Fluefiskeri efter
fjeldørred i Grønland

Fang en fjeldørred med os!

Fluefiskeri i Grønland er en kort, men spændende sæson. Den garvede fluefisker Michael Rosing deler her noget af sin indgående viden om fluefiskeri i Grønland.  

Om skribenten

Michael Rosing har fisket hele sit liv og har bundet sine egne fluer siden begyndelsen. Hans erfaring med fluefiskeri inkluderer ørred og skalle i Danmark; fjeldørred i Grønland; laks, ørred, stalling og gedde i Alaska. Han har endda engang fanget en stjerneflynder med flue, men det var ikke en del af planen!

Michael har sejlet og guidet ture de sidste 10 somre.

Hvorfor Grønland?

Ved fluefiskeri forsøger man at fange fisk ved hjælp af en vinklet teknik, hvor lokkemaden som regel ligner en flue, der er landet på vandoverfladen. Det anses af nogle som en form for kunst, ikke kun på grund af de tekniske overvejelser omkring fiskeplads og fisk, men også fordi man kan rejse til de smukkeste steder i verden for at fluefiske. Et af disse steder er Grønland. Hvis du vil have en introduktion til fluefiskeri, så læs med her. 

Grønland er som oftest, men ikke altid, tør om sommeren. Floderne skærer sig ofte gennem et stenet landskab med sparsom vegetation. Derfor vil det ofte være nemmere at vandre til og langs med floderne end mange andre steder i verden, hvor moser og tæt vegetation danner en naturlig barriere mellem fluefiskeren og floden. En anden fordel ved manglen på bevoksning omkring floderne er, at man ikke risikerer at få sin fiskeline viklet ind i det. På den anden side betyder det også, at der ikke er noget til at skærme mod den nogle gange voldsomme vind.

Floderne i Grønland er uberørte som oftest med krystalklart vand, der gør synsfiskeri muligt. Spændingen ved at fiske efter synlige fisk er uden sidestykke. Det nærmeste, du kan komme oplevelsen, er, hvis du bruger en streaming caddis (eller skumflue) og ser en bule i vandet bag fluen, når du lader den skøjte på overfladen. Når fluen er i vandet, og du kan se fisken enten reagere på eller ignorere den, så er det sværeste ofte at vente til, at den går på fluen, før man forsøger at få den på krogen. Ulempen ved synsfiskeri er, at nok kan du se fisken, men den kan også se dig. Så synsfiskeri kræver en smule snedighed.

Når du begiver dig afsted på din tur dybt ind i fjordene, og rejser længere og længere væk fra hverdagens stress og jag, er det let at forestille sig, at man er på eventyr. Du er måske endda den første person det år, der har taget turen ud for at fiske i netop dén flod. Uanset, om det er tilfældet eller ej, så er der ingen tvivl om, at freden og roen i Grønlands vildmark, at indånde den friskeste luft med kun din guide eller makker som eneste selskab, vil I have fornemmelsen af at være de eneste mennesker i verden. Og hvis du er tørstig, kan du drikke vandet direkte fra ferskvandsstrømmene.

Det føles som at træde tilbage i tiden til, da gletsjerne kun lige havde trukket sig, og floderne blev koloniseret af den voldsomt stærke fjeldørred.

En fluefisketur kan være en dagstur eller strække sig over mange dage. På en dagstur vil du typisk tage til havnen om morgenen og sejle til floden. Afhængig af floden skal du måske vandre et stykke tid for at nå til de bedste fiskepladser. Dagen bruges på at fiske, før du vender tilbage til byen om aftenen. Niveauet af guideservice og mad inkluderet varierer alt efter turoperatør.

På en flerdagestur har du som regel muligheden for at få pulsen helt ned og udforske omgivelserne. Her vil du som oftest bo i en hytte eller en teltlejr. Der er masser ting at lave udover fiskeri. Gå en tur i bjergene, se det lokale dyreliv. Alt afhængig af din destination vil du have mulighed for at se rensdyr, moskusokse, alle slags fugle og en masse klipper.

