Comfort level:
.
.
Comfort level 2
Med sin placering ved vandet på Qeqertarsuaq, Diskoøen, sørger disse strandigloer for smuk udsigt over havet om sommeren og til den frosne is om vinteren. Stjernerne på himlen kommer frem, når midnatssolen begynder at miste sin kraft. Denne to-etagers igloo har træinteriør med soveafdeling ovenpå og stue nedenunder. Herfra kan du udforske alt det fantastiske ved Grønlands eneste vulkanske region, herunder basaltklipper og strande med sort sand.
Comfort level 1
Overnat i de unikke ophængte telte, der kaldes tentsile, i vildmarken udenfor Nuuk, tæt ved forstaden Qinngorput. Teltene er spændt ud mellem to granitklipper, og denne oplevelse, der virkelig lader dig blive ét med omgivelserne, kan prøves årets rundt i sneen, under nordlyset og midnatssolen.
Man tager på guidet vandretur (moderat sværhedsgrad) til stedet med den smukke udsigt til Qinngorput, Nuuk Havn og Nuuk Fjord.
Dine ekspertguider fra Two Ravens sørger også for, at du kommer på en gåtur og tilbereder lokal mad (tænk på en solid lammesuppe) over bål, så du virkelig får fornemmelsen af at være i vildmarken!
Comfort level 3
Når midnatssolen falmer, og nordlyset begynder at kunne skimtes på himlen, så prøv disse nordlyshytter med glasfront, som Hotel Arctic står bag. Hvis du er heldig, falder du i søvn under nordlyset og vågner op til den spektakulære udsigt over Diskobugten. Disse luksushytter har moderne faciliteter som bad, toilet, minikøleskab og Wi-Fi.
Comfort level 2
Tipier er den perfekte måde at komme ud midt i naturen med et vist niveau af komfort. Og der er flere muligheder at vælge imellem!
Camp Kangiusaq, drevet af Nuuk Water Taxi, er et behageligt tilbud, der ligger 90 km inde i Kangiuaq Fjord, i Nuuk Fjord. Middag med grønlandske ingredienser serveres i et fællestelt. Brug campen som base, hvorfra du kan tage på kajak- eller SUP-tur, vandre eller bare slappe af i naturen.
Comfort level 2
Du finder næppe en mere autentisk måde at blive en del af den lokale livsstil end ved at bo hos en fåreholder. Hver gård giver sine gæster et unikt indblik i bondelivet i Arktis, og dit valg af gård bliver afgørende for hvilke helt særlige minder og erfaringer, du kan tage med dig hjem fra ferie. Uanset om du søger gode historier og mad fra de lokale værter, aktiviteter såsom at ride eller vandre, eller blot nyde skønheden i landskabet, så er der en gård, der passer til dine interesser.
Comfort level 1, 2, 3
De søstærke med mod på at rejse på en original måde vil sandsynligvis føle sig draget mod Sarfaq Ittuk.
Den solide kystfærge fra Grønland har lanceret et nyt 14-dages program, der gør det muligt for færgen at komme så langt sydpå som Nanortalik og nordpå hele vejen til Upernavik. Den nye rejseplan fremmer slow travel og gør det muligt for turister at stige af og på færgen og opleve de forskellige lokalsamfund i længere stræk ad gangen.
Nye suiter sørger for yderligere komfort for gæster, der vægter afslapning højt, og ellers kan man stadig vælge at sove sammen med de lokale på liggepladser i køjeafsnit eller i private kahytter.
Comfort level 1
Hvis du har lyst til at skubbe lidt til dine grænser, så er det muligt at overnatte i en håndbygget iglo i Østgrønland.
Pakket sne bliver brugt til byggeklodser til denne i bogstavelig forstand cool overnatningsform. Du tager med snescooter eller hundeslæde fra Tasiilaq for at komme ud til overnatningsstedet, hvor du får et varmt måltid og indsigt i kulturen. Hos Tasiilaq Tours kan du benytte deres mobile sauna, mens du med Sermilik Adventures måske også er med til at bygge igloen!
Forskellen? Med Sermilik Adventures eller Tasiilaq Tours i Ammassalik er du måske med til at bygge igloen.
Comfort level 2
Placeret lige ved vandkanten ved Nuup Kangerlua Fjord komplementeres glasigloen af en sauna og spa. Indenfor er du beskyttet mod elementerne, men kan stadig opleve kraften fra Sassuma Arnaa, Havets Moder. Lydtapetet inkluderer bølger, der slår ind mod kysten, stærke vinde og fugle, der flyver over det gennemsigtige loft. Igloen har moderne faciliteter, herunder wifi, tekøkken og toilet (ikke bad). Det er et ideelt sted, når det kommer til at opleve den fantastiske overgang fra dagslys til tusmørke over Nuuk Fjord og Sermitsiaq.
