God vejledning til køb af telte kan man få i en af de etablerede friluftsforretninger såsom:
Dun- eller fibersovepose?
Handler det om vægt, er dun lettest. Dun har dog den ulempe, at dunene falder sammen, når de bliver våde og så isolerer de ikke. Hulfiber varmer, selvom de bliver våde. Der findes mange kvaliteter dun, og ligeledes findes der mere end en håndfuld forskellige fiberfyld.
En god dunsovepose med et vandtæt og åndbart overtræk fylder og vejer langt mindre end en fibersovepose. Det er dyrt, men dejligt.
Uanset hvad man vælger, så skal man aldrig købe en sovepose med gennemgående syninger, for så kan kulden lettere trænge ind. I sommerfjeldet kan man nøjes med en sovepose med komforttemperatur på omkring minus 5 °C.
Soveposen skal passe til dig. Det vil sige, den må ikke være for bred eller for lang. Kroppen skal ikke bruge unødigt meget energi på at varme soveposen op. Derfor er det vigtigt, at du prøver posen i butikken og får den rigtige vejledning.
En god sovepose er en ven for natten og kan holde i 10 år.
Soveposen skal passe til dig.
Soveposen må ikke være for bred eller for lang, den skal passe til dig ellers skal kroppen bruge unødigt meget energi på at varme soveposen op.
Continues further down the page...
Den mest populære model er uden tvivl den anatomiske rygsæk (rammeløse rygsæk), hvor alt skal være inden i rygsækken (også soveposen), men underlag og telt kan godt spændes fast udenpå. Derudover kan posen tages af, og man kan fx bære ting på rammen. Prøv rygsækken hos forhandleren. Få en, der passer til din ryg og ikke mindst din bæreevne.
Det er stadigvæk muligt at prøve fyldte rygsække hos visse forhandlere. Så får man et realistisk billede af, hvordan denne rygsæk er i dagligt brug. Det er faktisk en god idé at vælge rygsæk udfra det kriterium. Hvis man vil være sikker, så køb de anerkendte mærker som Lowe, Bergans, Osprey, Arc’teryx og lignende. De holder længe.
Overtræk til rygsækken er en god idé til de regnfulde dage og til brug i teltets apsis, hvor rygsækken lægges ovenpå overtrækket, så rygsækken ikke bliver jordslået. Man kan med fordel fremstille ekstra remme af gjord (nylon-materiale) og spænder til rygsækken, så underlaget sidder fast, eller pakposer af nylon til tøj og lignende indeni sækken, så tingene er under god kontrol.
Der findes flere gode teltkonstruktioner fx tunnelteltet, det traditionelle A-telt og kuppelteltet. Kravet til teltet bør være soliditet og stabilitet i kraftigt vejr. Desuden bør der være plads nok til grej og folk. Det formål opfylder tunnelteltet, der slås op med apsisen mod vindretningen, så vinden har mindst overfladeareal at angribe på, og teltet står imod hårde vejrforhold.
Et telt, der står på et jævnt underlag, er behageligt at ligge i. Sørg for, at der er rindende vand i nærheden – det skal man bl.a. bruge til madlavningen.
Valg af telt kan være svært, da der er mange nye konstruktioner på markedet ofte kombinationer af flere typer telte (kuppel/tunneltelt). Men teltet behøver ikke at have været på Mount Everest for at være godt.
Et kort viser detaljerne i landskabet.De lodrette linier kaldes meridianer. Dem skal man bruge, når man vælger kompasretningen.Højdekurverne er linier, der viser, hvor stejl eller flad et fjeld eller en bakke er. Tætte linier betyder meget stejlt fjeld. På kortet er der også en anden vigtig ting nemlig isvisningen, som orienterer dig om, hvor mange eller hvor få grader kompasset skal justeres.
Kompasset er din vejviser. Kompaspladen har en pil, som viser den retning, du skal følge. Den runde cirkel, som kompasnålen sidder indeni, hedder kompashuset. Det kan drejes, så en misvisning kan justeres ind. Det skal man tage højde for, når misvisningen i Grønland kan komme op på omkring 40 grader. Den røde del af kompasnålen peger mod den magnetiske nordpol. Er du på kortet og skal bruge kursen i terrænet, lægger du misvisningen til, men har du kursen i terrænet og skal bruge den på kortet fx til en pejling, skal du trække misvisningen fra.