Læs mere

Sjælevenner: Hundeslædeførere og fluefiskere

De af jer, der kender lidt til hundeslædekørsel, vil måske synes, det er sjovt at vide, at hundeslædeførere ofte kan lære kunsten at fiske med flue meget hurtigt. Det skyldes, at teknikken i at kaste en flue og håndtere en hundepisk er meget ens! Erfaringen viser, at når man giver en hundeslædefører en fiskestang, så de kan prøve, vil de meget hurtigt fange teknikken. Det eneste problem er, at man skal have pisken til at smælde, og gør man det med en fluefiskestang, så vil fluen som oftest ryge af. Her er det linens vægt, ikke selve fluen, der giver momentum. 

Pakkerejser

Blue Ice Explorer: 8 dages let vandring i Grønland

Blue Ice Explorer

8 dages let vandring i Grønland

Individuel pakketur i Grønlands bedste vandreterræn! Overnatning på fåreholdsted og i bygder.

Blue Ice Explorer: Vandring og Rundrejse 10 dage

Blue Ice Explorer

Vandring & Rundrejse 10 dage

En cocktail med det bedste fra Sydgrønland! Pakketur med let vandring, bagagetransport og sejlads.

Greenland by Topas – Nuuk & Ilulissat

Greenland by Topas

Nuuk & Ilulissat

Oplev Nuuk, sejl op langs vestkysten med kystskib og oplev en indsejling blandt de enorme isbjerge ved Ilulissat Isfjord. Kombineres evt med privat besøg ved familie/ venner i Nuuk.

Tasermiut Expeditions: Sydgrønlands bedste eventyr

Tasermiut Expeditions

Sydgrønlands bedste eventyr

Den bedste eventyrs tur i Grønland: Tasermiut Fjord, også kaldet "Store Væg" og det "Arktiske Patagonien", varme kilder, gletschere. 15 tage

Nyttig information og planlægning

Fiskesæsonen i Grønland er meget kort. Fjeldørreden forlader floderne i det tidligere forår så snart, at isen brydes i floderne, alt efter sted kan det være så tidligt som maj, og så opholder de sig i saltvand indtil juli, hvor de begynder migrationen tilbage til floderne. Timingen i deres tilbagevenden varierer efter sted, men det er som oftest i løbet af de første tre uger af juli, at de fleste floder oplever, at fjeldørreden strømmer til. Fiskeriet er herefter godt indtil slutningen af august, og nogle steder indtil midten af september. 

Det giver to særlige sæsoner i Grønland: En forårssæson i saltvand, og en højsommer til efterårs-sæson i ferskvand. Fiske-camps og hytter ved floderne byder velkommen til sportsfiskere fra omkring 1. juli alt efter placering. 

Nogle camps har en smule saltvandsfiskeri, og nogle lokale outfittere udbyder saltvandsfiskeri på dagsturs-basis. Det er dog mest henvendt til fiskere, der alligevel befinder sig i Grønland udenfor sæsonen, som gerne vil prøve at fiske, før fiskene vandrer.

Alt afhængig af sæson og lokation i Grønland kan du forvente hvad som helst. Du er måske velsignet med en uge med solskin og stille vejr, eller oplever dage med hylende vind og regn, der vælter ned. Det vigtigste er at være forberedt. Forvent det uventede og indsæt en buffer i din plan i tilfælde af nogle dage med dårligt vejr. 

Det, der overrasker de fleste, er varme og solrige dage. Grønland vækker ikke automatisk indre billeder af t-shirtvejr, men det lune vejr er faktisk en mulighed, som du også bør forberede dig på. 

Myg er så godt som umulige at undgå fra starten af sæsonen og indtil midt i sæsonen. Senere på sæsonen afløses myggene af bidende fluer. Men igen er forberedelse nøgleordet. Et godt myggenet vil holde dem stangen. Eller hvis du er mere til den slags, så en god portion myggespray. 

For fluefiskere er der tre typer floder: Gletsjerfloder, mudrede og klare. 

