Udforsk Grønlands aktiviteter og destinationer, find svar på de mest almindelige rejserelaterede spørgsmål eller kontakt en rejseekspert. Du kan også se de oftest stillede spørgsmål.
Kommercielle flyruter via Danmark og Island er den eneste måde for rejsende at nå til Grønland på, medmindre du ankommer med et krydstogtskib.
flyver regelmæssigt fra København til den internationale lufthavn i Kangerlussuaq og de gennemfører også sæsonflyvninger til Narsarsuaq. Sæsonflyvninger er der også mellem Keflavik i Island og Grønlands hovedstad Nuuk samt Ilulissat i Diskobugten.
flyver fra Rekjavik Domestic Airport til Kulusuk i Østgrønland og Nuuk i Vestgrønland hele året, og de har også sæsonruter til Narsarsuaq i Sydgrønland, hovedstaden Nuuk, Ilulissat i Diskobugten og Kangerlussuaq ved polarcirklen. Nordlandair fra Akureyri i Island, opererer til Constable Pynt i Nordøstgrønland.
Det grønlandske flyselskab Air Greenland flyver hele året fra København til Kangerlussuaq i Vestgrønland og til Narsarsuaq i Sydgrønland i sommerperioden.I vinterperioden beflyves Kangerlussuaq fire gange ugentligt og i sommerperioden op til ti gange ugentligt. Flyvetiden til begge destinationer er bare 4,5 timer.
Videre transport til byerne på Grønlands vestkyst kan foregå med fly eller helikopter, og der er hyppige forbindelser, der sikrer at man normalt når frem til slutdestinationen samme dag. Kontakt dit rejsebureau eller Air Greenland for nærmere informationer.
Air Greenland beflyver ruten mellem den internationale lufthavn i Keflavik og Nuuk hele året og mellem Keflavik og Ilulissat fra marts til oktober.
Desuden flyver det islandske flyselskab Air Iceland Connect (ikke at forveksle med Icelandair) fra Reykjavik året rundt til Kulusuk og Nerlerit Inaat på Grønlands østkyst. I vinterperioden to gange ugentligt og i sommerperioden beflyves Kulusuk dagligt. Dette er en meget benyttet rejsevej til Østgrønland. Nuuk beflyves to gange ugentligt hele året.
I sommerperioden flyver Air Iceland Connect også til Narsarsuaq og Ilulissat flere gange ugentligt, og Nuuk op mod tre gange ugentligt og til Kangerlussuaq. Om vinteren flyver Air Iceland Connect også til Nuuk og Ilulissat. Flyvetiden til Kulusuk og Narsarsuaq er to-tre timer fra Reykjavik. Kontakt dit rejsebureau eller Air Iceland Connect for nærmere information.
Der er ingen færgeforbindelser mellem Grønland og Island, Danmark eller Canada. Men flere og flere krydstogtrederier vælger at lægge ruten omkring Grønland, hvor man enten kan starte rejsen fra Island eller gå ombord i eksempelvis Kangerlussuaq. Nogle rederier sejler også fra USA og Canada eller et land i Europa. Læs mere om krydstogter til Grønland.
Grønland er et uvejsomt land og på nær mellem enkelte bygder og fåreholdersteder i Sydgrønland, så er der ingen veje mellem byer og bygder noget sted. Dette betyder, at passagergodkendte både, helikoptere og fly binder landet sammen i et netværk af søveje og luftruter, der betjenes af både små og store operatører.
Grønlands nationale flyselskab Air Greenland servicerer alle byer og en række af bygderne med indenrigsflyvninger og helikopterforbindelser året rundt, mens Arctic Umiaq Lines færge sejler fra
Qaqortoq i Sydgrønland til Sisimiut på Polarcirklen fra april til starten af januar, og ruten forlænges til Ilulissat i Diskobugten fra sidst i april til jul.
Disko Line sejler rutebåde mellem byerne og bygderne i Diskobugten, og Maniitsoq Tour Boat forbinder Maniitsoq med hovedstaden Nuuk – begge selskaber sejler sæsonmæssigt. I Sydgrønland forbinder Blue Ice Explorer en række byer og bygder med hinanden, mens et antal mindre passagerbåde fra 4 til 12 personer kan chartres over hele landet.
I Grønland er der ikke veje mellem byerne, så al transport foregår enten med fly eller skib. Det arktiske klima, der til tider kan være ekstremt, stiller store krav til sikkerhed under transporten.
Og de krav opfylder de grønlandske transportselskaber til fulde. Over kortere afstande kan du benytte p-godkendte både eller skibe til sejlads mellem byer og bygder og på udflugter.
