Grønlands Nationalpark

Der er ingen former for kommercielle overnatningsmuligheder i nationalparken. Telte er tilladt – det er dog ikke tilladt at campere tæt på ynglepladser, føde-, fældnings- eller hvilepladser for pattedyr og fugle. Derudover skal man desuden have en tilladelse fra de grønlandske myndigheder til at tage ind i nationalparken.

Grønlands Nationalpark er berømt for sin ro og uberørte naturlige skønhed med en unik geologi, et unikt landskab og dyreliv. Folk, der besøger nationalparken, kommer for at opleve stilheden og det urørte landskab og få et glimt af, hvordan den ægte arktiske vildmark ser ud, når den er urørt af menneskehånd. Et besøg i nationalparken giver også fornemmelse af at være en eventyrer, idet kun ganske få mennesker får chancen for at besøge disse fjerntliggende højarktiske regioner.

Området blev etableret som nationalpark i 1974 og som biosfærereservat under UNESCOs Man and Biosphere-program i 1977. Formålet med nationalparken er at bevare landskabets naturlige tilstand, planter og dyrs levesteder og de historiske og arkæologiske steder – og tillade forskning. Det er forbudt at fjerne eller tage nogle objekter med ud fra parken, og det er hverken tilladt at jage eller at fiske i nationalparken. En undtagelse gælder dog for det lille lokalsamfund i Ittoqqortoormiit syd for nationalparkens grænse, hvor jægere må tage ind i nationalparken for at jage moskusokse eller isbjørne. Det er dog ikke noget, man har praktiseret i mange år. Derudover er det heller ikke tilladt at bruge nogen form for terrængående motorcykler eller andre motoriserede køretøjer på land.

Der er et voksende antal turister der sejler med krydstogt og sejlskibe til Ittoqqortoormiit. Når de ankommer til Ittoqqortoormiit har de mulighed for at besøge kirken og museet. Der er også mulighed for at se lokale fodre hundeslæde hunde, moskusokse uldspinding, udstilling af den østgrønlandske nationaldragt, og folkedans. Efter anmodning er det også muligt at opleve trommedans.

Arkæologi

Selvom nationalparken i dag i det store og hele er ubeboet af mennesker, har dette ikke altid været tilfældet. Både palæo-inuitkulturer (Independence I og Dorset, 2.400 til 200 f.Kr.) og neo-inuitkulturer (Thulekulturen fra 1300 til 1850 f.Kr.) har boet i Nordøstgrønland før i tiden. På grund af det kolde klima er resterne af disse tidlige mennesker ekstremt velbevarede i nationalparken. Teltringe og værktøj fra palæo-inuitkulturer ligger åbent eksponeret ovenpå jordlaget, og mange steder kan man finde fortidslevn, såsom tørvehuse, fra neo-inuitkulturer. Områdets enorme størrelse og de logistiske udfordringer ved at udføre feltarbejde i nationalparken gør, at der til dato stadig er mange vigtige arkæologiske steder, der enten ikke er opdaget eller udgravet. Besøgende i Grønlands Nationalpark kan uden at ville det kompromittere disse arkæologiske steder, da det er vanskeligt for det utrænede øje at opdage levn fra fortiden. Det er derfor afgørende, at genstande fra disse steder ikke flyttes eller fjernes.

Sirius Passet i Peary Land er en af de få fossile lokationer med exceptionel bevarelse af blødt væv fra den geologiske tidsperiode kambrium. Tidlige kambriske fossiler på stedet er dateret tilbage til ca. 520 millioner år siden, og de leverer derfor vigtig data om den tidlige evolution af dyr på jorden. Fordi Sirius Passet er så ekstremt afsides, er fossiler på stedet fortsat markant underbelyst, og der er meget at opdage og udforske for arkæologerne.

