• Oplevelser
  • Destinationer
  • Planlæg din rejse
  • Om Grønland
  • Events
Visit Greenland
  • Forside
  • Oplevelser
  • Destinationer
    • Alle Destinationer
    • Nordgrønland
    • Destination Artic Circle
    • Diskobugten
    • Capital Region
    • Østgrønland
    • Sydgrønland
    • Nationalparken
  • Planlæg Din Rejse
  • Om Grønland
  • Artikler
  • Events
  • Krydstogt
  • Praktiske spørgsmål
  • Pakkerejser og Udbydere
  • Dit Lokale Rejsebureau
  • Kontakt
  • Søg
  • Northern lights over the Leif Ericson statue in Qassiarsuk in South Greenland. By Mads Pihl

Hvad skete der egentlig med Grønlands vikinger?

Nu får du forklaringen bag et af Grønlands største mysterier.

Mange af os har hørt historien om den berygtede Erik den Røde, der fandt vej til Grønland efter, at han blev sendt i eksil fra Norge og Island på grund af mord. Det siges, at han navngav Grønland med det lidt vildledende navn for at overtale sine landsmænd til at slå sig ned der. Tja, det virkede overraskende nok, og hans oprindelige rejse i år 984 markerer den officielle begyndelse på vikingetiden i Grønland.

Mellem år 984 og et ukendt år i 1400-tallet repræsenterede vikingerne i Grønland den europæiske civilisations fjerneste egn. De boede i to bygder på Grønlands vestkyst, Vesterbygden, der faktisk lå mere nord for end vest for Østerbygden, der var placeret i bunden af det, vi i dag kender som Nuuk Fjord. Østerbygden var meget større (omkring 2.000-3.000 indbyggere mod Vesterbygdens 500 indbyggere) og var spredt over hele det område, vi i dag kender som Sydgrønland.

Selvom vikingerne opbyggede et blomstrende samfund i Grønland, der bestod i over 400 år, så er årsagen til deres forsvinden fortsat et af Grønlands største mysterier. Der er mange teorier, men der er ikke bred enighed om hvordan og hvorfor hele dette samfund forsvandt på et tidspunkt i 1400-tallet.

The renovated Norse ruins at Qassiarsuk in South Greenland. Photo by Stacy William Head

Continues further down the page...

Pakkerejser

Blue Ice Explorer: Planlæg din egen ferie i Sydgrønland

Blue Ice Explorer

Planlæg din egen ferie i Sydgrønland

Kan du godt lide selv at tilrettelægge din rejse?! Læs mere og se andre pakketure med Blue Ice:

Se muligheder
Blue Ice Explorer: Trekking i Sydgrønland

Blue Ice Explorer

Trekking i Sydgrønland

13 dages pakketur med vandring fra "hytte til hytte" i det smukke Sydgrønland.

FRA 5.340 DKK
Tasermiut Expeditions: Kajak og vandretur på is i 15 dage i Sydgrønland

Tasermiut Expeditions

Kajak og vandretur på is i 15 dage i Sydgrønland

160 km ekspedition i total autonomi omringet af isbjerge, gletsjere,vandring på indlandsisen og arktiske fauna

FRA €2,750
Tasermiut Expeditions: Sydgrønlands bedste eventyr

Tasermiut Expeditions

Sydgrønlands bedste eventyr

Den bedste eventyrs tur i Grønland: Tasermiut Fjord, også kaldet "Store Væg" og det "Arktiske Patagonien", varme kilder, gletschere. 15 tage

FRA €2,995
Vis flere

Det grønlandske vikingesamfund

Det grønlandske vikingsamfund byggede på en delikat balance. I Norge og Island forlod vikingesamfundet sig på kvægbrug, produktion af mejeriprodukter såsom smør, ost og skyr (islandsk yoghurt) og på kirkens status. At flytte denne livsstil til et klima, der er så hårdt og så fjernt som det grønlandske, krævede udviklingen af en kompleks, uafhængig økonomi. Alt var nøje planlagt, og samfundet var meget stramt struktureret. Overordnet set fungerede det, men det var også et meget sårbart samfund, for hvis blot et delement begyndte at vakle, kunne hele korthuset vælte.

Der var 5 langsigtede udfordringer, som vikingerne fortsat måtte slås med under deres tid i Grønland.