Air Greenland, Grønlands flyselskab, varetager en stor del af passagertransporten i Grønland med sine to-motorers Dash-8 200 fly, de fire motorers Dash-7 og forskellige typer helikoptere. Helikopterne betjener især byerne i Sydgrønland, og byerne i Nord– og Østgrønland samt de små bygder.
Dash-7 kan tage op til 50 passagerer, og flyver typisk i 4-5 km højde, hvilket giver et fantastisk udsyn til Grønlands indlandsis og gletsjere. Dash-8’eren har plads til lidt færre passagerer, men flyver generelt hurtigere end 7’eren.
En anden almindelig måde at rejse på i Grønland er med skib. Passagerskibet, Sarfaq Ittuk fra Arctic Umiaq Line sejler i perioden april til december i rutefart mellem Qaqortoq i Sydgrønland og Ilulissat i Nordgrønland. Det er i sommersæsonen en god idé at bestille sine billetter i god tid.
Kontakt det lokale turistkontor for nærmere information om sejlture til bygderne.
Rederiet, Disko Line, opererer i hele Diskobugten, i Midtgrønland samt i Sydgrønland med flere mindre skibe.
Billetbestilling kan foretages via adressen www.diskoline.gl
Også i Sydgrønland sejler Blue Ice Explorer rutefart med sine fire forskellige både, de sejler mellem byerne Narsarsuaq, Narsaq og Qaqortoq i sommersæsonen. Billetbestilling kan ske www.blueice.gl
Husk altid kun at benytte passagergodkendte både/skibe både for din egen sikkerheds skyld, men også for derved at overholde loven.
Sommeren er midnatssolens rige, og det er en fantastisk årstid til at opleve Grønland både til lands og til vands. Hvaler svømmer langs kysterne, isbjerge brækker af kælvende gletchere, blomster og planter vokser med forrygende fart, vandreruter åbner baglandet op, og passagerbåde forbinder de mange småsamfund langs kysten. Klimaet om sommeren er generelt mildt, og vejret i Grønland er oftest stabilt og godt i lange perioder.
Når den først frost sætter ind, og sneen begynder at falde, skifter Grønlands grundtone, og landet pakkes ind i et hvidt tæppe, der varer godt et halvt år.
Vinter er årstiden for hundeslædekørsel, nordlys, skiture og stjernekiggeri. Fjorde og bugter fryser til og åbner flere og flere vinterveje jo længere nordpå i landet du rejser, mens hverdagslivets rytmer tilpasses Polarnatten, der topper ved juletid.
De grønlandske hoteller er en del af den fælleseuropæiske ordning, Hotelstars Union, som betyder at hotellerne klassificeres efter fælles europæiske standarder. Se hvilke hoteller er klassificerede på hotelstars.gl. Du kan læse mere om kriterierne på hotelstars.eu.
Sommer eller vinter, nord eller syd. Outdoor eller krydstogt, hotel eller telt. Der er mange ting at tage stilling til inden en ferie i Grønland. Her får du en række oplysninger, som forhåbentlig giver dig svar på nogle af dine spørgsmål. Hvad enten du rejser på egen hånd eller er med i en grupperejse, kan du gøre brug af oplysningerne, som forhåbentlig gør det lettere at planlægge en super ferie til Grønland. Vejret er ingen herre over, men tager du dine forholdsregler, vil du opleve, at også vejrets omskiftelighed kan være en ekstra charme ved et besøg i Grønland.
KORT OG GEOGRAFI
Grønland, verdens største ø
Med sine omkring 2.800 kilometer fra nord til syd og ca. 1.000 kilometer fra vest til øst er Grønland verdens største ø. Nogle vil måske mene, at Australien og Afrika kan betegnes som større øer, men de regnes efter internationale definitioner som kontinenter.
Et så enormt landområde, hvoraf 85% faktisk er indlandsis og derfor blot er hvidt på kortet, fylder meget når der skal laves landkort. Men der er mange typer kort, som alle er spændende at se på, hvad enten man er på vandring eller sejler langs Grønlands kyst.
Oversigtskort over Grønland
Scanmaps er stedet, hvor du kan få alle typer kort over Grønland, fra 1:75.000 til 1:500.000, og de kan naturligvis bestilles online. Scanmaps kan også være behjælpelig med at skaffe luftfoto, hvis du skal bevæge dig uden for de områder, der er dækket af kortene.
Bykort
Som turist er det ikke usædvanligt at fare vild i storbyer som New York, Paris og London. Dette kommer dog næppe til at ske i Grønland. Vores byer er små, overskuelige og nemme at færdes i. Du kan få et bykort i de fleste turistkontorer i de større byer.
