Qasigiannguits lange historie vidner om skiftende tider og kulturarv. Fiskeriet, efter hellefisk og arktiske krabber, er stadig byens primære erhverv og stolthed. De gamle fiskere giver familietraditionen videre til yngre generationer, og nye kræfter må træde til. Havnen er byens samlingspunkt, og det er her, der er liv og plads til store smil.
Havet fyldes med sæler, og de mange hvaler virker mere aktive, når midnatssolen dominerer henover sommeren, og oplever du at være i en båd, der ligger side om side med en pukkelhval, er det oplevelser som denne, der sætter dybe spor i rejseminderne.
Byens lille og lyseblå hotel ligger helt ud til havet, og fra terrassen er det ofte muligt at spotte sæler og hvaler, hvilket jo ikke er den dårligste afslutning på en god dag i fjeldet eller ude blandt isbjerge og hvaler.
HVALER OG FJELDOPLEVELSER I QASIGIANNGUIT
Det åbne bagland og de tilgængelige fjelde omkring Qasigiannguit byder på gode vandremuligheder, og selvom udfordringen for nogle kan være stor, så er udsigten hele turen værd, især fra byens mest markante top på det 450 meter høje Qaqqarsuaq fjeld.
En lidt mere rolig men ikke mindre spændende tur går til det gamle krudthus i fjeldet oppe over den gamle jollehavn.
Før i tiden blev huset brugt til opbevaring af krudt til sprængning af isen på de helt hårde vintre, så forsynings skibene kunne komme sikkert frem.
I dag er malingen skallet af, og den røde farve ses næsten ikke mere, men overalt på de gamle træplanker kan du se indskårne navne på unge piger og drenge, der vidner om mange generationers vunden og tabt kærlighed.