Grønlands gletsjere i et klima i forandring

Et videnskabeligt perspektiv på, hvad der gør gletsjere til noget særligt, og hvordan de ændrer sig

Ca. 80 % af Grønland er dækket af is, størstedelen udgør Grønlands indlandsis, den enorme iskappe, der strækker sig fra øens midte til kystlinjen. Isen midt på øen kan være op til 3.200 meter tyk, og i udkanten kan isen tage form af betagende smeltevandsudløb og gletsjere. Tårnhøje isklipper skabes der, hvor gletsjerne når ud i fjordvandet, og isbjergene på dramatisk vis kælver og opløses. Nogle gletsjere stopper på land, hvilket skaber store vandløb, der dræner det udstrømmende smeltevand gennem fejende dale.

Klimaforandringerne har konsekvenser, i de senere år har man nemlig observeret drastiske ændringer i takt med vores stadigt varmere klima – herunder ændringer i de af Grønlands gletsjere, der flyder ud i havet. Lad os se nærmere på disse gletsjere, hvad der gør dem til noget særligt, og hvordan de forandrer sig på grund af den globale opvarmning i Grønland.

– Jakobshavn Gletsjeren og Qarassap Sermia er lokale navne og har det samme officielle navn, som er Sermeq Kujalleq.

KNS
(Kangiata Nunaata Sermia)

Nærmeste by: Nuuk

KNS (Kangiata Nunaata Sermia) er den største ’lokale’ gletsjer tæt på hovedstaden Nuuk med sin placering i bunden af Nuup Kangerlua, også kendt som Nuuk fjord. KNS dræner ca. 2 % af den grønlandske indlandsis og har den største udstrømning i det sydvestlige Grønland. Gletsjeren har form som en kæmpe isklippe, der, hvor den når fjordvandet, og den dækker ca. 4,5 kilometer fra den ene side af fjorden til den anden.

KNS’ gletsjerfront-positioner fra 1994 til 2016. Her ses det, hvordan gletsjeren over tid har trukket sig længere ind i landet. Denne information blev indsamlet fra satellitbilleder, hvor gletsjerplaceringen kunne identificeres, når en satellit passerede hen over regionen. Disse positioner stammer fra adskillige satellitter fra European Space Agency (ESA) og Climate Change Initiative (CCI), som producerer datasæt i stor skala fra satellitprodukter. Gletsjerfront-placeringen, som vises her, er blot én registrering ud af mange gletsjere i Grønland, som de har dokumenteret frontpositionerne af.

–

Hvad gør KNS til noget særligt?

I forhold til andre grønlandske gletsjere, så ved man meget om Kangiata Nunaata Sermia og hvordan, den har ændret sig over tid. Den er en af Grønlands hurtigst forsvindende, idet den har trukket sig 22,6 km tilbage i løbet af de seneste tre århundreder. Indtil 1940’erne hang KNS og den nabogletsjer, Akullersuup Sermia, sammen og flød ind i hinanden. Senere har gletsjerfronten (også kaldet dens terminal) trukket sig to kilometer tilbage siden 1994. Det er dokumenteret på satellitfotos (se billede), og udviklingen tilskrives primært den globale opvarmning konsekvenser i form af skiftende klimaforhold og exceptionelt varme perioder.

SUP with Nuuk Adventure. Photo - Aningaaq R. Carlsen, Visit Greenland

Sermeq Kujalleq
(Jakobshavn Glacier)

Nærmeste by: Ilulissat

Med et rygte som værende den hurtigt bevægende gletsjer i Grønland er Sermeq Kujalleq (også kendt som Jakobshavn Isbræ eller Ilulissat Gletsjer) et kæmpe udstrømningssted for indlandsisen i Grønland, som globalt har fået havet til at stige med ca. 0,9 mm mellem 2000 og 2010. Den ligger i bunden af Diskobugten i Vestgrønland, hvor den sender gigantiske isbjerge ind i fjorden, og det er delvist grunden til, at den nærtliggende store by blev opkaldt efter det grønlandske ord for isbjerg, nemlig Ilulissat.

To satellitbilleder af Sermeq Kujalleq taget med 10 års mellemrum, fra henholdsvis 1992 og 2002, dokumenterer opløsningen af dens flydende gletsjertunge. Disse billeder fra NASA/USGS Landsats program, som blev lanceret i 1972, er en af de længste kontinuerlige satellitoptegnelser, der findes.

