På trods af Indlandsisens dominans råder Grønlands dyreliv over et langt større domæne end vi mennesker har adgang til.
Fjeldverdenen udgør ikke samme forhindring for landpattedyrene, fuglene har deres egne motorveje i luften henover fjorde, hav og fjelde, og havets dyr er bundet sammen med et globalt, grænseløst økosystem.
Derfor er det også mindre væsentligt, at Indlandsisen optager 80% af landmassen i Grønland, hvilket ellers ofte trækkes frem som en særlig grønlandsk udfordring.
”Vi så rensdyr, polarræv og moskusokse. I andre lande sidder du i en bus og glor ud ad vinduet og ser aldrig noget, så jeg tænkte; det ville være det samme her. Men det var det ikke!”
Isbjørne, moskusokser, rensdyr, polarræve, sneharer, ørne, ryper, lemminger og den sjældne arktiske ulv er alle en del af den landbaserede fauna i Grønland.
Arktiske ulve findes kun i det højeste nord og lemmingerne holder til i det nordøstligste Grønland, i en smal landzone mellem indlandsisen og havets pakis med næsten ingen vegetation, mens mange af de andre dyr lever mere vidtspredt over hele landet.
Moskusokserne er særligt koncentreret omkring Kangerlussuaq, hvor mere end 10.000 dyr græsser i et grønt fjeldlandskab afrundet af isen. Og langs hele vestkysten samt på store dele af østkysten er der lommer med flokke af rensdyr, der hvert år vandrer lange distancer mellem indlandet og kysten i søgen efter mad, og for at nå frem til sommerens kælvningsområder nær indlandsisen.
I krydsfeltet mellem landet og havet har isbjørnen sit hjem, og Grønlands hvide bjørn er især almindelig i Nord- og Østgrønland, hvor den jager fra havisen, og i Sydgrønland, når den driver med Storisen og går i land. Den grønlandske isbjørn jager sæler og fugle, går normalt ikke i hi og trækker ofte på land for at spise planter i sommerperioden.
Den hønelignende fjeldrype skifter farve mellem sommer og vinter og er altid camoufleret godt uanset årstiden, men alligevel kan den aldrig vide sig sikker fra hurtigtgående trusler oppefra, og især havørnen og Grønlands falke er formidable jægere.
Fuglene i Grønland er lige så mangfoldige som deres navne er specielle. Fra små værlinger, sisker og spurve til tejster, lunder, søkonger, lomvier, terner, rider, måger, ravne, ugler og mange andre kendte arter har de hver deres zone i landet, som de har gjort til deres hjem.
Og det bliver ved på en liste så lang, at vi her blot også lige vil nævne islom, mallemuk, skarv, gås, ederfugl, and, ilt, skallesluger, ryle, sandløber, stenvender og kjove blandt mange andre. Navngivningens opfindsomhed matcher uden problemer arternes diversitet.
Hvalerne har det med at stjæle rampelyset, når vi taler om havdyrene i Grønland, og måske ikke helt uden grund, for de er lette at spotte fra små ekspeditions krydstogtskibe og på kystsejladser med indenrigs passagerskibe.
Springende pukkelhvaler, spækhuggere på jagt og lynhurtige narhvaler, der suser ind mellem sprækker i havisen, er blot nogle af landets hvaler, der bl.a. også tæller sildepiskere, hvidhvaler, blåhvaler, kaskelotter, finhvaler og så selvfølgelig grønlandshvalen.
Men havet har også en række sælarter hvoraf den spættede sæl, klapmydsen, remmesælen, grønlandssælen og isbjørnens livret ringsælen er blandt de mest almindelige.
Blandt de tunge drenge i klassen har vi hvalrosser, der kan veje op til et ton. Og med stødtænder, der er op mod 50 cm lange, er det svært at gå fejl af denne koloss, der på en isflage kan virke en anelse gumpetung, men som i vandet er en adræt svømmer, der ernærer sig af især muslinger og snegle.
Derudover er der en bred variation af fiskearter og skaldyr, hvoraf nogle af de væsentligste er torsk, rejer, krabber, hellefisk, rødfisk, stenbider, laks og den af lystfiskerne eftertragtede fjeldørred. De er alle en del af en større fødekæde, som også indeholder vi mennesker i Grønland, der i dag har fiskeriet som den væsentligste industri.
I den mindre vilde afdeling af Grønlands dyreliv har vi en række domesticerede arter, der spiller en væsentlig rolle i vores fangst- og landsbrugskultur.
Slædehundene fulgte med vores ældste forfædre ind i landet for mere end 4.000 år siden, og de har, indtil for få årtier siden, været grundlaget for transport og mobilitet om vinteren alle steder udover i det sydvestligste Grønland. I dag er slædehundene en del af det felt af muligheder vi har for at bevæge os omkring i vinterlandskabet, og så er de blevet et omdrejningspunkt i vores vinterturisme.
I Sydgrønland gør en tusindårig landbrugstradition endnu brug af heste som trækdyr og til indsamling af de får, som går frit omkring i fjeldene omkring fåreholderstederne. Og så er der i de større byer kommet en kæledyrskultur med både småhunde, katte og sågar hamstere og chinchillaer. Jo da, dyrelivet er mangfoldigt i Grønland.
Sejlture
Scroll to top