Vandrekort over populære områder
Visit Greenland har udgivet en række vandrekort, der dækker de mest populære vandreområder i Grønland i 1:100.000. På kortet er markeret ruter, sværhedsgrader og på bagsiden en grundig beskrivelse af selve ruterne, naturforhold, dyreliv og hvad du ellers har brug for at vide. På de fleste af kortene er der også en oversigt over lokalområdet i 1:10.000. Selv om du ikke skal på en længere vandretur, er det en god ide at anskaffe sig et kort. Kortene forhandles i Grønland hos boghandlere og turistbureauer, hos Nordisk Korthandel i København og hos udvalgte forhandlere i udlandet. Du kan se en oversigt over vores eksisterende vandrekort her.
Regionskort over Grønland
Saga Maps udgiver kort i 1:250.000 over samtlige beboede steder i Grønland. Man kan ikke bruge kortene til at vandre efter, men de giver et flot overblik over området man besøger og er uundværlige på en sejltur. Nogle af Saga Maps’ kort er tematiserede og har på bagsiden fyldig information om vikingerne, de amerikanske luftbaser, inuit-kulturen og lignende.
Kortene fås i følgende serier:
RØD: Distriktskort
BLÅ: Regionskort – f.eks. hele Sydgrønland, hele Thule-distriktet, hele Diskobugten inkl. Uummannaq.
GUL: Fra Thule til Peary Land.
GRØN: 5 nye kommune-vægkort – Kap Farvel til Uummannaq
GRØNLAND: Grønland i mange forskellige størrelser.
HISTORISKE GUIDER – med landkort på bagsiden.
HISTORISKE BYKORT – fra kolonitiden.
Se flere kort på scanmaps.dk.
Kortene fås her:
Compukort, Mårslet, Kærlodden 2, Storhøj
Nordisk Korthandel, København K, Studiestræde 26-30
TØJ
Ikke dårligt vejr, kun dårlige klæ’r
Uanset om man rejser til Grønland om vinteren, i foråret eller om sommeren, anbefaler vi en påklædning efter lag-til-lag princippet. Yderst et vind- og vandtæt lag, og indenunder eksempelvis fiberpels og/eller uld.
Selv i højsommeren, hvor der kan være varmt, når man opholder sig på land, kan det være køligt på sejlture, da vandtemperaturen blot er et par grader celcius. Så medbring en hue, halstørklæde og handsker til sejlturen.
Om sommeren kan det visse steder være så varmt, at shorts og t-shirts er at foretrække. Men vær opmærksom på myg i juli og august. Myggenet, insektbalsam og antihistamin, hvis du er allergisk overfor insektbid, er vigtigt at medbringe.
Medbring passende fodtøj
Uanset på hvilken måde man besøger Grønland, skal man bevæge sig meget til fods i et ofte kuperet og ujævnt terræn. Derfor er solide, vandtætte vandrestøvler eller vandresko med en kraftig profilsål vigtigt at medbringe. Er det første gang du benytter den slags fodtøj, så brug et stykke tid inden afrejsen på at gå dem til – så undgår du vabler.
Kommer du til Grønland i foråret for at køre hundeslæde er der mulighed for at leje skindtøj og støvler på det lokale turistkontor eller hos udbyderen af slædeturen. Det kan varmt anbefales at benytte sig af dette tilbud, da selv svag vind ved minusgrader kan føles bidende koldt.
Bring suitable footwear
Regardless of the nature of your visit to Greenland, you will often have to travel a lot on foot, and frequently in hilly and uneven terrain. Therefore it is important to bring good, waterproof walking boots or walking shoes with a sturdy moulded sole. If it is the first time you are using this type of footwear, make sure you break the boots in before departure so as to avoid blisters.
If you are coming to Greenland in spring to drive a dogsled, you can hire leather clothing and boots at the local tourist office or from the sled tour company. This is highly recommended as even light winds at sub-zero temperatures can feel bitterly cold.
SPROG
KALAALLISUT “GRØNLÆNDERNES SPROG”
Grønlandsk tilhører Inuit-Aleut-sprogstammen, der tales af ca. 80.000 inuitter i Alaska, Canada og Grønland. Sproget er i sin struktur helt anderledes fra indoeuropæiske sprog, og som besøgende i Grønland vil man opleve, at man absolut intet kan forstå, når der tales grønlandsk – eller ‘kalaallisut’, som det hedder, hvilket egentlig betyder ‘grønlændernes sprog’.