Der er ingen rigtigt store floder i Grønland. Simpel geografi dikterer, at store floder kræver store flodbassiner. Den største afstand fra kyst til iskappe er mindre end 200 km, og floderne løber som udgangspunkt ud mod havet. Det er ikke nok til at generere de virkeligt store floder. Der er til gengæld store gletsjer-floder.

Gletsjerfloder

Gletsjerfloder rangerer fra store mudrede floder med afstrømning fra iskappen til mindre floder, der starter med afstrømning fra lokale gletsjere. 

At fluefiske i store gletsjerfloder er så godt som umuligt. Sigtbarheden er så lav, at selv den mest farvestrålende flue er svær at se. Det er ikke for at sige, at der ikke er fisk. Mange gletsjerfloder har små bifloder, som fiskene søger hen til, og hvor de kan fanges med flue. Dog kan disse bifloder være svære at nå hen til på grund af afstanden fra kysten.  

Små gletsjerfloder, der har deres udspring fra mindre gletsjere, er meget mere fiskebare. De har ofte koldt vand let farvet af silt. Det er værd at bemærke, at på varme dage vil floden stige lidt som følge af øget afstrømning fra isen.

Mudrede floder

Mudrede floder findes typisk der, hvor de løber gennem et stort område med mudder eller sand, så de på den måde bliver mudrede. Mudrede floder indeholder varierende mængder af silt og mudder. De vil ofte være klare nok til at fluefiske i, selv med en tørflue, men de vil blive mere mudrede, når de stiger ved regn.  

Klare floder

Klare floder har ingen gletsjerkilde. Klare floder er meget klare, og særdeles velegnede til fluefiskeri. Fiskene er synlige, og fiskene kan se fluen. Selvfølgelig kan det blive for meget af det gode. Hvis vandet er meget klart, kan det være nødvendigt at bruge mere diskrete fluer og langt forfang (leader).

Det er vigtigt at huske på, at der, udenfor byerne, ikke er veje i Grønland. Nogle få steder er ATV-spor planlagt, men endnu ikke anlagt. Nogle steder er det muligt at vandre til ørredfloder fra byen, men næsten ingen er dagsture fra byen. De resterende muligheder er både og helikoptere. Både er langt den billigste mulighed. 

Charterbåde i Grønland skal efterleve kravene fra Søfartsstyrelsen. De skal have sikkerhedsudstyr om bord, såsom redningsveste and VHF-radioer. 

Spørg den lokale turistinformation om hvilke både, der er lovlige.

For at fiske i Grønland skal man have et fisketegn. Den nemmeste måde at få det på er at gå på posthuset, udfylde en postcheck, som herefter fungerer som dit fisketegn, når den er betalt.

Prisen er

DKK 75 for et 24-timers fisketegn

DKK 200 for 7-dages fisketegn

DKK 500 for en måned fisketegn

Hvordan, du får fat i et fisketegn, er beskrevet i dette dokument.

Når du har købt et fisketegn, er der meget få restriktioner på fluefiskeri. Der er ikke noget privatejet jord i Grønland, hvorfor der heller ikke er noget privatejet fiskeri. 

Undtagelserne er floder med sportsfiskerkoncessioner. I en koncessionsflod skal du først have tilladelse fra koncessionsholderen og betale en afgift. I de fleste tilfælde vil koncessionsholderen kun tillade, at vedkommendes egne gæster har adgang til floden. Floderne med koncessioner er de bedste i området, så det er værd at komme derhen.

Der er ingen størrelseskrav på fisk i Grønland.

Fiskepladser

Der er simpelthen for mange fiskebare floder til at nævne dem alle. Hvis du vil arrangere din egen tur, er det lettest at kontakte den lokale turistoperatør der, hvor du vil hen. Den lokale operatør kender områder, og de fleste vil som minimum have en grundlæggende forståelse for fluefiskeri.

Koncessioner

Der er nu ni floder med sportsfiskeri-koncessioner. Det betyder, at kun koncessionshaveren kan tage sportsfiskere med til floderne, og folk udenfor Grønland kun må fiske i disse floder, hvis de har fået et fisketegn fra koncessionshaveren.