–

Hvad gør Sermeq Kujalleq til noget særligt?

En stor milepæl i Sermeq Kujalleqs levetid var opløsningen af en 8 km lang sektion af dens flydende istunge mellem sidst i 1990’erne og først i 00’erne. I løbet af denne periode fordobledes mængden af is, der rev sig løs fra Sermeq Kujalleq, og fjorden blev alvorligt stoppet til af isbjerge. Fænomenet tilskrives den signifikante isfortynding, den øgede hastighed af isstrømmen og åbningen af store sprækker. Forskere vurderer, at det skyldes klimaforandringer i havet i form af varme havoverfladetemperaturer langs hele Grønlands vestkyst, som fremskynder, at gletsjerne smelter nedefra. Havtemperaturer har været knyttet til ændringer i mange gletsjere, der slutter i havene, hvilket gør grænsefladen mellem is og hav til et særligt vigtigt område for forskerne at overvåge.

Pakkerejser

Disko Line

Dagstur til Eqip Sermia

Oplev den smukke Eqi gletsjer, der kælver ud i havet nord for Ilulissat.

FRA 2.445 DKK

Disko Line

Isfjordssejlads

Kom tættere på den imponerende grønlandske natur med isfjordssejlads

FRA 695 DKK

Greenland by Topas

Nuuk & Ilulissat

Oplev Nuuk, sejl op langs vestkysten med kystskib og oplev en indsejling blandt de enorme isbjerge ved Ilulissat Isfjord. Kombineres evt med privat besøg ved familie/ venner i Nuuk.

FRA 23.980 DKK

Topas Travel

Grønland – Hundeslæde, indlandsis og nordlys

Nyd Grønlands storslåede natur på hundeslæde i Diskobugten på Grønlands vestkyst ved Tasiussaq fjordsystemet og kom helt tæt på indlandsisen

FRA 25.970 DKK

Vis flere

SERMEQ KUJALLEQ (STORE GLACIER)

Lokalt navn: Qarassap Sermia

Nærmeste by: Uummannaq

Qarassap Sermia (også kendt som Store Gletsjer) er en gletsjer med mange sprækker, der ligger i Vestgrønlands Uummannaq-region. Gletsjeren slutter i den sydlige ende af fjorden og udskiller ofte store isbjerge ind i Uummannaq Fjords fjordsystem. Denne form for isbjerge er særligt farlige for både, idet de opløses og bevæger sig gennem vandet.

Tidligt forår i Ummannaq Fjord, hvor havisen brydes og ismélange foran Qarassap Sermia.

–

Hvad gør Qarassap Sermia til noget særligt?

Selvom gletsjeren af natur er hurtigt flydende, så har Qarassap Sermia været relativt stabil, i det mindste siden 1940’erne. Små udsving i gletsjerplaceringen finder sted hvert år med massetilvækst- og tilbagetrækningsperioder på op til 400 meter, der er knyttet til sæsonmæssige forandringer mellem sommer- og vintermånederne.

Isbjerge, havis og sne findes ofte foran gletsjeren om vinteren og den tidlige del af smeltesæsonen (mellem april og juni). Det kalder man ismélange. Selvom denne ismélange ikke er en del af gletsjeren, ved man, den spiller en stor rolle i gletsjerens dynamik, fordi dens tilstedeværelse fungerer som en understøtning (eller grundlag for, at gletsjeren kan vokse) af gletsjerterminalen og hindrer gletsjerens afstrømning.

Helheim Glacier

Nærmeste by: Tasiilaq

Helheim Gletsjer er en af de største gletsjere i Grønland sammen med Sermeq Kujalleq og Kangerlussuaq Gletsjer. Det er også en af de gletsjere i Grønland, der er kendt for at producere isbjerge på den mest spektakulære måde, når dele af gletsjerterminalen (fronten) kollapser.

Processen, når store stykker is brækker af fronten af en gletsjer, kaldes for gletsjerkælvning.

Kælvninger kan skyldes en mængde faktorer, og de kan skabe isbjerge i alle størrelser på en række forskellige måder – fra is, der brækker af toppen af isklippen, til opstigen af is fra den del af isbjerget, der er under vand. Is kan eksplodere og splintres, når disse store blokke af is kollapser ned i fjorden og sender dødelige projektiler af is ud over et stort område af fjorden. Det danner en enormt kraftig lyd, der rumler over fjorden, og det er ikke en lyd, du vil høre, hvis du er for tæt på gletsjeren. Der har været dødsfald i tilfælde, hvor folk har været for tæt på kælvende gletsjere, enten fordi de er blevet ramt af eksploderende isskår eller projektiler eller fra de tsunamier, der ofte følger i kølvandet på en kælvning.

