LYSTFISKERI I SYDGRØNLAND

Sydgrønland kaldes også Grønlands spisekammer, og lokalbefolkningen har siden de første immigranters ankomst kendt til elve rige på fjeldørreder i regionen.

Ved gården Ipiutaq nær Narsaq, og på elvene længere inde i Tunulliarfik, også kendt som Eriksfjord, er der fra midten af juli til september optimale forhold til brug af både spinner og fluestang. Ipiutaq er en hyggelig, mindre elv, mens andre klarvandede elve i området egner sig godt til fluefiskeri, og de uklare elve, der strømmer direkte fra indlandsisen, er gode til spinnerfiskeri.

Tilgængeligheden til de enkelte elve gør det muligt at købe dagsture, især fra Narsarsuaq, og vi oplever en del fiskere, der på den måde bruger området som en à la carte menu af muligheder, man kan kombinere efter eget behov.

LOKALKULTUR OG ELVFISKERI

Hvis du får tid til at kigge væk fra elven og har et øjeblik, hvor der ikke skal fortælles fiskeskrøner, så er det værd at dykke ned i de kulturelle oplevelser, som er en del af landskabet.

I Sydgrønland er nordbokulturens mange ruiner en påmindelse om skiftende bølger af indvandrere i en region nært forbundet med transatlantiske sejlruter, og nordboernes landbrugstraditioner lever videre i dag med gårdsamfund og fårehold.

I Vestgrønland er lokale familier kommet på flere af ørredelvene gennem generationer. Familier slår lejr eller kommer på besøg i weekenden henover sommeren, og du vil ofte opleve, at der ryges fisk i ovne bygget af naturmaterialer, folk går på rensdyrjagt, og der fortælles historier om fangst og familieforhold. Lokale og lystfiskere har samtidig vidt forskellige fiskepladser langs en elv med rigelig plads, så I kan færdes i området uden at forstyrre hinanden.

Find vejledningen til hvordan du får fisketegn her.