Qeqqata Kommunia

Koncessionshaveren: Albatros Arctic Circle
flod: Angujaartorfik (Robinson flod)

Koncessionshaveren: Tobias Gredal / Major Hunting
flod: Qôrqut (Kangia Fjorden)

Koncessionshaveren: Sirius Greenland
flod: Eqalussuit, Erfalik, Napiarissat

Koncessionshaveren: Leif Fontaine
flod: Sassannguit

Koncessionshaveren: Karl Davidsen
flod: Elven Kangia i Kangia Fjorden

Læs mere

Om fjeldørreden

Der er kun fire arter af ferskvandsfisk i Grønland. Ørred, trepigget hundestejle, ål og laks. Laksen findes kun i én flod, ål kan findes mange steder – op til midt i Grønland – men fiskes sjældent og helt sikkert ikke med fluegrej, hundestejlen er en agnfisk (føde for større fisk). Det gør ørreden til den eneste fiskebare art.

Fjeldørreden er en anadrom art. Det betyder, at den overvintrer i ferskvand, men så snart, at isen brydes på floderne, vandrer de til saltvand.

De bliver i saltvand i nogle måneder, og vandrer så tilbage til ferskvand omkring den tredje uge af juli (afhængig af den givne flod). I løbet af resten af juli og august fyldes floderne atter op af friske ørreder, der er migreret fra det salte havvand. De får gydefarver og gyder i slutningen af september. Som andre laksefisk begynder hannerne at udvikle den karakteristiske krog sammen med gydefarverne.

fjeldørreden – Morfologiske varianter

Ørred findes i mindst tre af de ofte fire forskellige morfologiske varianter (fisk af samme art med forskellige livsstrategier. De kan derfor endda se forskellige ud).

  • Den anadrome morf er langt den mest fiskede, og den, som alle lodges og camps fisker efter. Den migrerer til saltvand hver sommer og vokser sig derfor større end de andre typer. Den anadrome morf er sølvfarvet om sommeren, men skifter farve, når gydetiden nærmer sig. 
  • En kannibalistisk morf kan findes i søer, og de er som regel ganske store og meget sjældne. I søer uden adgang til saltvand (som regel på grund af vandfald) kan disse typer fisk fanges, men de findes ikke i store mængder. De reagerer på fluerne på samme måder som de andre morfer. Denne morf har gydefarver året rundt. 
  • En pelagisk morf kan findes i søer og er som regel små, sølvfarvede og spiser små insekter. En pelagisk morf er lejlighedsvis til at fange nær strømme, der løber ind og ud af søerne, ofte sent om aftenen eller tidligt om morgenen. De reagerer som regel på meget små tørfluer (#18-#22), der minder om de insekter, de spiser. I søer uden adgang til saltvand (som regel på grund af vandfald) kan denne type fisk fanges, men de findes ikke i store mængder. De reagerer på fluerne på samme måder som de andre morfer.  En pelagisk morf har ikke gydefarver året rundt.
  • En pelagisk morf kan findes i søer og er som regel små, sølvfarvede og spiser små insekter. En pelagisk morf er lejlighedsvis til at fange nær strømme, der løber ind og ud af søerne, ofte sent om aftenen eller tidligt om morgenen. De reagerer som regel på meget små tørfluer (#18-#22), der minder om de insekter, de spiser. I søer uden adgang til saltvand (som regel på grund af vandfald) kan denne type fisk fanges, men de findes ikke i store mængder. De reagerer på fluerne på samme måder som de andre morfer.  En pelagisk morf har ikke gydefarver året rundt.

Læs mere

Fjeldørred vs.
laks og ørred

Når det kommer til at spise dem, så er en fjeldørred mere som en ørred end en laks. Den har en mild smag og mere delikat kød, det skyldes til dels dens mindre størrelse.

Ørred er velegnet til grill. Den er så fed en fisk, at den ikke så let tørrer ud, når den grilles. 

