Læs mere om naturlige farer
Gletsjerkælvning- Stenskred
- Sneskred/Laviner
- Naturbrande
- Vejret
- Kommunikation
Indeks
Barsk terræn, klima og vejr
Af de ca. 456.000 km2 isfri landskab i Grønland – hvis totale areal er 2.166.000 km2 – er under 100 km2 bebygget. Det meste terræn består af komplet øde klippe/bjergterræn uden træer, som ofte ender i stejle forløb ned i det åbne hav eller dybe fjorde. Klimaet er arktisk og barskt med meget omskifteligt vejr. Disse forhold skaber en række potentielt farlige situationer for folk, der bevæger sig rundt i såvel by som natur.
På denne side gennemgår vi en række faremomenter du som gæst i Grønland skal være særlig opmærksom på for at have en tryg og sikker rejse.
I naturen
Hvis man vil bevæge sig rundt i landskabet til fods i Grønland, er det vigtigt, at man har overvejet alle eventualiteter ift. sikkerhed og bl.a. har den rette påklædning og det rette udstyr. Overordnet set anbefaler Visit Greenland på det kraftigste alle, der bevæger sig flere km væk fra byerne at medbringe en GPS enhed, som kan foretage nødopkald, så Search And Rescue (SAR) teamet har GPS positionen på nødstedte. Du kan evt. også læse vores artikel om sikker vandring i Grønland.
Før man bevæger sig ud i landskabet, bør man altid underrette politiet eller privatpersoner om, hvor man bevæger sig hen. Derudover er der en række konkrete risiko-scenarier, man skal være særligt opmærksom på:
I byerne
I løbet af den lange vinter (oktober-maj) bliver veje ikke ryddet i samme grad som i resten af verden, fordi det ikke er praktisk muligt. Der bruges desuden ikke vejsalt (med undtagelse af ved busstoppesteder i Nuuk), men der spredes grus en gang imellem. I stedet køres der med pigdæk. Det betyder, at lokale er vant til, at der ligger is både på veje og ved vejsiden, hvor fodgængere bevæger sig.
De forhold, i kombination med stejle vejforløb og kraftige vindstød, kan let få fodgængere til at miste fodfæstet og pådrage sig skader på lemmer eller hoved. Fodgængere der ikke er vant til disse forhold, eller er dårligt gående, bør være meget forsigtige og evt have en stabil person at holde fast i. Det anbefales solide vandrestøvler på det kraftigste, og man kan også overveje snesko eller ‘crampons’ pigsko afhængig af, hvor man vil vandre hen. I de fleste større byer kan man leje den slags udstyr.
Vejrfænomener på land
Hvis du bevæger dig rundt i landskabet i Grønland til fods, bør du orientere dig om følgende potentielt farlige vejrsituationer. Læs evt. vores generelle artikel om vejr og vejrfænomener i Grønland.
Storme af orkanstyrke
Særligt om efteråret kan der opstå kraftige lavtryk, der kan resultere i hurtigt opbyggede storme med vindstød af orkanstyrke. Da der stort set ingen træer er i Grønland, er man som vandrer eller fodgænger helt eksponeret for vindstødene og har ikke noget at holde fat i, så man kan faktisk risikere at blive væltet omkuld og på den måde komme til skade.
Whiteout
Vinterstorme er ofte i kombination med kraftigt snefald, og i den slags ‘whiteout’ situationer kan man nemt miste orienteringen, så man ikke kan finde vej til sit bestemmelsessted, og der er risiko for at falde ned af en skrænt eller fare vild.
Smeltevandssøer / floder
In the spring, large invisible meltwater lakes can form under the snow, which pedestrians / hikers can risk falling into. The biggest risk is falling into a meltwater river under the snow, which is particularly dangerous.
Pludseligt opstået frost
Temperaturen kan pludselig falde under frysepunktet fra ellers moderate plusgrader, selv om sommeren. Det betyder bl.a., at terræn (f.eks. klipper), der før var vådt og moderat glat, nu er spejlglat og kan forårsage voldsomme fald og styrt.