En stor kælvning blev filmet ved Helheim Gletsjer i 2010 ved hjælp af et time-lapse-kamera opstillet af forskere fra Swansea University i Storbritannien. Denne form for kælvning menes at være drevet af opdrift. I tilfældet her mistænkes det, at forskellen i is-opdrift over terminalen skyldes, at gletsjeren strømmer ned i dybere vand i en hastighed, der er højere, end den kan tilpasse sig.

–

Hvad gør Helheim Gletsjer til noget særligt?

Helheim Gletsjer har nogle spektakulære kælvninger, og de finder sted året rundt. Man har været vidne til katastrofale kælvningsbegivenheder, hvor hele længden af gletsjerfronten synes at skrælle af og falde indad og på den måde slå bunden ud på gletsjeren. Denne form for kælvning sættes i gang på grund af forskelle i is-opdrift over gletsjertungen, som skyldes ændringer i havsengs-topografien eller forandringer i is-tykkelsen (som nævnt tidligere i afsnittet om Sermeq Kujalleq). Denne opdriftsforskel danner et bøjningspunkt i issøjlen, som svækkes over tid gennem udvidelser af sprækker både på overfladen og ved gletsjerens fod, indtil der til sidst brækker store sektioner af is af.

Sermersuaq
(Humboldt Glacier)

Nærmeste by: Qaanaaq

Sermersuaq, der også er kendt under navnet Humboldt Gletsjer, er en af de bredeste gletsjere i Grønland, der strækker sig over ca. 90 km og ender i Nares Strædet i Nordgrønland.

Satellitbilledet til venstre viser tilbagetrækningshastigheden for Sermersuaq med annoteringer af gletsjerens position fra 1990 til 2015 (defineret af ESA CCI’s projekt ’Greenland Ice Sheet’). Et nærbillede af den nordlige del af gletsjerfronten viser de markante forskelle siden 2016, hvor gletsjeren visse steder har trukket sig over en kilometer tilbage.

–

Hvad gør Sermersuaq til noget særligt?

Sermersuaq eller Humboldt Gletsjer har generelt været på retræte siden 1975, sandsynligvis på grund af Grønlands klimaforandringer og den markante stigning i lufttemperaturerne. Interessant nok er der forskel på tilbagetrækningshastigheden mellem den nordlige og den sydlige del af terminalen. Den nordlige sektion af den smeltende gletsjer har i gennemsnit trukket sig 147 meter tilbage om året, hvilket er væsentligt mere end den sydlige del af gletsjeren, der i gennemsnit har trukket sig 15 meter tilbage om året mellem 1975 og 2012.

Forskellen i tilbagetrækningshastigheden skyldes det, der er under gletsjeren. Overvågninger af området foretaget fra luften har afsløret et dybt trug, der er over 300 meter dybt, under den nordlige del af gletsjeren, som strækker sig ca. 72 km ind i landet. Samtidig er den sydlige del af gletsjeren placeret på en forholdsvis lav havbund. Ved dens nuværende tilbagetrækningshastighed, anslås det, at den nordlige del af Sermersuaq vil forblive i dette trug i 170 år, hvorfor den skiftende tilbagetrækningshastighed sandsynligvis vil fortsætte i overskuelig fremtid.

*Alle gletsjernavne er angivet på nygrønlandsk hvor muligt.

Artikel af Penelope How

Dr. Penelope How er en glaciolog med base i Grønland. Hendes arbejde er centreret omkring overvågning af miljøet i Grønland og indlandsisen ved hjælp af satellitbilleder. Hun er særligt interesseret i gletsjernes dynamik, idet hun tidligere har arbejdet med gletsjere i Svalbard som en del af sine ph.d.-studier. Hun har boet i Nuuk siden 2019 og tager gerne på eventyr i Nuuk Fjord sammen med sin partner og deres hund, Eva. Hjemmeside: https://pennyhow.wordpress.com/

Grønlands gletsjere i et klima i forandring

Et videnskabeligt perspektiv på, hvad der gør gletsjere til noget særligt, og hvordan de ændrer sig