Udover kompasmisvisning, skal man også tage højde for, at der nogle steder i Grønland findes metaller i jorden, som kan skabe forstyrrelser i kompasset. I tilfælde af dette, eller at du mister dit kompas, er det vigtigt, at du holder øje med omgivelserne og skaber din egen stedsans.
Mister du dit kompas og kort, er det svært at finde frem, men sker dette, kan du finde de fire verdenshjørner ved hjælp af et nøjagtigt ur med visere. Før middag (kl 12.00) lader du timeviseren pege mod solen og halvere afstanden mellem timeviseren og 12 på uret. Denne retning er syd. Efter middag (kl 12.00) finder du syd ved at halvere afstanden mellem 12 på uret og timeviseren.
Når du har fundet syd kan du også finde nord, øst og vest og dermed navigere uden kompas i en nødsituation.
GPS (Global Positioning System) er et radionavigationssystem, der bruges verden over.
GPS er et slags elektronisk kompas. Det bygger på et netværk af 24 satellitter, kontrolstationer og modtagere.
Det er ligesom, at hver kvadratmeter i verden får egen “adresse”.
Med de helt avancerede GPS’er kan man måle sig frem med under én centimeters nøjagtighed. Med tiden er det blevet økonomisk overkommeligt at anskaffe sig en GPS-modtager, og teknologien er stort set tilgængelig for alle.
Før du tager på fjeldvandring med en GPS er det væsentligt, at du er fortrolig med dens funktioner – og ikke mindst medbringer nok batterier til hele turen.
Du kan også overveje at medbringe en SPOT GPS sender, der med korte intervaller udsender signaler om din eksakte position, som dels kan følges af venner og familie på Google Maps, men også kan ende med at redde dit liv, hvis du kommer i fare og finder det nødvendigt at udløse den indbyggede alarm.
Før du begiver dig ud på en vandretur, bør du anskaffe dig et vandrekort over det område, du planlægger at besøge.
Bag på vandrekortene fra Visit Greenland er der detaljerede oplysninger om lokale, klimatiske, geologiske og sikkerhedsmæssige forhold for det pågældende område samt mange andre informationer, som er nødvendige for at gøre din tur sikker og god.
I alt 19 forskellige vandrekort er lavet over Nord-, Syd-, Øst- og Vestgrønland.
De kan købes på de forskellige turistkontorer rundt omkring i Grønland og typisk i souvenirbutikkerne. Du kan finde også kortforhandlere på her på sitet under ‘Kort & Geografi’.
Mad er en nydelse og giver din krop energi til en ny dag.
En succesfuld tur afhænger blandt andet af dit overskud, spis derfor mindst tre regelmæssige måltider om dagen og suppler gerne med mellemmåltider undervejs.
Væskebehovet må endelig ikke undervurderes, drik derfor før du er tørstig!
Når man er sulten, skal maden helst tilberedes hurtigt og sikkert.
Der findes mange gode kogeapparater til både petroleum, benzin og gas, men for begynderen er Trangia stormkøkken nok det bedste valg. Det er nemt og driftsikkert. Til et standard Trangia-sæt medfølger der to gryder med låg. Låget kan desuden fungere som stegepande, hvis du nu skulle fange en ørred eller to.
Standardmonteringen er rigeligt, tekande og diverse tilbehør fylder, og trods lav vægt er dette ekstraudstyr næsten unødvendigt.
Udover Trangiaen, så er et plastikkrus til kakao eller suppe samt en spiseske egentlig nok. Du kan spare vægt ved at bruge gryden som tallerken, men er I flere om samme kogegrej, så tag lette dybe tallerkener med.
Spritforbruget ligger på ca. 0,1 liter pr. mand/dag. Er du utålmodig og synes 10-12 minutter er lang tid, så kan du for nogle hundrede kr. installere gas i Trangiaen, så koger vandet på ca. 4 minutter. Regn med ca. 1 gasdåse pr. mand på turen.
Det eneste nødvendige tilbehør til Trangiaen er en nylongrydesvamp, stormtændstikker og en lighter.
