Du vil måske være overrasket over at opdage, hvor dedikerede vi er til fodbold i Grønland. Selvom Grønland er dækket af sne næsten otte måneder om året, og græs er en begrænset ressource, så finder vi stadig måder, hvorpå vi kan konkurrere i de stenede omgivelser i al slags vejr, ofte mens entusiastiske sportsbegejstrerede lokale hepper.
Når grønlænderne tænker årtier tilbage, taler de ofte om tidligere mesterskaber; husker du 1980, da Nagdlunguak-48 fra Ilulissat vandt GM (det nationale mesterskab)? Kalaallit Arsaattartut Kattuffiat (den grønlandske boldspilunion) blev faktisk grundlagt så tidligt som i 1971 og arbejder for at forbedre og udvikle grønlandsk fodbold både hjemme og internationalt. Unionen tæller 76 lokale klubber, og med 5.500 registrerede spillere, kan man konkludere, at næsten 10% af den grønlandske befolkning faktisk er fodboldspillere!
Du undrer dig måske over, hvorfor du ikke har set Grønland deltage, når du har fulgt med i de internationale turneringer. Grunden til det er, at mens små og sammenlignelige lande såsom Færøerne er medlem af UEFA og FIFA, så er Grønland det ikke. Det faktum er genstand for megen debat, men nogle mener, at det skyldes, at andre små lande som Færøerne ansøgte om medlemskab for næsten 30 år siden. For at blive medlem af UEFA og FIFA i dag er der visse standarder og regler, man skal leve op til. Et af FIFA’s krav er et nationalstadion, som længe har været på mange grønlænderes ønskeseddel. Et sådant stadion skal dog have en minimumskapacitet på 40.000 pladser (omkring 71% af den grønlandske befolkning), så på nuværende tidspunkt er det desværre ikke noget, der er i støbeskeen. Og selv hvis et ansøgerland lever op til kravene, så afhænger det hele af en afstemning blandt medlemslandene.
Why football is thriving in Greenland
Whale watching, icebergs, and volcanic rock — why football in Greenland is unique http://cnn.it/2wW0z3G
Posted by CNN Sport on Friday, August 18, 2017
Artiklen fortsætter længere nede…
På nuværende tidspunkt må vi nøjes med andre konkurrencer, såsom den grønlandske liga, der er spændende i sig selv. Hvert år samles medierne og nationer for at følge regionsmesterskaberne, der afgør, hvilke hold, der kvalificerer sig til slutspillet om mesterskabet. Slutspillet for både mænd og kvinder afholdes i efteråret (futsal) og om sommeren (fodbold) hver gang et nyt sted.
Du kan også følge de grønlandske futsalhold i Arctic Winter Games. Adskillige landshold fra Grønland deltager i Arctic Winter Games i forskellige aldersklasser (hvis den nødvendige finansiering er på plads det givne år) Der er god grund til at være stolt af landsholdene, eftersom både herre- og dameholdene er vendt hjem med guldmedaljer.
Landsholdene deltager af og til i både officielle og uofficielle venskabskampe på internationalt niveau. For eksempel har Grønland tidligere spillet mod Færøerne, Tibet og Tjekkiet.
I 2015 satte Kalaallit Arsaattartut Kattuffiat (KAK) sig det ambitiøse mål at bygge 11 baner med kunstgræs, hvilket har resulteret i funklende nye udendørs baner i hver eneste region i Grønland. Alle banerne ligger i maleriske omgivelser. I Qeqertarsuaq ligger banen for eksempel lige ved kysten, så du kan spille ved siden af isbjerge, der dovent driver gennem Diskobugten, og i Tasiilaq ligger banen midt i byen omgivet af det varme lys fra vinduer og gadebelysning. Oppe over det hele ses de høje, snedækkede bjergtinder.
Ikke alle baner er kunstgræs – nogle er jordbaner, og banen i Igaliku har rigtigt græs. Hver sommer under Igaliku Fest lægger destinationen baner til den dramatiske kamp mellem bygden og rivalerne fra Narsaq.
Begynder du at savne at sparke til en fodbold? Hvis du rejser om sommeren, støder du sandsynligvis på en fodboldkamp undervejs. Hvis du spørger pænt, kan du måske få lov til at være med i en lokal kamp, hvis banen ikke er optaget af officielle spillere. Spil og konkurrencer er en integreret del af den grønlandske kultur og har været det i tusindvis af år, så hvis du ikke selv spiller, er du velkommen til blot at se på og heppe. De lokale vil tage godt imod din entusiasme.
Hvis du rejser om vinteren og stadig gerne vil opleve den lokale fodboldstemning, så kan du altid tage forbi det lokale stadion. Overalt i Grønland er alle stadions åbne for gæster, og ofte serveres der alt, hvad du har brug for, når du hepper på lægterne; fra fastfood til sodavand og is. Husk at gøre plads til de lokale fans – det kan være, at du ender med at få dig nogle nye venner eller et nyt hold at holde med.
Hvis du samler på fodboldtrøjer, må vi desværre fortælle, at du på nuværende tidspunkt ikke kan få en med hjem. Trøjerne er ikke i salg, så du ville skulle bytte dig vej til en trøje via lokale bekendtskaber. De fleste souvenirforretninger giver sports-fans muligheden for at sikre sig ting som tørklæder, badges og kasketter i rød og hvid – farverne i det grønlandske flag og dermed landsholdets farver.
Fodbold er fantastisk til at samle nationen og mærke den lokale ånd i Grønland. Selv hvis du ikke er sportsentusiast, så er fodboldbanerne meget fotogene, så de giver rig mulighed for at få taget nogle gode billeder. Elsker du til gengæld sport, så er vi altid friske på en venskabelig fodbolddyst. Men husk, tag aldrig øjnene af bolden, selv hvis du er tæt på at støde ind i et isbjerg.