Comfort level 3
Grønlands mest berømte kælvende gletsjer, Eqip Sermia, befinder sig godt 80 kilometers sejltur fra byen Ilulissat, og Glacier Lodge Eqi ligger godt placeret, hvis man vil opleve det hele.
I 2024 udvider Glacier Lodge Eqi med 9 nye Deluxe-hytter, så lodgen i alt har 23 hytter og 6 glamping-telte. Se på isbjerge, men du slapper af på terrassen med god samvittighed – elektriciteten kommer nemlig fra solceller.
Comfort level 2
Beliggende i hjertet af den maleriske Sermilik Fjord, er Icecamp eventyrerens drømmebase med sin placering bekvemt tæt ved det majestætiske Helheim Gletsjer og Johan Petersen Fjord. Campen har en indbydende hovedbygning med fælleskøkken og en hyggelig stue. Gæsterne kan trække sig tilbage til en af de fem charmerende og behagelige hytter, der hver er indrettet til to med soveområde, badeværelse og uafbrudt elektricitet (som muliggør et varmt brusebad selv om vinteren!).
Comfort level 3
Slap af i en bungalow i Ilimanaq Lodge, der ligger lige ved vandkanten med en femstjernet udsigt over de flydende isbjerge! Uanset om det er tid til at læse en bog, se isbjergene flyde roligt forbi, eller måske endda spotte en hval, så har det at lave ingenting aldrig været mere spændende end her! Hele projektet har indtænkt det lokale element, uanset om du spiser lækker mad i byens ældste bygning eller bliver guidet rundt i området af lokale.
Comfort level 1
Arctic Circle Trail (ACT) er en 160-kilometer lang rute, man enten kan tilbagelægge på gåben, på ski eller cykel i vildmarken mellem Sisimiut og Kangerlussuaq på 66.6° N.
En virkeligt isoleret rute – der er ingen butikker eller mobildækning på hele ruten. Du skal derfor være selvforsynende, og du kan vælge at overnatte udendørs i dit eget telt, og ellers er der nogle hytter undervejs, hvor du kan søge ly, særligt hvis vejret viser sig fra sin mere barske side. Hytterne er gratis at bruge, og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Bemærk, at der i 2021 blev anlagt et nyt ATV-spor, som overlapper ACT. Myndighederne udvikler nu en ny sydlig ACT-rute, der er længere, men giver mulighed for at besøge en bygd i regionen.
Comfort level 1
Findes der en bedre måde at opleve det rå og upolerede Grønland end at overnatte i telt på isunderlag i vildmarken ved Kangerlussuaq? Camp Ice Cap er en unik oplevelse, hvor du vil vågne op med udsigt til den grønlandske indlandsis uden andet selskab end de mennesker, du kom med.
Tag på vandretur med stegjern (en slags pigsko) på isen den følgende dag sammen med en erfaren turguide.
Comfort level 1
Placeret midt i Igalikus UNESCO Verdensarvs-omgivelser og det historiske hjerte i nordboernes Grønland, Garðar, kan besøgende udforske de oldgamle ruiner, vandre i de bjergtagende landskaber og komme helt ned i tempo i de blomstrende dale omkring fåreopdræt med respekt for landmændenes frodige grønne marker.
En hyggelig overnatning i camping pods er en mulighed, der er værd at overveje! Der er i alt 3 pods med træpaneler med god plads til to gæster i hver, og alle gæster er velkomne til at bruge fælleskøkkenet, toilet og badefaciliteter i nabohuset.
Comfort level 2
Erfalik Lodge, Grønlands fjernest beliggende lille paradis for fluefiskere, ligger midt i endeløs tundra, blandt uberørte floder, gletsjere og majestætiske bjerge. Lejrens hjerte er det panoramiske opholdsrum med brændeovn, der er perfekt til afslapning og historiefortælling og en komplet digital detox, idet der ikke er Wi-Fi. I hovedrummet er der spisestue, hvor man kan få lækre måltider, der primært er lavet med lokale ingredienser. Grundet hyttens afsides beliggenhed er grøntsagerne få, men den friske fisk og skaldyr er der til gengæld rigeligt af. Gæsterne kan bo i værelser med 3 senge eller 1 to-personers køjeseng, og en grøn hytte tæt ved har også værelser, herunder til familier. Alle værelser er udstyret med et tørtoilet. Lejrens sjæl er sikret i det lille bibliotek, som har hyldevis af bøger om Arktis’ historie, kultur og eventyrere.