Michaels yndlingsopskrift på grønlandsk fjeldørred

Min yndlingsmåde at tilberede en fjeldørred er at finde noget kvan. Skær stilkene af denne duftende vilde, sellerilignende krydderurt i små stykker og put dem ind i fjeldørreden sammen med salt og peber. Pak herefter ørreden ind i kvanblade og læg den på bålet (eller grillen). Resultatet er en ørred med fin smag af kvan. En anden mulighed er at tilføje tupaarnat, skotsk timian, hvis du kan finde det.

Fluefiske-grej

du skal have med til Grønland

Fluefiskegrej er generelt ikke tilgængeligt i Grønland. Du skal medbringe dit eget grej. Et par steder sælger fluefiskesæt, men ingen fluer, og nok så vigtigt, ingen forfang (leadere). 

Forfang har en tendens til at blive flosset af den stenede flodbund i løbet af en dags fiskeri.  

Nogle lodges har ekstra fiskestænger i det tilfælde, at en gæst får problemer med sit udstyr. 

Generelt er de fluefisketeknikker og metoder, du bruger derhjemme for at fiske efter ørred og lignende fisk, de samme, som du kan bruge i Grønland.

Det allerbedste råd er, at du skal medbringe den fluefiskestand og det hjul, du har det bedst med. Når det er sagt, så vælger de fleste en stang i omegnen af #5 til #7. Ingen floder i Grønland er så store, at de kræver en stang, der er tungere end en #8, selvom nogle sportsfiskere foretrækker at bruge kastestænger i nogle af floderne. Spørg din outfitter, hvis du er i tvivl.

De fleste camps anbefaler en flydende WF-line med muligheden for en synke-leader (forfang) for at nå til bunden. Men det vil være klogt at tjekke udbyderens specifikke anbefalinger for netop den flod, du skal fiske i. 

Medbring mange leadere, det taperede stykke nylonline, der forbinder selve linen og fluen. Grønlandske floder er fyldt med sten, og det er svært at få fat i forfang i Grønland. Ved klare floder kan det nogle gange være fordelagtigt at bruge leadere, der er så lange som 3,5 meter. 

Derudover, så er det ikke et lovkrav, at du desinficerer dit grej, men vi anbefaler, at du gør det alligevel for at dræbe eventuelle fiskepatogener. 

Det kan gøres med en af de følgende metoder: 

  • Skyl dit grej i postevand og hold en minimumstemperatur på 20 °C i mindst to dage efter tørring.
  • Skyld dit grej i postevand, og tør og opvarm grejet i mindst en time ved en temperatur over 60°C.
  • Skyld dit grej i postevand og sæt det herefter i blød i en desinficeringsopløsning i mindst 10 minutter. 

Læs mere

Fluer

Den grundlæggende definition på en flue er, at det er en krog, som man har bundet nogle små materialer på for at lokke fiskene til. Ved at tilføje lidt vægt kan man kaste en flue med en spinnestang, men det er ikke særligt nemt at kaste en spinner med en fluestang.  

Bemærk, at de fleste camps kun tillader kroge uden modhager eller kroge, hvor modhagerne er fjernet.

Michael, skribenten, inddeler fluerne i fire brede kategorier og kommer med eksempler på fluer:

Hoppende fluer  – Hopper langs bunden

Fiskefluer –  Ligner en fisk

Bushy fluer – Flydende takket være elghår eller skum

Insektfluer – Ligner insekter

Hoppende fluer

Alaskan Egg sucking leech

Min absolutte favoritflue er en lilla Alaskan egg sucking leech. Jeg har nok fanget flere fisk af forskellig art med den flue end nogen anden flue. Det skal dog siges, at jeg nok også har brugt mere tid på at fiske med netop en egg sucking leech end nok nogen anden type flue.

Min favoritmåde at binde den på er en smule anderledes end standardversionen. Jeg kan godt lide at binde den på en str. 8 dog nobbler-krog. Det giver en jig-lignende flue, der hopper langs flodbunden uden at sætte sig fast alt for mange gange. Jeg binder forskellige vægte på for at tage højde for de forskellige floder. Jeg fisker både med den dødt flydende og haler den ind i korte ryk. 

