 / +45 23 72 90 89
E-mail: info@northsafari.com

Hjemmeside
Facebook

SAFARI

Vores safarilejr er udstyret med robuste, finske Savotta-telte. Vinterteltene er ekstra isolerede og opvarmede. På vores sommer-fotosafari bruger vi speedbåde for at komme dybt ind i den arktiske vildmark. Vi vandrer til fods i bjergene og på tundraen. Vi kommer tæt på moskusokser, rensdyr, polarharer og polarræve, hvilket giver fantastiske fotomuligheder.

På vores vintersafari bruger vi snescootere og ATV’er til at komme ud i vildmarken. Vores guider gør deres bedste for at gøre din safari til en succes og bidrager undervejs med viden og information om den arktiske natur. Vores safariområder har nogle af de største bestande af moskusokser og rensdyr i Grønland, og vi kommer tæt på dyrene med rig mulighed for at tage uforglemmelige billeder.

EKSPEDITIONER

North Safari Travel tilbyder en vinterekspedition på snescooter, hvor turen går ud i det vilde arktiske landskab, hvor vi også besøger Sisimiut, Grønlands andenstørste by. På stærke snescootere krydser vi frosne fjorde, søer og floder. Vi bestiger bjerge på snescooterne og kører igennem den arktiske tundra og overnatter i bjerghytter på vejen til Sisimiut.

Om sommeren tilbyder North Safari Travel MOPA-ekspeditioner, hvor vi benytter de særligt byggede og legendariske MOPA-ekspeditionsspeedbåde til at udforske den 170 km lange Kangerlussuaq Fjord. Vi fisker efter torsk, fjeldørred og hellefisk på ekspeditionen. På turen camperer vi langs kysten eller sover i bådene.