Der er løbet musik gennem jordens vener i længere tid, end vi kan forestille os. Den pulserer i vores sjæle, giver substans til den luft, vi indånder, og skaber rytme, hvor der tilsyneladende ikke findes andet end kaos. Den definerer os som mennesker. Den former vores kultur og hvem vi er som personer. Og slutteligt bringer den os sammen i en varm omfavnelse, uden brug af ord.
På mystiske steder, som for eksempel de nordiske lande, hvor myter og legender ofte overgår historien selv, er musik en levemåde, der har hjulpet nordiske folk med at overkomme forskelligheder og sammen arbejde hen mod en fremtid med samarbejde gennem kreativitet. For bare lidt over to år siden blev Nuuk Nordisk Kulturfestival født for at udnytte nordens kreative energi og for at kanalisere de nordiske regioners musik på en måde, der gjorde den tilgængelig for resten af verden. Festivalen afholdes nu hvert andet år i Nuuk, hovedstaden i Grønland.
Artiklen fortsætter længere nede…
Dette års udgave af festivalen blev besøgt af mere end 200 artister, som optrådte på 50 forskellige steder spredt over hele byen; fra lufthavnen til Katuaqs kulturelle center, historiemuseet og endda den lokale bank. Forestillingerne bød på alt fra lokale og internationale kor til folkemusik, runosang, strubesang, hip-hop, electronica, pop og endda en god portion alternativ metal. Uanset genre, så udtrykte den anden samling af festivalen et grundlæggende budskab: At når vi tillader os selv at overgive os til lyd, at bevæge os sammen, når rytmen bider sig fast, eller højlydt at slippe vores stemmer løs uden frygt, har vi evnen til at nedbryde alle de usynlige barrierer, der adskiller os, og komme i kontakt med den dybere mening, forståelse og accept.
Artisterne var meget forskellige i år, og de kom fra Grønland, Danmark, Sverige, Finland og Norge. I løbet af en uge samarbejdede de af og til, ydmyge overfor og inspirerede af det barske, arktiske landskab, om at frembringe nye og fascinerende lyde, som ikke var hørt før.
Et af festivalens highlights var den anerkendte, norske musikgruppe Sturle Dagsland, som skabte et udtryksfuldt og stadigt skiftende lydbillede, der eksploderede med drama i både lys og lyd. Ved at anvende det forhåndenværende miljø, var denne særprægede præstation et kunstnerisk mesterværk af uhæmmet vildskab og sindsro, harmoniseret ved hjælp af en række musikinstrumenter og elektroniske virkemidler; en i sandhed unik tilgang, som tryllebandt publikum og vandt dyb respekt.
Den mørkere side af den nordiske lyd blev udforsket af den svenske kunstner inden for elektronisk musik, TMRW, hvis dybe, slående bas og rumagtige larm fascinerede tilhørerne midt i et visuelt stimulerende lys- og røgshow. Med sit ansigt maskeret af et visir, udtrykte hun legemligt den overvældende handling om et rumvæsen, teleporteret til en mærkelig, verdensfjern dimension.
Imens gav Islands Reykjavíkurdætur en skarp indsigt i kvinders deltagelse i hip-hop ved at udforske politik, feminisme, seksuelt misbrug og kvinderettigheder gennem deres hårdtslående tekster. Gruppen, udelukkende bestående af kvinder, forbløffede publikum ved at fremhæve kvindehadet på den moderne, vestlige hip-hop-scene, og ved at kaste dennes alt for ofte seksualiserede temaer tilbage til samfundet med feministisk styrke i et energisk spektakel.
Nok så interessant er det, at denne optræden blev sidestillet med Commonwealth Hip-Hop Collabs, som kunne præsentere den grønlandske producer Uyarakq samt Tue Track fra den old-school, danske hip-hop-gruppe Malk De Koijn. Denne pardannelse lod grønlandsk rap møde dansk hip-hop i en meget virkelighedsnær undersøgelse af det til tider anspændte kulturelle forhold mellem de to lande.
Den spirituelle side af finsk musikhistorie blev udforsket af Maari Kallberg og Ilona Korhonen, som genfortalte traditionelle historier fra Kalevala – mundtlig overleveret karelsk og finsk mytologi — gennem folkemusik og runosang. Festivalen bød også på et metafysisk stykke musikalsk kunst med Finn Tuomas Rounakari i hans rent akustiske optræden. Det synes, at Ruonakari vækkede sit inderste jeg til live, ved at anvende modificerede tuning– og spilleteknikker med en traditionel violin, og forenede det med tilhørerne omkring ham.
Med en sådan række af forskellige talenter er det meget åbenlyst, at Nuuk Nordisk Kulturfestival ikke er som nogen anden musikfestival på planeten. Vægten ligger her på stærke budskaber i relation til selve den nordiske kultur, formet og defineret af mennesker på uudtalt vis. Det er en anden måde for nordens folk at udforske deres histories dybder på, at omfavne forskellighed og at arbejde sammen mod en fremtid med sammenhold. Nuuk Nordisk Kulturfestival viser os, at de usynlige barrierer, der adskiller os, kan nedbrydes, og at der ikke findes bedre våben til dette end musikken.
