De varme kilder på Uunartoq har været kendt i årtusinder. I vikingetiden var der endda et benediktinsk kloster i fjorden, hvor Uunartoq ligger, og det fortælles desuden, at da Leif den Lykkelige for 1000 år siden sejlede fra Grønland mod vest for at finde nyt land, så tog han først en dukkert i Uunartoq for at kunne være ren og præsentabel på rejsen.

På trods af dens tiltrækningskraft på alle forbipasserende har selve øen dog har aldrig været permanent beboet. Og måske det skyldes historierne om de spøgelser, der efter sigende huserer omkring kilderne, og som ofte skjuler sig i den havgus og sommertåge, der er normal i området.

Det kan selvfølgelig også bare hænge sammen med den sparsomme vegetation og det rå klima tæt på indlandsisen i en fjord fyldt med isfjelde. Men hvem ved.

Det vi ved er til gengæld, at uanset hvordan man vender og drejer det, så har Uunartoq gennem flere tusinde år været et centralt udflugtsmål i Sydgrønland.