Det er som regel omkring denne tid på året, at medierne og turistdestinationerne forsøger at overbevise dig om at besøge deres tropiske ø, by eller skisportssted, fordi det er det største, smukkeste, mest prangende eller <indsæt et hvilket som helst adjektiv> sted at holde ferie.
I år tænkte vi, at vi ville prøve noget andet og endnu en gang understrege den velkendte kendsgerning, at Grønland ikke er for alle. Faktisk ville det være en god idé, hvis du er planlægger at besøge Grønland, at være klar over, hvad du går ind til. Misforstå
os ikke, Grønland er en meget speciel destination, der vil give dig oplevelser, der er svære at gentage andre steder, men der er også nogle ting, vi ikke altid har kontrol over. Så kom ikke til Grønland, medmindre…
"Arktis er et sted, hvor du ikke altid kan styre det hele."
Du er villig til at være fleksibel
Det er vigtigt at være åben, når man rejser, uanset hvor man tager hen, men i Arktis er det ikke altid muligt at styre alting.
For eksempel kan de samme vejrforhold, der giver nok sne til hundeslædeture, også betyde, at man nogle dage er bedre stillet ved at blive inden døre.
Tip:
Så planlæg din rejse, så meget du vil, men vær forberedt på et par ændringer undervejs – og overvej måske at indlægge et par dage til afslapning, så du oplever Grønland på den lokale måde og tager hver dag, som den kommer.
Aktiviteter:
Brug vores guide til aktiviteter til at filtrere efter, hvornår du vil være på farten, hvor du vil hen, og hvilke typer aktiviteter du kan opleve.
Sommeraktiviteter:
Midnatssol, hvalsafari, isbjerge, vandreture, kajaksejlads, klatring, kulturelle aktiviteter…
Vinteraktiviteter (afhængigt af sneforholdene):
Hundeslædeture, heliskiing, isfiskeri, nordlys, trofæjagt…
Det er helt i orden at tage en digital pause
Du er på vej til et af verdens mest afsidesliggende og sværest tilgængelige lande.
Det er en mulighed for at koble af fra internettet og komme i kontakt med den fantastiske natur, dig selv og dine rejsekammerater – og det er nok bedst at tage til Grønland med netop denne indstilling.
Tip:
Hvis du har brug for din internetfix, er det stadig muligt at købe WiFi de fleste steder, omend til en højere pris, end du sandsynligvis er vant til. Nuuk Bibliotek tilbyder dog begrænset gratis internetadgang for alle, og overnatningssteder som det fine Hotel Arctic i Ilulissat, Hotel Qaqortoq, Vandrehuset og Hotel Hans Egede i Nuuk tilbyder deres gæster gratis WiFi på værelserne!
Du kan pakke kreativt
Hvis du har booket din flybillet, kan vi allerede nu fortælle dig: Pak inden for flyselskabernes standardgrænser på 20 kg for indchecket bagage, for eksempel det nationale flyselskab Air Greenland.
Da alt fra mad til hunde og plasma-tv bliver fragtet eller fløjet til Grønland, er vægt og plads om bord på flyene en kostbar ressource.
Derfor tæller hvert kilo, og der føres regnskab med det. Du kan blive opkrævet et gebyr for selv at medbringe et kilo eller to ekstra.
Tip:
Læs retningslinjerne for indchecket bagage.