Kulde / hypertermi
Vejret i Grønland er meget omskifteligt, og temperaturen kan dykke på få minutter med over 10 grader. Samtidig kan det begynde at regne og blæse kraftigt. Det udsætter vandrere for risiko for hypertermi. Selv hvis man har vand- og vindtæt tøj, kan man blive udsat for hypertermi, hvis man ikke har et sted at søge ly som f.eks. i et medbragt telt. Visit Greenland har lavet en video, hvor vi giver gode råd til beklædning.
Desorientering, terræn og dyr
Eftersom ren rå natur fylder 99,99% af Grønlands areal, er det nemt at fare vild, og der er masser af farligt terræn, man skal være særligt opmærksom på.
Fare vild
Hvis man ikke er trænet i at bruge vandrekort eller har GPS-apparat med, der kan vise vej, er det nemt at fare vild i landskabet. Hvis man yderligere ikke har medbragt telt, sovepose og mad, kan man hurtigt komme i fare for hypertermi eller sult, hvis man ikke finder byen eller bliver fundet. Det er vigtigt at fortælle folk i byen på forhånd, hvor man bevæger sig hen, og det tilrådes at medbringe radio (nødkald via VHF kanal 16) eller medbringe en GPS-enhed, der kan foretage nødopkald (og dermed sender dine koordinater automatisk).
Stejle, glatte klipper og stenskred
Der er ikke meget jævnt terræn i Grønland. Der er desværre mange vandrere, der er kommet til skade i forbindelse med passage af stejle og glatte klipper. Man må ikke undervurdere, hvor farligt et stejlt klippeforløb kan være, så hellere være overforsigtig. Desuden er en stor del af klipperne begroet med et lag af organisk materiale, der bliver glat, når det bliver fugtigt/vådt.
Man skal også være opmærksom på risikoen for stenskred, da klipperne nogle steder er meget porøse. Man bør generelt kun vandre langs velkendte og kortlagte vandreruter.
Isbjørne
Selvom det er ekstremt sjældent, at vandrere møder isbjørne skal det selvfølgelig nævnes. Vi har lavet en infografik om, hvordan du skal agere i tilfælde af møde med en isbjørn.
Ræve med rabies
Der findes polarræve med rabies mange steder i Grønland, og de kan finde på at angribe og bide. De kan ikke slå et menneske ihjel, men hvis de har bidt, skal man så hurtigt som muligt behandles for at undgå rabiesinfektion, som kan være livsfarlig, hvis den ikke behandles.
Forhold ved sejlads
At sejle er en af de mest almindelige måder at bevæge sig fra én lokation til den næste i Grønland, da der ingen veje er uden for byerne. Grønland tilbyder en endeløs kyst med dybe fjorde befolket af imponerende isbjerge og isskodser langs stejle klipper. Lige så smukt og fascinerende det er, lige så farligt kan det være at bevæge sig rundt på vandet. Hvis du kommer i en form for havsnød, og du har radio med, kan du kalde ‘mayday’ over kanal 16 på VHF båndet.
Kælvende isbjerge, gletschere og tsunamier
De majestætiske isbjerge er om sommeren i konstant bevægelse med strømmen og forandring, da deres overflade smelter i plusgrader. Når et isbjerg påvirkes af strøm og afsmeltning, vil det i løbet af sin livscyklus disintegrere en masse gange – det der kaldes ‘kælving’. Det sker, når dets tyngdepunkt ændres så meget af afsmeltning og strøm, at det pludselig får overvægt og tipper rundt i vandet, mens store stykker brækker af. For de største isbjerge er det en meget voldsom begivenhed, da stykker på størrelse med boligkarréer pludselig vælter mod havoverfladen under bulder og brag. Når de rammer vandet, skaber de store bølger – ofte hele mini-tsunami bølger på flere meters højde. Det samme kan ske ved glertschertunger – ofte med endnu større kraft end kælvende isbjerge.
