Temperaturer
Fordi Grønland er så gigantisk, er det svært at generalisere om vejret og temperaturerne. Det varierer meget, selv indenfor de enkelte regioner. Disse temperaturer repræsenterer gennemsnitstemperaturerne i vintermånederne i de forskellige regioner i Grønland. Temperaturerne er kun vejledende og viser gennemsnittet over en årrække. Du kan opleve væsentligt koldere eller varmere temperaturer på stedet. Et af de bedste steder at holde øje med vejrudsigten fra dag til dag, når du først er i Grønland, er DMI’s hjemmeside.
Om vinteren kan vinden få det til at føles meget koldere, end termometret viser. Tjek derfor altid chill-faktoren, før du beslutter, hvilket tøj du skal have på.
Vinteraktiviteter
Vigtigt at vide
Hvad skal man tage med til vinter i Grønland?
I det kolde vejr er lag-på-lag nøgleordet. Tag mange lag med, så du let kan justere din påklædning efter temperatur og vejr. Tag lag af, når du har det varmt, og tag flere lag på, når du har det koldt. Se vores video om at klæde sig passende på til den grønlandske vinter.
Hvor er det bedst at tage hen om sommeren?
Hvor du skal tage hen i Grønland afhænger af, hvad du gerne vil lave. Tag et kig på vores førstegangstur-side for at få lidt retning på planlægningen af din rejse.
Vil der være mørkt hele tiden?
Som du sikkert ved, så bliver dagene i Grønland meget korte om vinteren, men tidspunktet for solopgang og solnedgang varierer meget fra sted til sted, så tjek antallet af timer med dagslys der, hvor du skal hen.
Er der nogen særlige helligdage eller events om vinteren?
En vigtig vinterfejring er lysets genkomst, som er den dag, hvor byer og bygder over den arktiske cirkel igen ser solen, i nogle tilfælde efter måneders mørke. Det er en stor fejringsdag, men den finder sted på forskellige datoer alt efter, hvor du er, så tjek tidspunktet, hvis du gerne vil tage del i fejringen.
Jeg har stadig flere spørgsmål!
Selvfølgelig har du det, det er helt normalt. Søger du svar på mere generelle spørgsmål, eller søger du mere inspiration, så tjek vores førstegangstur-side eller vores ofte stillede spørgsmål. Hvis du ved, hvor du vil hen, eller hvad du gerne vil lave, så kig på destinationer eller ting at lave, og sæt gang i din planlægning. Vi ses til vinter!