Dog nobbler-krogen har været lidt ind og ud af produktion, siden jeg begyndte at bruge den, så jeg køber altid nogle stykker, når jeg finder dem. En standard streamer-krog er helt fin. Nogle fluebindere bøjer standard streamer-krogen en lille smule for at lave den om til en dog nobbler-krog.

Læs mere

No-body

Min version af en no-body er en egg sucking leech med no-body. Det eneste, der er tilbage, er ægget og halen. Den kan bindes i forskellige farver, men jeg kan godt lide en pink krop og en pink hale af marabou. Som det er tilfældet med en egg sucking leech bruges øjnene som vægt. 

Fiskefluer

Mickey Finn

Nogle fluefiskere sværger til streamere og kan fange en hvilken som helst fisk med en streamer. Ørred er ingen undtagelse fra reglen, at hvad du ikke kan fange med en egg sucking leech-flue, kan du fange med en Mickey Finn.

Smolt-mønster

Et hvilket som helst smolt-mønster kan bruges, særligt i saltvand. Jeg kan godt lide at bruge en flue med et grønt skær. Mest fordi lodden har et let grønligt skær.

Juletræet

En flue, som jeg, måske overraskende, har haft succes med, er fluen juletræet. Det blev oprindeligt bundet af Steen Ulnits og skal imitere gydende børsteorme. Jeg oplever, at det virker godt både i salt- og ferskvand, når jeg fisker efter ørred.

Teal Red and Silver

Et klassisk mønster, når man har brug for en mindre flue. Jeg fisker ofte i en smallere flod med lavt vand. Teal red and silver er den, jeg altid vender tilbage til under de forhold. Den virker også virkeligt godt, når man fisker efter små indlandsfisk. Jeg kunne også have brugt en Alexandra eller en Telemark King. De virker også begge godt, jeg kan bare bedst lide en TRS.

Bushy fluer

Elghårs-caddis

En anden klassiker er elghårs-caddis, som også er på listen over mine favoritter. 

I mine øjne er det eneste, der slår synet af en fisk, der bryder vandoverfladen i jagten på en streaming caddis, en fisk, der tager en stilleliggende tørflue. Eftersom almindeligt tørflue-fiskeri er forholdsvis sjældent i Grønland, så klarer jeg mig med streaming caddis-flue, når jeg får chancen.

Pink skumflue

En mere moderne udgave af en elghårs-caddis er en skumflue. De findes i et forvirrende stort antal farver. Jeg synes godt om pink.

Insektfluer

Polywing spinner

Fluer, der ligner insekter af enhver art, er udgangspunktet for al fluefiskeri. 

Der findes en række insekter i Grønland. De bliver alle spist af ørreder. I nogle, indrømmet, sjældne tilfælde, har jeg fanget små indlandsfisk på meget små fluer, str. 18-22. I det tilfælde foretrækker jeg en polywing spinner, en anden af Steen Ulnits’ kreationer. Jeg fisker med den i størrelser fra 14-22. For at imitere meget små insekter kan det være en fordel at binde en dobbelt polywing spinner i str. 18. Det vil imitere to endnu mindre fluer.

Spider

Grønlandske spiders er store, hvilket gør dem til nogle ganske store tørfluer. De kan bindes på forskellige måder.

En introduktion til fluefiskeri

Fluefiskeri vs. almindeligt fiskeri

Jigging, kastefiskeri og fluefiskeri er tre populære fiskemetoder. 

Jigging foregår over fiskene og sender enten agn eller blink ned til fiskene. Oftest vil dette gøres fra en båd, kano eller andet flydende fartøj. Jigging kræver som regel ganske stive fiskestænger, fordi stangen bruges til at rykke blinket op og ned.

Kastefiskeri gøres med fiskestang og hjul. Blinket er tungt nok til at kaste det ud til fiskene. I nogle tilfælde tilføjes ekstra lodder.