Man bør derfor altid holde en god sikkerhedsafstand til både isbjerge og gletschere, da det er umuligt at forudse, hvornår de disintegrerer. Det farligste er at blive ramt af en flyvende isblok. Se evt. vores infografik om isbjerge.
Høj sø
Hvis du sejler rundt i landskabet uden guide f.eks. i kajak eller andre fartøjer, er der store risici forbundet med hurtigt opstående ‘fjordvinde’ eller storme. Om sommeren kan der i Grønlands dybe fjorde opstår kraftige vinde, der bevæger sig langs fjordforløbet pga. termiske forskelle – også på dage der ellers virker til at have stille vejr. Hvis man bliver overrasket af en fjordvind, skal man hurtigst muligt søge læ ved kysten f.eks. i en bugt. Man skal være opmærksom på den fysiske udformning af kysten, da kraftig pålandsvind, skær og en kyst fuld af store klippestykker kan være en meget farlig kombination.
Det samme gør sig gældende ved de til tider hurtigt opbyggede lavtryk, der kan få vejret til at skifte til storm og regn i løbet af kort tid.
Du bør altid have arktisk overlevelsesdragt på eller med, hvis du sejler rundt i små åbne fartøjer og altid have en GPS enhed med, der kan foretage nødopkald.
Hvalros angreb
I meget sjældne tilfælde kan hvalrosser finde på at angribe folk i kajakker og andre små fartøjer, da de er meget territoriale. Men for det første er hvalros populationerne i Grønland langt væk fra byerne, for det andet er det kun få steder, der er populationer, og for det tredje bør der ikke ske noget, hvis man holder sig på afstand og dermed ikke generer hvalrosserne.
Indenrigsrejser
Vi har lavet denne video, der beskriver, hvordan man kommer rundt i Grønland fra bosted til bosted. Der er oftest flere hundrede kilometer mellem hver større by, og derfor er fly, helikopter, færge og (charter)både de mest almindelige transportmidler.
Fastvingede propelfly
Air Greenlands Dash-8 propelfly med plads til 37 passagerer beflyver 16 lufthavne i Grønland. Hvis man ikke kan nå helt frem til bestemmelsesstedet, må man anvende andre transportmidler det sidste stykke af turen. Der har ikke været Dash-8 styrt med dødelig udgang i Grønland. Air Greenlands piloter flyver hver dag under udfordrende forhold terrænmæssigt og vejrmæssigt, hvilket har gjort dem til nogle af verdens bedste piloter. Det er dermed meget sikkert at flyve med Air Greenlands indenrigsfly.
Helikopter
Bosteder uden landingsbaner til Dash-8 fly beflyves med helikopter. Også Air Greenlands helikopterpiloter holdes skarpe hver dag og er i verdensklasse.
Færgefart
Sarfaq Ittuk er Grønlands største færge. Den besejler 12 byer på Grønlands vestkyst fra Qaqortoq i syd til Ilulissat i Diskobugten i perioden fra 27. marts til 29. december.
I Diskobugten kan man sejle mellem 15 rejsemål med Disko Lines mindre færger. Disko Line tilbyder også færgetransport mellem 8 rejsemål i det vestlige Grønland, samt mellem 14 rejsemål i Sydgrønland. Ingen af disse rederiers nuværende skibe har haft hændelser med dødelig udgang.
Hundeslæde og snescooter
Et mindre antal steder kan man køre hundeslæde eller snescooter mellem bosteder. F.eks. kan man i Nordgrønland om vinteren, mens havisen er stabil nok, køre med hundeslæde og snescooter mellem byer og bygder, men den sæson er i løbet af de sidste par årtier, med den fremadskridende globale opvarmning, blevet kortere og kortere. Transport over land med hundeslæde og snescooter er meget sværere pga. det stejle terræn, men strækningen på ca. 160 km mellem Sisimiut og Kangerlussuaq er forholdsvis jævn og er derfor en af de sikreste steder at køre om vinteren. Det er essentielt at have passende tøj til disse slags ture, da lave temperaturer kombineret med chillfaktor nemt kan underafkøle passagererne.