ANDRE SPROG I GRØNLAND
Dansk er første fremmedsprog i den grønlandske folkeskole, og størstedelen af den grønlandske befolkning taler da også godt dansk, især i byerne. Som dansker kan man derfor fint klare sig med dansk under besøget i Grønland. Mange unge, der har taget uddannelse i Danmark og i udlandet, taler desuden godt engelsk. På turistkontorerne er der ofte personale, der taler tysk og nogle gange også fransk. Guidede udflugter tilbydes som regel også på flere sprog. Kontakt det lokale turistkontor for at høre, hvilke sprog de kan servicere dig på.
ET PAR NYTTIGE UDTRYK PÅ GRØNLANDSK
Den grønlandske lyd, der staves med et /q/ kan volde lidt besvær, men den udtales nærmest som /kr/. En anden særlig lyd er /ll/ eller /rl/ der nærmest udtales som /sl/
Du kan læse meget mere om det grønlandske sprog i den lille bog “Greenlandic for Travelers”, som kan købes på internettet eller hos velassorterede boghandlere. Det skulle gerne give dig et ordforråd ud over de tre ord, du måske allerede kendte i forvejen: Kajak, iglo og anorak.
Qujanarsuaq! (mange tak)
SOUVENIRS
GODE MINDER FRA ARKTIS
Grønlandske souvenirs er unikke, håndlavede kunstværker, der ikke laves magen til andre steder i verden. Hvert produkt er formet og designet af en grønlandsk kunstner, der på én gang følger traditioner og skikke, men samtidig skaber sine helt egne værker efter egne ideer og talenter. Som besøgende har du masser af muligheder for at finde præcis dét, du ønsker.
Her på siden kan du se et udvalg af typiske grønlandske souvenirs og læse om reglerne for udførsel af visse souvenirtyper.
VALUTA OG PRISER
MEDBRING KRONER OG KREDITKORT
Grønland er en del af det danske rigsfællesskab, og derfor benytter man en fælles valuta, nemlig den danske krone. Der findes banker i alle de større byer, og ofte kan man også veksle på hotellerne. I de større byer kan der være få steder, der tager imod udenlandsk valuta, men det er mere undtagelsen end reglen, og kursen er naturligt nok sjældent favorabel for den handlende.
KREDITKORT
I pengeautomater, der findes i alle byer, kan man hæve til danske kroner (DKK) med følgende kreditkort:
Dankort
Diners
VISA
VISA PLUS-card
VISA Electron
Eurocheque-card
Eurocard/Mastercard
Maestro
Cirrus-card
Kreditkort kan benyttes på mange hoteller, restauranter og butikker, men det anbefales at have vekslet et mindre beløb til danske kroner inden rejsen til Grønland, da nogle bankautomater kan være lukket i weekenden.
PRISNIVEAU I GRØNLAND
Populært sagt er Grønland selvforsynende hvad angår fisk, visse kødprodukter samt isterninger. Alt andet skal importeres med enten skib eller fly, og det spiller naturligvis ind på prisniveauet. Sammenlignet med Skandinavien er prisniveauet ca. 10% højere, hvor især alkohol, tobak og friske frugter samt grøntsager hører til i den høje ende af prisskalaen.
SHOPPING
INDKØBSMULIGHEDER I BYERNE
Du vil sikkert blive overrasket over vareudbuddet i et grønlandsk supermarked – det svarer stort set til, hvad du kan finde i et europæisk supermarked. Men eftersom, at næsten alt undtagen fisk og visse kødprodukter skal importeres til Grønland med enten skib eller fly, er prisniveauet lidt højere end i Europa. Alkohol, tobak, friske grøntsager og frugt samt mejeriprodukter er væsentligt dyrere i Grønland.
INDKØBSMULIGHEDER I BYGDERNE
I bygderne er vareudbuddet i butikkerne naturligt nok meget mindre. Jo flere indbyggere, der er i bygden, jo større er udvalget. Til gengæld er der ofte gode muligheder for at købe frisk fisk, lammekød og tilmed sælkød til fornuftige priser. Souvenirs sælges af og til også i by- og bygdebutikker, men afhængigt af varetypen er det ikke altid af lige så høj kvalitet, som de typer souvenirs, man kan få på turistkontorer og i souvenirbutikker.
ÅBNINGSTIDER
I de store byer har supermarkederne typisk åbent på hverdage fra 10:00 – 17:30, fredag til kl. 18:00 og lørdag fra 09:00 – 13:00. Der findes dog i mange byer kiosker og købmandsbutikker, der har åbent længere tid og oven i købet på søndage.
INDKØBSMULIGHEDER FOR VANDREFOLKET
Skal du på en længere vandretur af flere dages varighed, bør du tage dit tørproviant med hjemmefra, da du ikke kan forvente lige at få dine specialprodukter i butikkerne. Men generelt er befolkningen i Grønland vant til at færdes i naturen, og derfor kan man i langt de fleste byer købe friluftstøj og -udstyr, inklusive de små gaspatroner man bruger til madlavning på teltturen. Dette gælder også redskaber til jagt og fiskeri.