1. Naturressourcer

Selvom det sydlige Grønland er den mest frodige del af landet, så var Grønlands naturressourcer ikke nok til at understøtte et stort landbrugssamfund. Mange af de husdyr, som vikingerne medbragte fra Norge, viste sig ikke at passe til det koldere grønlandske klima. Græssæsonen for køerne var kortere, end de var vant til, hvilket betød, at kvæget måtte holdes indendøre i en længere periode om året, hvor de skulle fodres med hø, som for sin del først skulle dyrkes og høstes.

På grund af udfordringerne med landbrugsdriften, vendte vikingerne sig mod jagt for at supplere deres mad. De begyndte at jage rensdyr og sæler i stor stil kort efter, at de ankom til Grønland. Vikingerne havde en vis erfaring med at jage i Norge og Island, og denne storskalajagt på disse dyr, som var et fælles projekt og stramt koordineret, mindede meget om det, de kendte hjemmefra.

Forskere har tidligere argumenteret for, at vikingernes fald skyldtes deres manglende evne til at lære af Inuitterne på dette punkt. Inuitterne havde udviklet smarte og effektive måder at jage hvaler og ringsæler, og selvom vikingerne sikkert så dem jage, så lader det til, at de aldrig selv forsøgte at mestre disse teknikker. Vikingerne gik på jagt i ufordelagtigt tunge både lavet af træ, hvor Inuitternes lette kajakker var lavet af sælskind.

Der er dog dem, der hævder, at manglen på mad i Grønland slet ikke var udtalt nok til at få vikingerne til at ændre drastisk i de jagtstrategier, der førhen havde virket så godt for dem.

Tjodhilde's Church at the norse reconstruction site in Qassiarsuk in South Greenland. By Mads Pihl

2. Klimaforandringer

Fra vikingerne kom til Grønland og helt op til omkring år 1300, var klimaet relativt mildt, måske endda en anelse varmere end Grønlands vejr i dag. Det gav favorable betingelser for at dyrke hø og lade dyrene græsse. Men klimaet blev gradvist koldere og mere afvekslende, indtil ”Den lille istid” ramte i begyndelsen af 1400-tallet. Det koldere vejr gjorde det sværere at dyrke hø, og havisen lukkede passagen mellem Grønland og Norge, så det blev sværere at få skibe frem til de afsides boende vikinger.

Vikingerne havde ingen chance for at forudse det koldere vejr på samme måde, som vi i dag kan forudse klimaforandringer, og alligevel gik de på med krum hals og satsede i stigende grad på får og geder, der ikke er ligeså kræsne som køer, når det kommer til græsning.

3. Kontakt med Norge

Norge var de grønlandske vikingers vigtigste handelspartner, og oprindeligt var der stor efterspørgsel på varer, som Norge kun kunne få fra Grønland, såsom elfenben fra hvalrossens stødtænder. Men da Norge igen kunne handle med Asien og Østafrika og få elfenben derfra, så havde de ikke længere samme behov for Grønlands eksportvarer.

Norge havde sine egne problemer at kæmpe med, for eksempel den sorte død (1349-50), som gradvist gjorde det at sende skibe til Grønland til en mindre prioritet. Den formindskede kontakt med Norge betød, at de grønlandske vikinger efterhånden mistede deres identitet som kristne europæere.

4. Kontakt med Inuitterne

Inuitterne immigrerede fra canadisk Arktis til Nordvestgrønland omkring år 1200, hvilket betyder, at vikinger og Inuitter delte Grønland i flere århundreder. Det er meget sandsynligt, at de to grupper havde kontakt med hinanden, men vi ved ikke, hvor veletableret eller gunstigt deres forhold eventuelt var. Mange forskere mener i dag, at de to grupper overordnet set handlede med hinanden og respekterede hinandens samfund.

The cross inside the tiny Tjodhilde's Church in Qassiarsuk in South Greenland. By Mads Pihl

5. Konservativt udsyn

Det grønlandske vikingsamfund var meget hierarkisk opbygget. Religion og kirken var samfundets fundament, og dette retfærdiggjorde store forskelle i social status og rigdom. Nogle rapporter vurderer, at det er denne afhængighed af kirken, som er skyld i kollapset af det grønlandske vikingesamfund, fordi vikingerne prioriterede forholdet til sine europæiske modparter i stedet for fuldt ud at tilpasse sig til leveforholdene i Grønland.

