Et false colour satellitbillede af Kangerlussuaq-området, herunder byen og den gletsjerflod, der flyder ind i byen samt Russell Gletsjer og den isdæmmede sø
Registreringer af jökulhlaup’er fra Russell Gletsjer er dateret tilbage til mindst 1940’erne gennem luftfotos, nedstrøms-udledninger og sedimentregistreringer, time-lapse-kameraer og direkte observationer. Der fandt en jökulhlaup sted ved Russell Gletsjer hvert andet eller tredje år indtil 1987, hvorefter man ikke registrerede en eneste jökulhlaup de efterfølgende 20 år.
I 2007 fandt den største, registrerede jökulhlaup sted ved Russell Gletsjer, hvor ca. 39,1 millioner m3 vand blev frigivet i løbet af 17 timer. Det svarer til mere end 15.000 olympiske swimmingpools med en udstrømning, der gennemsnitligt kunne fylde en kvart olympisk swimmingpool – i sekundet! Siden 2007 har der fundet en jökulhlaup sted ved Russel Gletsjer næsten årligt, som regel i sommersæsonen mellem juni-september.
En gletsjer i forandring
Et af nøglespørgsmålene, som forskerne har forsøgt at finde svaret på, er, hvorfor frekvensen af jökulhlaup’er ændrede sig ved Russell Gletsjer? Teoretisk påvirkes en jökulhlaups cyklus af gletsjerens skiftende forhold, såsom gletsjerpositionen og istykkelsen, som også ændrer placeringen og styrken af søens dæmning.
2019’s delvise dræning af Russell Gletsjers isdæmmede sø, her fanget fra sekventielle false colour satellitbilleder
Russell Gletsjer har været igennem flere fremryknings- og tilbagetrækningsfaser i sin levetid. En bemærkelsesværdig fase med fremrykning fandt sted i perioden fra 1987 til 1999, umiddelbart efterfulgt af en tilbagetrækning på ca. 50 meter og drastisk isfortynding, hvor isoverfladen blev sænket med ca. 10 meter. Gletsjerens fremrykning faldt sammen med en 20 år lang pause uden jökulhlaup’er, og det er sandsynligt, at den følgende retræteperiode sat gang i en ny bølge af jökulhlaup’er.
Forskere fortsætter med at studere Russell Gletsjer og dens isdæmmede sø for at få en bedre forståelse af dens dynamik, og hvordan den vil ændre sig i fremtiden. Håbet er, at man ved at få dybere indsigt her, finder nøglen til, hvordan disse processer foregår i andre gletsjere, måske endda på globalt plan. Der er dog lang vej for at nå dertil, ligesom der er flere områder, der venter på forskernes blik. Et af disse inkluderer, at man indarbejder det grønlandske kendskab til og observationer af gletsjerne, idet vores forståelse af gletsjere indtil nu har været baseret meget lidt på, om nogen overhovedet, indsigt fra lokalbefolkningen, som ellers ville udgøre en meget værdifuld og vigtig vidensressource, hvis den blev brugt ordentligt.
Nyttige links