FISKETEGN
Vejledning til at købe Grønlandsk fisketegn fra Grønland og Danmark.
Kvitteringen fungerer som fisketegn. Tag det med når du fisker til fremvisning mod forespøgsel af relevante myndigheder.
God fisketur!
SIKKER FÆRDEN
Generelt
Langt den største del af Grønlands natur er ægte vildmark med få eller ingen stier, utallige bjerge, elve og gletschere. Den meget klare luft betyder, at det kan være vanskeligt at vurdere afstande; der er ofte meget længere til et givet punkt, end man umiddelbart forestiller sig. Terrænets sværhedsgrad varierer fra det helt lette til det meget vanskelige. Der er derfor muligheder for alle slags vandreturister. Både den tilbagelænede dagturs fodturist og den erfarne og veltrænede vil finde uendeligt med muligheder for at udforske den grønlandske natur.
God forberedelse er vigtig
Alle må være opmærksomme på at hjælpen kan være langt væk og at der sjældent er mobiltelefon dækning ude midt i naturen.
Generelt er vejret ganske stabilt om sommeren, men der kan komme pludselige vejrskift. Det er vigtigt at forberede sig grundigt, have det rigtige udstyr, lytte til stedkendtes råd og at indgå og overholde aftaler om forventet tilbagemelding og -venden.
Stier ved byer og bygder
Tæt på de fleste byer og bygder findes der stier der fører ud i fjeldet. Enkelte af disse er afmærkede vandreruter, men mange af stierne forsvinder, når man er kommet en smule væk fra bebyggede områder. Det er derfor nødvendigt, at man hele tiden holder sig orienteret om hvor man befinder sig og kort, kompas og gps (inklusive reservebatterier) er nødvendige. Der eksisterer en del 1:100.000 vandrekort som er ganske præcise, men mange områder er kun dækket af 1:250.000 kort som ikke er specielt velegnede som vandrekort.
Åbent terræn
Når man færdes væk fra stier, i åbent terræn, er det altid fristende at forsøge den korteste vej. Men den korteste vej kan meget vel vise sig at være vanskelig. Man kan uforvarende komme til at befinde sig et sted hvor man hverken kan komme frem eller tilbage – det er betydeligt lettere at gå og småklatre opad, men meget vanskeligere at gå nedad. Er man på vej opover og bliver nødt til at anvende hænderne for at komme videre op, ja så er man faktisk begyndt på en klatretur og det kan pludselig vise sig at være mere end svært at komme ned igen. Derfor må man altid være helt sikker på at retræte er muligt.
Krydsning af Elve
Går man en tur i Grønland vil man helt sikkert komme ud for at skulle krydse en bæk eller en elv. Det er meget få vandrere der ikke får våde fødder før eller siden.
Vandføringen i Grønlands elve varierer meget. Den lille bæk kan svulme op til en fossende elv, hvis det begynder at regne. Elvene der fødes af gletscherene svinger betydelig i intensitet afhængig af temperaturen. Vandføringen i disse elve er typisk mindst tidligt om morgenen og størst sidst på eftermiddagen. Kan man ikke gå tørskoet over, må man jo gå ud i vandet. Man skal beholde sine vandrestøvler på, men kan tage strømperne af først. En god regel er, at strømmende vand aldrig må nå højere end knæene – ellers er der risiko for at man bliver revet omkuld. Et par vandrestave/skistave hjælper rigtig meget til at bevare balancen. Hvis man føler sig usikker er det bedst at vende om.
Er det meget vigtigt at komme over, og er man usikker på om det går, så kan man forsøge hvis der er bundet et klatretov i den person der går over. Skulle han/hun falde kan vedkommende trækkes i sikkerhed af de andre i gruppen – man bør således være mindst tre i sådan et tilfælde. Tovet skal lægges dobbelt, således at alle kan benytte tovet over elven. Føler man sig det mindste usikker, er det bedre at lade være.
Gletschere
Alle gletschere har sprækker. En gletscher med sne på har skjulte sprækker og man bør derfor ikke gå på en snedækket gletscher, hvis ikke man er mindst tre personer med fuldt gletscherudstyr (seler, tov, isøkser, stigjern og udstyr til gletschersprække redning). Er der derimod ikke sne på gletcheren, hvilket er tilfældet med de lavere liggende gletschere om sommeren, så kan man i visse tilfælde færdes ganske trygt på en gletscher. Man må dog være udstyret med stigjern eller “bræbrodder” (en noget mindre udgave af stigjern, som kan monteres på vandre sko – og støvler) og have sti-/vandrestave. Isen er glat og med mange skarpe sten strøet på overfladen, så et fald kan nemt give knubs og rifter, – brug handsker og hav lange bukser og lange ærmer. Gå ALDRIG uden tov på snedækkede områder af en gletscher!