Et ofte brugt eksempel herpå er langdistance hvalrosjagten, som var en vigtig aktivitet for kolonien helt frem til slutningen. Disse jagter sikrede luksusprodukter som hvalros-elfenben og pels, som vikingerne eksporterede til Europa. Nogle forskere har siden peget på, at den tid, mandskabsressourcer og både, der blev brugt på disse missioner, var fejlplaceret.

Dog har nylig forskning peget på, at årsagen til, at vikingerne overhovedet slog sig ned i Grønland, måske faktisk primært har været på grund af adgangen til netop disse arktiske luksusprodukter, hvilket også kan forklare, hvorfor vikingerne lagde deres fokus her, selv i de senere år, hvor vikingesamfundet var i tilbagegang.

Afslutningen på Vesterbygden

Den mindre Vesterbygd var den første, der forsvandt fuldstændig, men årsagen til bygdens undergang er fortsat uklar. En gejstlig, der besøgte bygden omkring 1350, skrev, at Inuitterne havde overtaget hele Vesterbygden, men frustrerende nok for eftertiden uddybede han ikke dette nærmere.

Andre forskere mener, at det tiltagende kolde klima har ført til hungersnød i den mindre og mere isolerede bygd, mens andre mener, at det er mere sandsynligt, at beboerne blev overrumplet af et overfald af Inuitterne.

The church ship at Igaliku church in South Greenland is a viking long boat with sail. By Mads Pihl

Afslutningen på Østerbygden

Dette kapitel i sagaen om vikingeæraen er det måske mest mystiske – hvad var det, der gjorde en ende på den større Østerbygd i Sydgrønland?

De sidste skriftlige kilder fra Østerbygden stammer fra 1408, og de giver indtryk at, at alt var, som det plejede. Det sidste skib vendte tilbage til Norge fra Grønland i 1410, og herefter blev klimaet i Nordatlanten koldere og mere blæsende, så skibstrafikken i sidste ende stoppede helt.

Den sidste biskop døde omkring år 1378, og der ankom ikke en ny biskop til at afløse ham. Men præsterne skulle ordineres af en biskop, og uden en ordineret præst kunne folk ikke blive døbt, blive gift eller få en kristen begravelse. Efter at den sidste ordinerede præst døde, er det nemt at forestille sig, at Østerbygden fik det svært.

Tidligere har mange tilskrevet de angiveligt konservativt indstillede vikinger, og deres overudnyttende tilgang til livet i Grønland, skylden for det grønlandske vikingesamfunds undergang. Forskerne har henvist til, at vikingerne stædigt holdt fast i den europæiske livsstil og nægtede at forandre sig. I dag mener de fleste forskere dog, med henvisning til de mange forandringer, som vikingerne faktisk tog til sig indenfor både landbrugs- og jagtmetoder, at vikingerne var såvel meget forandringsvillige som ressourcestærke.

Men hvis man antager, at vikingerne havde tilpasset sig godt til forholdene, så bliver deres forsvinden blot endnu mere kompleks og mystisk. Det er muligt, at de fem langsigtede udfordringer nævnt ovenfor til en vis grad har medvirket til at gøre livet vanskeligt for vikingerne i Grønland, men det er Europas faldende efterspørgsel på hvalros-elfenben, som har været den nok største udfordring for dem.

Mod slutningen har vikingerne sandsynligvis stået overfor et umuligt valg, da det stod klart, at deres mission i Grønland var dømt til at mislykkes; efterspørgslen på hvalros-elfenben var for nedadgående, hvilket formindskede deres handelsmagt og gjorde dem mere udsatte overfor hungersnød eller angreb fra Inuitterne.

Måske var den eneste tilbageværende mulighed at pakke sammen og sejle tilbage til Europa. Men at flygte til Europa var ikke rigtig en egentlig tilbagevenden, idet vikingerne på dette tidspunkt havde beboet Grønland i mindst 400 år. Når de var vokset op som sæl- og hvalrosjægere er der ingen grund til at tro, at disse vikingegrønlændere skulle have følt, at Europa var stedet for dem. Det vil have været et kæmpe skridt at forlade deres hjemland og det samfund, de havde bygget op fra grunden.