Helt unikt kan fluefiskeri udføres med en krog, der nærmest intet vejer, men i stedet er beklædt med glitrende fjer og hvad, fluebinderen ellers lyster. Et blink er til gengæld lavet af metal eller træ med en krog påsat. Kasteblink er tunge nok til at bruges som vægt i kastet. En flue har så godt som ingen vægt, men sendes afsted af linen. 

Fluefiskeri udføres ofte med lettere og mere følsomt udstyr end spinnefiskeri. Det giver en mere intens kamp. Følelsen af kampen med fisken på lettere grej er mere tydelig, og det opleves i højere grad som en direkte interaktion med fisken. 

Noget af det, der drager lystfiskere til fluefiskeriet, er det at kaste. Det lyder måske tosset, men fra et blinkfiskeri-perspektiv synes fluekastet vanskeligt, tidskrævende og svært at lære. Men for en fluefisker er der en tilfredsstillelse i et godt udført kast, som man simpelthen ikke har med blinkfiskeri. Det er også derfor, at fluefiskere ofte bliver længere ved floden på dage med få fisk – bare glæden ved at øve kastet er nok til at holde dem beskæftiget.

Læs mere

Almindelige myter om fluefiskeri

Der er en almindelig misforståelse om, at alle fluer flyder på vandet. Selvom noget af det bedste fluefiskeri, jeg nogensinde har haft, var med tørfluer, skumfluer eller andre flydende fluer, så foregår størstedelen af fluefiskeri med fluer, der synker. I mange tilfælde bruger vi vægtede fluer for at få dem ned til fiskene. 

 

En anden almindelig misforståelse er, at grejet til fluefiskeri er meget dyrt. Det har måske været tilfældet på et tidspunkt. Men som med alt andet, så er prisen gået ned, når efterspørgslen er gået op. Nu er det muligt at få et ganske godt fluefiske-sæt til en pris, der kan sammenlignes med den for et ganske godt spinnefiske-sæt. Selvfølgelig kan du bruge et års husleje på en enkelt fluefiskestang, endnu et års husleje på et hjul og købe en masse andet fedt grej. Men basisgrejet er faktisk ikke særligt dyrt.

Et par fordele ved fluer frem for blink er, at de kan fiskes meget langsomt, og de synker ikke til bunds lige så hurtigt. Dette gør fluefiskeri i lavvandede floder og med langsomt bevægende fisk lettere end blinkfiskeri.

 

Hvis du vil prøve fluefiskeri, så er det vigtigste at lære, hvordan man kaster. Det er muligt at lære selv. Nogle dårlige vaner kan dog være svære at aflægge sig igen. Som altid vil en god start med en kvalificeret instruktør være tiden værd. Eller få fat i en fluestang, prøv det, og hvis du vil gå videre med det, så få noget hjælp til teknikken. YouTube er proppet med videoer om fluekast. Dette er blot et lille udvalg. 

Læs mere

Fluefiskeriets historie

Fluebinder-håndværket kan dateres tilbage til det 13. århundredes England. Under den britiske kolonisering af store dele af verden bragte handelsfolk et stort udvalg af fjer med tilbage, som blev standard i fluebinderiet. Selv i dag bindes og fiskes der med de ultra fancy laksefluer, selvom fluebinderkunsten har undergået adskillige fornyelser undervejs. 

Fluefiskeriet historie fletter sig ind i den vestlige verdens historie. En af de største genopfindelser af fluer skete, da USA blev bosat. I mangel af de flotte og eksotiske fjer brugte de amerikanske fiskere og fluebindere, hvad de havde ved hånden med stor succes. I dag har moderne teknologi givet os materialer, som victorianske fluefiskere på én gang ville spotte og misunde.

Fluefiskeri er et globalt fænomen med nye ideer, der kommer fra hele verden. Listen over arter, der fiskes med flue, vokser også. Traditionelt set har fluefiskeri været rettet mod arter som laks, ørred og fjeldørred. Nu fanges enhver tænkelig slags fisk, der kan nås med fluefiskegrej, med flue.

Skribent: Michael Rosing

Redaktør: Tanny Por 

Dansk oversættelse: Signe Ravn