Campering
Når man skal vælge en sikker lejrplads, må man kigge sig omkring: Er der risiko for stensked? Er der risiko for at højvande og bølger når teltene? Det er forholdsvist let at se, hvor der tidligere er gået stensked og her er der næppe godt at campere, så det er sjældent vanskeligt at afgøre. I fjordene er der ofte mange gode lejrpladser tæt ved vandet, men der er meget stor forskel på høj- og lavvande så man kan blive snydt og pludselig have vandet ubehageligt tæt på teltet. Kig efter hvor bevoksningen er tæt og tør, her når vandet nok ikke op.
Hvis man camperer ved en fjord med store isfjelde eller et gletscher udløb, er der risiko for at et af isfjeldene vælter eller gletscheren kælver og derved skaber ekstremt store bølger. Bølger der kan nå mange meter op i landet. En god tommelfinger regel er, at man lægger lejren højre oppe end de højeste isfjelde rækker over vandoverfladen, – eller højere end gletscherfronten.
Vejr og vind
Vejret er ofte godt og stabilt om sommeren. Vejrudsigterne er nogenlunde pålidelige 3-4 dage ud i fremtiden, men man kan blive overrasket af Föhn vinde fra Indlandsisen og hver solbeskinnet dag producerer en frisk til kraftig søbrise i de mange fjorde. Søbrisen kommer ret hurtigt sidst på formiddagen og aftager hen på aftenen. Kajakturister vil meget hurtigt erfare dette og måske vælge at padle tidligt om morgenen, det er jo om sommeren alligevel lyst døgnet rundt.
Indimellem kommer der dårlig vejr med regn og blæst i flere dage, så gælder det om ikke at overvurdere sine egne evner. De forholdsvist lave temperaturer kombineret med regn og blæst kan provokere underafkøling (hypothermi), som kan være en livstruende tilstand. Det er bedre at ligge og kede sig i teltet end at blive gennemblødt og kold.
Kommunikation
Det er en charme at der oftest ikke er mobiltelefondækning, så kan man rigtigt holde ferie og føle sig væk fra hverdagen og fri for opkald, sms’er og emails. Ulempen er at hjælpen er længere væk og det må man være sig bevidst, således at man altid er parat til selv at klare en nødsituation.
Ønsker man en større grad af sikkerhed kan man købe en “SPOT – Satellite Personal Tracker”. SPOT’en kan programmeres til hver dag at sende position og et “OK” til en email eller et telefonnummer efter eget valg. Skulle der opstå en nødsituation, kan man sende et “Hjælp” hvor ens øjeblikkelige position samtidig oplyses. Bedre, og noget dyrere, er det at have en Iridium satellit telefon, som man dermed kan komme i kontakt med omverdenen med. Så har man mulighed for at give en præcis melding om hvad ens problem er og hjælpen kan skræddersys til situationen.
Research og egen erfaring
Grønland har uendelige muligheder for alle der ønsker at opleve enestående natur. For at din tur skal blive vellykket må du indhente så mange informationer som muligt. I hver destination er der oceaner af lokalkendskab som du bør opsøge og lytte til. Informationerne kombineret med dine egne erfaringer bør så give dig en ide om den tur du står overfor og som du skal forberede dig til. Er du på egen hånd, eller føler du dig usikker, er der masser af turoperatører der arrangerer vandre- og kajakture på et højt professionelt niveau.
SIKKER SEJLADS
Havet omkring Grønland forbinder byer og bygder med hinanden, og fjordene med fjeldene, når grønlænderne selv tager på udflugt ud i den store natur. Sejlads i både er så udbredt, at det kan sammenlignes med den øvrige verdens måde at transportere sig – nogle gange over længere afstande – men blot i bil.
Som turist i Grønland skal man altid – og uden undtagelse – kun benytte sig af passagergodkendte både/skibe, der er beregnet til turistpassagersejlads (såkaldt P-godkendte både). Bådene lever op til de strengest mulige krav fra myndighedernes side i forhold til bl.a. sikkerhedsudstyr om bord, bådens type, skipperens sejladserfaring, antallet af passagerer, der må medbringes, samt hvor og hvornår der må sejles.
