I Grønland er vintersæsonen præget af unikke traditioner, der er gået i arv gennem generationer. En af disse skikke er Mitaartut, som finder sted omkring helligtrekonger, der fejres den 6. januar. Denne tradition er en blanding af oprindelig inuitkultur og dansk indflydelse, der giver et indblik i Grønlands rige kulturarv.
Mitaartut
Udklædte laver optrædener uden ord
Mitaartut er optrædener af udklædte, der besøger familier i mange byer og bygder i Grønland kort efter nytår, typisk på helligtrekonger den 6. januar. Disse mystiske karakterer, kendt som “mitaartoq” i ental, banker på døre, går ind i hjemmet og kommunikerer uden ord. I stedet bruger de humoristiske fagter og bevægelser, der passer til deres forklædninger. Folk driller og griner ofte legende af de sjove ting, Mitaartut laver, men de udklædte taler ikke og forbliver tro mod deres karakterer.
I slutningen af deres besøg bliver Mitaartut belønnet med gaver såsom kager, slik og cigaretter. Skikkens navn, “Mitaarneq”, oversættes til “skære ansigter”, som refererer til en praksis med at smøre sod på ansigtet og fordreje det med strenge trukket fra øre til øre, når der ikke bruges masker. Deltagerne fremviser også en række fantasifulde kostumer og masker, som nogle gange endda efterligner berømte kunstværker som Edvard Munchs “Skriget”. Maskerne portrætterer en blanding af traditionelle skræmmeånder og nutidige temaer, der afspejler både kulturarv og moderne påvirkninger.