Sarfaq Ittuk – ejes og drives af Arctic Umiaq Line – sejler fra Ilulissat til Qaqortoq og anløber 11 byer.
Jeg hedder Marcela Cardenas. Jeg er fra Mexico, polarfotograf og bosat i Norge. Jeg er helt vild med den blå is, der pryder de grønlandske gletsjere og isbjerge, og jeg har i flere år haft en drøm om at udforske Grønland. Så i januar 2015 flyttede jeg til Grønland og begav mig ud på et eventyr, der skulle vare et år!
Byen Ilulissat ligger i nærheden af Ilulissat Isfjord, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Den er indhyllet i storslåede isbjerge, hundredvis af slædehunde og de mest farverige huse, jeg nogensinde har set. Det var mit første stop i Grønland, og jeg brugte de næste otte måneder på at lære naturen og de lokale indbyggere at kende. Der var især to familier, der blev ‘min familie’ og netværk for resten af Grønland.
Der er en helt bestemt grund til, at byens navn betyder ‘isbjerge’ – der er nemlig uendeligt mange af dem! Det var dybt surrealistisk at sejle rundt blandt isbjergene. Det var bare så fredfyldt og åndeløst spændende. Nogle gange slukkede vi for motoren, så der blev helt stille. Vi kunne ikke høre andet end den afslappende lyd af isen, der smælder og knækker. Det var det allerbedste tidspunkt at se hvaler eller sæler på, og det gav bare endnu mere spænding til eventyret.
Da jeg havde boet i Ilulissat i otte måneder, gik jeg ombord på kystfærgen Sarfaq Ittuk, og så fortsatte eventyret ellers sydpå. Jeg brugte skibet som transportmiddel. Jeg gik fra borde og boede en uges tid i hver by, før jeg igen hoppede ombord på skibet. Da vi nåede oktober, mødte jeg stort set ingen andre turister.
Eftersom jeg sejlede så meget med Sarfaq Ittuk, som de lokale også sejler med, når de skal rundt i landet, fik jeg dog alligevel chancen for at møde nogle af de venner, jeg havde fået i de byer og landsbyer, som jeg netop kom fra. Det var spændende at se dem igen.
Alle de steder, jeg besøgte, boede jeg hos lokale, fordi min familie fra Ilulissat hjalp med at finde slægtninge eller venner, som jeg kunne bo hos. De var alle nogle vidunderlige værter, og vi havde det fantastisk sammen!
"I januar 2015 flyttede jeg til Grønland og begav mig ud på et eventyr, der skulle vare et år!"
Artiklen fortsætter længere nede…
Det, der betød allermest for mig, var at lære det grønlandske folk og deres fascinerende kultur at kende. Grønlænderne er de mest gæstfri, venlige, smilende, hjælpsomme og beskedne mennesker, jeg nogensinde har mødt. Jeg har besøgt 54 lande i hele verden, men aldrig har jeg følt mig så velkommen noget sted, som jeg gjorde i Grønland.
Folk inviterede mig til middag i deres hjem, så vi kunne dele ”dagens fangst”. Der kunne enten være sæl, fisk, rensdyr, moskusokse eller hval på menuen. Grønlænderne er meget familieorienterede, omsorgsfulde, afslappede og nemme at snakke med.
En af kvinderne viste mig sin grønlandske nationaldragt, og hun spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at prøve den. Det ville jeg meget gerne, og jeg var meget beæret over at få lov til at prøve så smuk en dragt. Så fik hun også sin datter til at tage sin dragt på, så vi kunne få taget et flot billede. Det var et symbol på, at hun ikke blot åbnede sit hjem for mig. Hun åbnede også sit hjerte.
Som en ægte eventyrer havde jeg ikke lagt nogle faste planer. Jeg havde ikke lagt noget budget, og jeg havde heller ikke nogle forventninger, men jeg besøgte dog ikke mindre end 25 byer eller bygder, da jeg rejste rundt i Grønland.
Mine billeder er det synlige bevis på mine oplevelser, og de viser hele kernen af mit fantastiske eventyrår. Rigtig god fornøjelse!
Hvert sted i Grønland har sin helt egen charme, men mine yndlingssteder er:
Du kan besøge alle disse steder med Sarfaq Ittuk, som sejler fra Ilulissat til Qaqortoq.