Fældejagt-området

Fra tidligt i 1900-tallet til 1960’erne boede jægere, primært med oprindelse i Danmark og Norge, i nationalparken. Disse professionelle jægere boede i små hytter spredt over det store område med det formål at skaffe pels fra polarræven og af og til fra isbjørne til det europæiske marked. Jægerne tog til bestemte steder i nationalparken og ankom med båd og medbragte proviant til flere år. Her holdt de øje med deres fælder, fangede fisk og jagede dyr som moskusokse og sæl for kødets skyld. Det var et udfordrende og ensomt liv i det barske arktiske klima, men som regel kunne fældejægerne forlade Nordøstgrønland med en betydelig opsparing, når de vendte tilbage til Europa. Der er mere end 350 af disse jagthytter tilbage i nationalparken. En privat forening, ”Nanok”, vedligeholder og restaurerer hytterne hver sommer.

Der er ingen byer eller bygder i nationalparken. Den nærmeste by er Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) syd for nationalparken.

Meget få mennesker bor året rundt i nationalparken. Militær- og meteorologiske stationer er bemandet året rundt, men forskningsstationerne bruges primært i det sene forår, om sommeren og tidligt på efteråret.

Forskningsstationer:

Zackenberg Research Station er en økosystemsforsknings- og overvågningsfacilitet ved Zackenberg (74º28’ N, 20º34’ W) i Nordøstgrønland. Stationen faciliterer højarktisk økosystemsforskning og eksperimentelle studier, der muliggør forudsigelser af reaktioner på de globale klimaændringer. Stationen ligger 25 km sydvest for Daneborg.

Villum Research Station er vært for individuelle videnskabelige projekter med fokus på atmosfærisk, hav- og terrestrisk forskning. Stationen bruges som permanent base for et omfattende, langvarigt overvågningsprojekt, der primært fokuserer på at måle atmosfærisk forurening, herunder konsekvenserne af klimaforandringerne på de arktiske hav- og terrestriske økosystemer. Stationen ligger tæt på Station Nord (74º28’ N, 20º34’ W).

Summit Stationen fungerer som forskningsstation året rundt, og den er placeret på indlandsisen mere end 3.200 meter over havet (72°34′ N, 38°27 W). Stationen gennemfører undersøgelser, der sigter efter at identificere og forstå langdistance, interkontinental transport og dens indflydelse på iskappens overflade, grænselaget og den overliggende atmosfære.

Militærstationer:

Mestersvig er en militærstation i den sydlige del af nationalparken (72°14’N 23°54′ W). Den ligger ved Kong Oscars Fjord og understøtter Siriuspatruljen og videnskabelige aktiviteter. Fra 1956-1963 blev der drevet en bly-zink-mine ved Mestersvig.

Ella Ø er ikke en station, men ligger i den nordlige del af Kong Oscars Fjord (72°51′ N, 25°00′ W.) og bruges som et logistisk støttested for Siriuspatruljen. Derudover bruger ”Nanok”, den frivillige gruppe, der vedligeholder de gamle jagthytter, Ella Ø som hovedkvarter i sensommeren.

Daneborg ligger ved munden af Young Sund (74°18′ N, 20°13 W). Stationen bemandes året rundt af 12-14 personer, hvilket gør det til det mest tætbefolkede område i nationalparken. Daneborg er hovedkvarteret for Slædepatruljen Sirius, der håndhæver den danske suverænitet ved at patruljere med hundeslæde i nationalparken. Medlemmerne af denne militære eliteenhed tjener i en periode på 26 måneder. Hvert forår vil seks slædehold a to personer og 12 hunde dække en stor del af kystlinjen i nationalparken. De ture finder sted i nogle af verdens mest fjerntliggende og barske områder og varer fra to-fire måneder – en kraftpræstation af såvel mænd som hunde.

Station Nord ligger i den nordlige del af nationalparken (81°36′ N, 16°40′ W.) Station Nord er det nordligst beliggende sted, der er bemandet i Grønland, med sin placering kun 924 km fra den geografiske nordpol. Stationen fungerer som en nødlandingsplads for fly og som logistisk støtte for Siriuspatruljen.

Meteorologiske stationer:

Danmarkshavn (76°46′ N, 18°40′ W) er en lille vejrstation, der ligger i den nordlige del af Dove Bugt. Stationen har et personale på seks personer, der indsamler meteorologisk data, der bruges i internationale vejrudsigtsmodeller.