Overraskende og forbløffende er de mange bud og forbud, der herskede på bopladserne. Den ukritiske tro på myter og sagn, med deres mægtige og grusomme væsener, blev anset for sande og nødvendige for opretholdelsen af livet, og sammenholdet på bopladsen. Sjæle kunne tage bolig i både mennesker, ting og dyr.
Legemet blev opfattet som et midlertidigt opholdssted, og det var ikke ligegyldigt hvilket navn den nyfødte fik, da navnet blev opfattet som en afdøds navnesjæl. Denne respekt for afdøde forfædre eksisterer stadig, og mange nyfødte grønlændere får navne, der har tilhørt afdøde familiemedlemmer.