Uheld til havs sker hvert år – også for lokalbefolkningen – og eventuelle penge givet ud på at hyre en privat, ikke-kommerciel bådejer kan vise sig særdeles dårligt givet ud, hvis ulykken er ude, og man kommer i nød.
KOMMUNIKATION
MOBILTELEFONI I GRØNLAND
Med hensyn til kommunikation er Grønland et højteknologisk samfund. Der findes nu flere mobiltelefonabonnementer end abonnenter på fastnettelefon. Mobilsystemet i Grønland er GSM 900/1800, og bortset fra visse bygder dækker systemet alle beboede områder i Grønland. Hos Tele Greenland kan du se, hvilke lande der er indgået roamingaftaler med og med hvilke selskaber. Der er naturligvis mulighed for sms, mms og gprs. Vær dog opmærksom på, at du skal være tilmeldt ‘udlandstelefoni’, hvis du har en mobiltelefon hos et dansk teleselskab.
FASTNETTELEFONI I HELE GRØNLAND
Fastnettelefoner findes på alle posthuse, hvorfra man mod betaling kan ringe til omverden. Postkontorerne er i mange tilfælde også forhandlere af mobiltelefoner og taletidskort. Husk tidsforskellen, når du ringer hjem. Fra byerne på Grønlands vestkyst til København er der eksempelvis 4 timers tidsforskel og til London er der en forskel på 3 timer.
INTERNET OG EMAIL – TAG TRYGT DIN LAPTOP MED
I de fleste større hoteller er der etableret hotspots, så du kan gå direkte på nettet, og flere og flere hoteller tilbyder også mulighed for opkobling fra værelset. Der findes internetcafeer og wifi på bibliotekerne i flere større byer og på flere turistkontorer er der muligheder for at checke sin webmail.
Læs mere om kommunikation på Tele Greenland’s hjemmeside: www.tele.gl
LITTERATUR OM GRØNLAND
VÆRD AT LÆSE FØR OG UNDER REJSEN TIL GRØNLAND
Der findes masser af anbefalesesværdig litteratur om grønland. Her følger et ganske lille udvalg:
“Turen går til Grønland”, Politikens Forlag, indeholder et væld af nyttige oplysninger, både af praktisk art og i temaform. Der er beskrivelser af de forskellige regioner i Grønland og af samtlige byer med forslag til, hvad der kan opleves både på egen hånd og på organiserede udflugter.
“Naturguide til Grønland”, Gads Forlag, giver, som titlen antyder, en grundig indføring i Grønlands flora og fauna. Den indeholder desuden meget detaljerede informationer om Grønlands byer, aktivitetsmuligheder og de enkelte områders naturmæssige forhold.
“Grønlands dyr og planter”, Gads Forlag, er et uddrag af bogen Naturguide til Grønland, nemlig den sidste del af bogen som en selvstændig samlet felthåndbog i blød indbinding, lige til at have med i rygsækken. Bogen beskriver samtlige hav- og landpattedyr, mere end 200 planter samt alle de vigtigste fugle, fisk og insekter.
“Gyldendals bog om Grønland”, Gyldendals Forlag, er en guldgrube af informationer for de, der gerne vil have en grundig indføring i Grønlands historie, kultur, udvikling og befolkning.
Ivars Silis er født i Riga i 1940, vokset op i Danmark, men har haft Sydgrønland som sit hjem siden 1976. Ivars har produceret flere utroligt flotte og spændende formidlet bøger, bl.a. “Min hvide verden”, “Jagtbrev fra Arktis”, “Hvide Horisonter” og “Kap Farvel”. Ivars Silis er en særdeles dygtig fotograf, og det bærer hans bøger i den grad præg af.
På biblioteket finder du bøger om Grønland under 46.7 og på http://www.atuagkat.gl/ findes en komplet liste over Grønlandsrelevante bøger, som du kan købe online.
For anmeldelser af den nyeste litteratur, der findes om Grønland, besøg Arktiske Anmeldelsers hjemmeside.
HELLIGDAGE
HER FINDER DU EN OVERSIGT OVER HELLIGDAGE I GRØNLAND
I modsætning til Danmark, men i lighed med bl.a. Island, Norge og Finland har Grønland en egen nationaldag, der fejres den 21. juni, hvilket samtidig er årets længste dag.
Derudover er der en række helligdage i Grønland:
Nytårsdag, 1. januar
Hellige tre kongers aften, 6. januar
Arbejdernes internationale kampdag (halv fridag), 1. maj
Grundlovsdag, 5. juni
Grønlands nationaldag, 21. juni
Juleaften, 24. december
1. Juledag, 25. december
2. Juledag, 26. december
Nytårsaften, 31. december
Som i andre lande med den samme kalender ligger disse dage fast, og derudover fejrer man i Grønland en række helligdage, hvis datoer skifter fra år til år.