Sygdom under rejsen
Hvis du besøger Grønland som turist, kan du forvente at blive behandlet af det lokale sundhedssystem, men vær opmærksom på, at det ikke er alle bosteder, der har sygehus eller sundhedspersonale. Alle de større byer har et sygehus bemandet med læger, men det er kun Dronning Ingrids hospital i Nuuk, der har specialafdelinger, og selv her er man ofte nødt til at sende patienter med særlige behandlingsbehov til Danmark.
Det er ekstremt vigtigt at huske at medbringe ekstra doser medicin, hvis du får medicin mod alvorlige tilstande såsom hjertesygdomme og lignende. Du kan ikke forvente, at man på sygehuse i Grønland hurtigt kan skaffe særlig medicin. Du finder praktisk information om sygehuse i Grønland på denne side.
Undersøg før rejsen om din sundheds- eller rejseforsikring dækker hjemtransport i tilfælde af, at du kommer så slemt til skade, at du ikke selv kan rejse hjem.
Ekstremsport
Grønland er en udpræget adventure destination, og det er et sted, der tilbyder muligheder for en række ekstremsport aktiviteter og ekspeditioner. Den slags aktiviteter i en rå og barsk natur med hårdt vejr og klima indebærer selvfølgelig særlige faremomenter. Det er ekstremsports-udøvernes eget ansvar at sørge for at agere sikkert og ansvarligt, og det tilrådes på det kraftigste at:
- undersøge om man har en sunds- og rejseforsikring der dækker worst-case-scenario, som f.eks. SAR og særlig hjemtransport
- undersøge om man skal have særlige tilladelser og forsikringer (ved krydsninger af indlandsisen skal man søge tilladelse hos Ekspeditionskontoret og have en særlig ekstra-forsikring, der dækker ved behov for SAR operationer)
- sikre at man har passende udstyr, mad, træning og erfaring
- altid have GPS udstyr der kan foretage nødopkald med
- sætte sig ind i nødvendige og påkrævede sikkerhedsprocedurer, f.eks. SAR-procedurer
- altid at bevæge sig rundt i den øde natur i grupper – aldrig alene
COVID-19
I marts 2020 blev Grønland lukket ned for turister indtil 15. juni, hvor der blev indført en faseinddelt genåbningsstrategi. Den har siden bevæget sig igennem flere faser, som hver havde sine egne indrejserestriktioner.
Hvis du overvejer at besøge Grønland, bør du læse vores side med Status for Covid-19 i Grønland samt en Covid-19 FAQ (oftest stillede spørgsmål), som opdateres dagligt.
Rejseforsikring
Du er som rejsende selv ansvarlig for at have en rejseforsikring, der dækker alle eventualiteter under rejsen og sikre dig, at den dækker hjemtransport, hvis du kommer til skade og får brug for særlig hjemtransport, der ikke er dækket af andre forsikringer eller de betingelser, der knytter sig til din flybillet. Det inkluderer også eventuel karantæne og særlig hjemtransport ifm. Covid-19.
Opsummering
Grønland rummer en række risikomomenter i kraft af sin rå, øde, vidtstrakte og lunefulde natur, men så længe du anvender sund fornuft og tager imod gode råd og retningslinjer fra såvel fagpersoner, rejsebureauer, myndigheder og lokale, kan du trygt bevæge dig rundt i Grønland, såvel på land som på vandet.
Lige præcis de elementer der gør Grønland potentielt farlig at færdes i er samtidig netop det, der gør landet så smukt, imponerende og fascinerende.
Artikel af: Mads Lumholt
Marketing Analyst hos Visit Greenland
Redaktørens Favoritter
13 spøgelsesbyer i Grønland
Naturlige Farer
Få en dosis Grønland i København