En succeshistorie

Selvom der er megen fokus på deres undergang, så er vikingerne i Grønland på mange måder en succeshistorie. De formåede at opbygge et samfund, der i mere end 400 år var komplet selvforsynende hvad angår fødevareproduktion. Nu om dage afhænger Grønland i høj grad af fødevareimport fra Danmark.

The statue of Leif Ericson, son of Erik the Red in Qassiarsuk in South Greenland. By Mads Pihl

Samfundets hierarkiske struktur har skabt en konflikt mellem magthavernes kortsigtede interesser og de mere langsigtede mål for samfundet som helhed. Prioriteringen af luksuseksporten til Europa optog ressourcer, som ville have været brugt bedre på landbruget, hvis hovedformålet var overlevelse. Hvis hovedformålet derimod netop var at sikre disse arktiske luksusprodukter, så må det grønlandske vikingesamfund siges at have været en kæmpe succes.

Oplev det med dine egne øjne

Vikingernes succeshistorie lever videre i Sydgrønland i dag, hvor den landbrugskultur, som de introducerede, er en central del af det kulturelle landskab og tilmed har givet området status som UNESCO Verdensarv. Spredt omkring bygderne i Sydgrønland finder man adskillige fårefarme, der også fungerer som vandrehjem, hvor du kan fordybe dig i den lokale landbrugskultur.

Gardar / Igaliku

I 1783 genbosatte norske Anders Olsen og hans grønlandske kone Tuperna Igaliku, den gamle gård i Gardar. I dag er det stadig deres efterkommere, der dyrker jorden med inspiration fra såvel vikingelandbrug som den grønlandske kulturs traditioner.

Brattahlid / Qassiarsuk

Brattahlid, Erik den Rødes egen gård, er en af de måske bedst bevarede af de gamle vikingebygder. I området omkring Qassiarsuk finder man også en rekonstruktion af et viking-langhus og Tjodhildes Kirke, som var den første kristne kirke, der blev bygget på det nordamerikanske kontinent.

Hvalsey / Qaqortukulooq

Hvalsey Kirke er også velbevaret og er den måske mest besøgte vikingeruin, idet den ligger tæt på den største by i Sydgrønland, Qaqortoq. Rundt om kirken ligger resterne af bolighaller, lader, lagerhuse, bådhuse og marker, der udgjorde det grønlandske vikingesamfund.

Find mere information om din tur i Sydgrønlands vikingers fodspor.

A group of travelers at the norse ruins in Igaliku in South Greenland. By Mads Pihl

Tak til Christian Koch Madsen fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv for uvurderlige input til denne artikel.

For at læse mere om begyndelsen og afslutningen af Grønlands vikingeæra kan man orientere sig i følgende kilder:

  • Jette Arneborgs bog Saga Trails
  • Zach Zorichs artikel i Scientific American
  • Hartman et al.’s artikel Medieval Iceland, Greenland, and the New Human Condition
  • Jared Diamond’s bog Collapse: How Societies Choose to Fail or Succeed

Explore related articles, offers and tour providers:

  • Alle sæsoner
  • Historie
  • Kultur
  • Sommer
  • Vikingetiden
  • Vinter

By Elizabeth Cooper

Liz er deltidsansat i content creation-teamet på Visit Greenland. Hun har netop afsluttet sin kandidatuddannelse i Global Tourism Development, og er i øjeblikket ved at fortsætte sin forskning om kulturturisme i Arktis.

http://visitgreenland.com

Editors' pick

Walk on path along coastline of Nuuk. Photo - Peter Lindstrom, Visit Greenland

Grønlands moderne vej til selvstændighed

Mange mennesker spørger, om Grønland anses som et land. Andre stiller spørgsmålet: Hvorfor ejer Danmark Grønland? Hvis du har set den fjerde sæson af Borgen – Riget, Magten og Æren, vil du have lagt mærke til, at Grønlands geopolitiske status er en kompliceret affære.