Påske, Pinse, Kristi Himmelfart og Store bededag
MISFORSTÅELSER OG STEREOTYPER
Der findes mange udbredte forestillinger og misforståelser om Grønland og grønlændere. Ofte opstår sådanne forvrængede billeder af et folkefærd ikke ud af ingenting – det er vist kun lommeuld, der gør det i øvrigt.
Men fordommene hænger ofte ved over tid, selvom landet og befolkningen i dag er et helt andet sted i dag. Vi ønsker ikke at bruge krudt her på greenland.com på de misforståelser, der findes om Grønland i Danmark, såvel som i resten af verden, men overlader i stedet mikronen og ordet til andre end os selv her på redaktionen. Se i stedet for mere om emnet på hjemmesiden www.mitgroenland.dk
VEJR
I Grønland kan man forvente pludselige vejrskift, og man må være forberedt på alle slags vejr, når man tager på udflugt. Om vinteren ligger temperaturerne fra minus 5° C til minus 30° C og sommeren fra plus 5° C til plus 15° C. Da luften i Grønland er meget tør, føles temperaturen ikke så kold som i Europa. Læs mere her
TOLDREGLER
Ved indrejse til Grønland kan rejsende afgiftsfrit medbringe eller indkøbe varer i følgende omfang:
Toldregler ved indrejse til Grønland gældende pr 1.11. 2012:
Stk. 3. Afgiftsfrihed for tobaksvarer, spiritus, vin og øl omfatter kun personer, der er fyldt 18 år.
VISUM
Som dansker har man ikke brug visum for at rejse til Grønland, men kommer man fra et land, fra hvilket der kræves visum for at rejse til Danmark, skal det påtegnes, at man skal videre til Grønland. Husk at medbringe pas, da sikkerhedsbestemmelser kan kræve, at man viser identifikation både ved ind- og udrejse.
JAGT OG FISKERI
Der kræves fisketegn for at kunne fiske. Disse kan købes på posthuse og turistkontorer. Fisketegnet giver ret til at fiske med stang eller håndline. Det arktiske miljø er sårbart, så fang venligst kun det du kan spise. Spørg på turistkontoret efter eventuelle lokale fredningsbestemmelser. Pris for fisketegn: 24 timer kr. 75, 1 uge kr. 200 og en måned kr. 500. Besøgende må kun gå på jagt, hvis de deltager på en trofæjagt arrangeret af en godkendt arrangør.
SLÆDEHUNDE
Slædehunde er arbejdshunde og lever tilsvarende. Her er fem nyttige tips/informationer, der er værd at vide om slædehunde:
AFSTAND
Hold venligst en sikker afstand til de voksne hunde. Vær opmærksom på, hvor lang rækkevidde deres lænker har.
LÆNKER
Slædehunde har noget vildskab i sig, så der er temmelig god grund til, at de er lænkede, udover at forhindre dem i at strejfe omkring, selvfølgeligt.
ARBEJDERE
Slædehunde er arbejdshunde og lever tilsvarende. De er derfor ikke udstyret med nogen af de ”sociale kompetencer”, som du måske forbinder med hunde.
KÆLERI
Musheren bestemmer. Forsøg aldrig at klappe en lænket slædehund uden først at spørge Musheren.
HVALPE
De er rigtigt nok søde og bløde – og faktisk sikre at kæle med – men de er så beskidte. Husk at vaske dine hænder, hvis du rører ved dem.
GOD FORNØJELSE
Når alt dette er sagt, opleves hundene bedst fra slæden. Vi håber, du nyder dit ophold!
HOSPITALER OG MEDICIN
Der er et hospital i alle byer, og i de fleste af bygderne er der en sygeplejestation. Det anbefales, at rejsende selv medbringer medicin og andre medikamenter der bruges regelmæssigt, da specielle produkter ikke altid kan fremskaffes. I tilfælde af akut sygdom er behandling gratis i Grønland.
Læs om reglerne for sygehjælp for borgere udenfor Grønland, der er under midlertidigt ophold her i landet.
BYKORT
De fleste færdigarrangerede rejser til Grønland inkluderer en byrundtur, og efter den vil du ikke have problemer med at finde vej. En “storby” som Sisimiut har blot 5.000 indbyggere, så det er svært at fare vild.
OVERVÆGT I BAGGAGE
Du bør være opmærksomt på, at Air Greenland har strenge restriktioner omkring overvægt i baggage og at prisen pr ekstra kilo er meget høj. Dette skyldes, at Air Greenland også fragter last, da al import går via luft eller hav. Check priserne her.