  • #Alle Regioner
  • #Alle sæsoner
  • #Capital Region
  • #Historie
  • #Ittoqqortoormiit
  • #Kangerlussuaq
  • #Nordgrønland
  • #Nuuk
  • #Regioner
  • #Sæsoner
  • #Tasiilaq
  • #Things to do & About
  • #Towns & settlements
  • #Østgrønland
Muskox under the sun in Jameson Land. Photo by Bo Normander

Moskusokser og sandstensfjelde i Jameson Land

En vandretur i den nordøstgrønlandske vildmark i Jameson Land byder på ufattelige fjeldlandskaber og næroplevelser med de store moskusokser, der tager for sig af den grønne vegetation.

  • #Culture vs Nature
  • #Dyreliv i Grønland
  • #Fauna
  • #Flora
  • #Ittoqqortoormiit
  • #Natur
  • #Natur
  • #Regioner
  • #Sommer
  • #Sæsoner
  • #Things to do & About
  • #Towns & settlements
  • #Vandring
  • #Østgrønland

Hvordan is bliver til (drikke)vand: Heltene, som skaber Grønlands energi

Ansatte i Grønlands forsyningsselskab, Nukissiorfiit, arbejder hver dag for, at  indbyggere i hele landet har adgang til livsnødvendig energi, vand og varme. Bliver vand leveret manuelt til husene i nogle dele af Grønland? Smelter man isen for at skaffe drikkevand? Læs svarene i denne artikel!

  • #Alle sæsoner
  • #Ilulissat
  • #Isbjerge
  • #Nordgrønland
  • #Offentlige faciliteter
  • #Providers
  • #Qaanaaq
  • #Regioner
  • #Sæsoner
  • #Things to do & About
  • #Towns & settlements
  • #Uummannaq

Den Grønlandske fangerkultur og Grønlandshvalen, et portræt

Hvis du har set åbningsscenen i Borgen; Riget, Magten og Æren, så lagde du bestemt mærke til hvalen, en Grønlandshval, hvor flænsningen af denne er påbegyndt i scenen.

  • #Alle Regioner
  • #Alle steder
  • #Alle sæsoner
  • #Culture vs Nature
  • #Dyreliv i Grønland
  • #Hvalsafari
  • #Inuitkultur
  • #Kultur
  • #Natur
  • #Regioner
  • #Sæsoner
  • #Things to do & About
  • #Towns & settlements
More related articles

Udforsk mere

Oplevelser

Læs om kultur og natur (outdoor, jagt, fiskeri, krydstogt) relaterede aktiviteter, og kombinationer af begge typer.

Planlæg din rejse

Praktisk information om hvordan du kommer til Grønland, hvordan du rejser rundt, eller om overnatningsmuligheder.

Destinationer

Udforsk Grønlands forskellige regioner, byer og bygder, og dyk dybere ned i de oplevelser der findes dér.

Om Grønland

Læs om Grønlands kunst, musik og historie, såvel som dyr, klimaforandringer og andre interessante emner.

Visit Greenland

Om Visit Greenland

Bag Grønlands største rejsehjemmeside står Visit Greenland, der er 100% ejet af Grønlands Selvstyre, og ansvarlig for at markedsføre landet som turistdestination.

VisitGreenland.com er udviklet af Visit Greenland i samarbejde med Kathart Interactive.

Privatlivspolitik for Visit Greenland

Oftest besøgte sider

  • Oplevelser
  • Destinationer
  • Natur & Klima
  • Grønlands Kultur
  • Hvornår skal jeg rejse?
  • Oftest Stillede Spørgsmål

Andre hjemmesider af Visit Greenland:

  • Travel Trade
  • Krydstogtsanløbsliste
  • Media Database

Nyhedsbrev

Modtag gode rejsetilbud og spændende historier, rejsetips og nyheder fra Grønland pr. email.

TILMELD DIG HER

GRØNLAND – Kontakt os:

Man. - Fre: 8.00 - 16.00

Visit Greenland
Hans Egedesvej 29
P.O. Box 1615
3900 Nuuk
Grønland

Direkte tlf. Grønland:
(+299) 34 28 21

info@visitgreenland.com

DANMARK – Kontakt os:

Man. - Fre. 8.00 - 16:00

Visit Greenland
Strandgade 91
1401 København K
Danmark

Direkte tlf. Danmark:
(+45) 32 83 38 80

info@visitgreenland.com
Scroll to top