Grønland var Henrik Kauffmanns trumfkort

Uden et mandat fra sit hjemland indgik en mand – helt egenhændigt – en aftale med USA, som var begyndelse til amerikanernes tilstedeværelse i Grønland. Aftalen er Grønlandstraktaten fra 1941 og den politiske rebel hedder Henrik Kauffmann. En højdramatisk diplomatisk spil, der nu løber over det store lærred i filmen ”Vores mand i Amerika”.

”Det er bund i grund en stor ejendomshandel”, udtalte USA’s præsident Donald Trump i august 2019, da han kommenterede sit ønske om at købe Grønland. Tilbuddet vakte naturligvis stor opsigt i offentligheden verden over – og ikke mindst i Grønland. Svaret kom prompte fra landsstyreformand Kim Kielsen: ”Grønland er ikke til salg, men vi er åbne for forhandlinger med henblik på samarbejde mellem ligeværdige lande”.

USA’s interesse for Grønland er ikke af ny dato. Under 2. Verdenskrig var det første gang USA landede en aftale, Grønlandstraktaten af 1941, der gav dem adgang til at etablere militærbaser i Grønland. Som modydelse skulle USA påtage sig ansvaret for at yde Grønland hjælp til at opretholde status quo under den fem år lange krig. Traktatens akilleshæl anskuet ud fra en dansk/grønlandsk synspunkt var den berømte artikel X (10) i traktaten. Den betyder, at USA fik vetoret for eventuelle, fremtidige justeringer af traktaten.

Denne artikel har martret forholdet mellem USA, Danmark og Grønland – og op til i dag er artiklen stadigvæk genstand for debat. Særligt efter 2. Verdenskrig gav traktaten diplomatisk hovedbrud mellem USA på den ene side – og Danmark/Grønland på den anden side. Først i 1951 opnåede man enighed om en ændring af traktaten, dog med en uforandret artikel X. Sidenhen har traktaten fået en række tilføjelser, senest i 2004, hvor de tre lande indgik Igaliku-aftalen (en sydgrønlandsk bygd, tæt ved Narsarsuaq).

Grønland var vigtig for USA

Men hvorfor blev traktaten overhovedet indgået fra dansk/grønlandsk side, hvis artikel X var så svært at leve med for Danmark/Grønland? Svaret hedder Henrik Kauffmann. Han var Danmarks ambassadør i USA – og ankom til Washington lige før 2. Verdenskrigs begyndelse i 1939.

Da Danmark blev besat af Nazi-Tyskland den 9. april 1940, var det slut med det frie Danmark. Ifølge Kauffmann blev han nødt til at repræsentere og varetage Danmarks interesser, nu når den danske regerings handlefrihed i de store spørgsmål var deponeret hos den tyske værnemagt. En opfattelse, som den amerikanske regering ikke delte. De betragtede stadigvæk den danske regering på dette tidspunkt som deres forhandlingspartner.

Undervejs i den danske ambassadørs mange møder med centralt placerede personer i den amerikanske centraladministration, fandt Henrik Kauffmann ud af, at nøglen til hans ønske om at repræsentere Danmark I USA lå i Grønland. Det skyldtes primært to årsager: Grønlands strategiske placering og kryolit (det blev brugt til at smelte aluminium under anden verdenskrig) fra Ivittuut, i dag en nedlagt bygd i Sydgrønland.

For det første var omdrejningspunktet for amerikansk udenrigspolitik den såkaldte Monroe-doktrin (gældende fra 1823 til 1947, afløst af Truman-doktrinen). Kort fortalt gik denne ud på, at Nord- og Sydamerika skulle være fri for ydre (primært europæisk) politisk indblanding. Doktrinen lagde således op til, at Nord- og Sydamerika lå i USA’s interessesfære. Det inkluderede også Grønland, da landet – efter amerikanernes holdning – er en del af Nordamerika. Og på det tidspunkt nærede det daværende Nazi-Tysklands interesse for Østgrønland. Derfor vakte det amerikanernes interesse.

Og for det andet havde amerikanerne brug for aluminium, der indgår som en fast bestanddel i enhver våbenproduktion. Af selv samme årsag var der en stor eksport af det værdifulde stof fra bygden Ivittuut til Philadelphia i USA.

Kampen om at repræsentere Danmark

Indtil aftalen kom i hus med amerikaneren, skulle han igennem en del sværdslag, da ikke alle var enige om, at han egenhændigt skulle repræsentere ”det frie, uafhængige danske”. Blandt andet sad der to landshøvdinger i Grønland, Eske Brun (for Nordgrønland, bosat i Qeqertarsuaq/Godhavn) og Aksel Svane (for Sydgrønland, bosat i Nuuk/Godthåb), der mente, at de var de sande repræsentanter til at varetage Danmarks interesser i Grønland. Oveni havde de den danske regerings opbakning til denne opfattelse.

Af selv samme var overraskelsen og frustrationen enorm stor, da Grønlandstraktaten den 9. april blev offentliggjort. Særligt for den danske regering og de to landshøvdinger, da de blandt andet fandt ud af, at traktatens artikel 10, der – kort fortalt – betød, at traktaten ikke kunne ophæves. På den måde gav man USA et vetoret i relation til at opholde sig i Grønland til evig tid med deres militære installationer.

For Kauffmann var indgåelsen af Grønlandstraktaten en personlig triumf. Endelig anerkendte den amerikanske regering Kauffmann som den person, der repræsenterer ”De frie danskes interesser”, så længe Danmark var besat. Kauffmanns nye status hos den amerikanske regering betød, at han nu kunne indgå aftaler med amerikanerne på vegne af Danmark – og dermed også for Grønlands vedkommende. En status, han havde, indtil Danmark igen blev en fri nation den 5. maj 1945.

U.S to Guard Greenland
Kredit: Universal Newsreels, 12 April 1941

Rester af amerikanske WW2-baser i Grønland

Diplomatisk drama omsat til film

Både dengang og i dag er det helt uhørt, at en diplomat indgår vidtrækkende aftaler med et andet lands regering, uden at man har accept fra det land, man repræsenterer. Men omvendt har du så hovedingrediensen til en diplomatisk thriller, ikke mindst når man tilsætter film-retten en flamboyant vovehals og verdensmand, der virkelig begår sig på de bonede gulve – og er klar til at gå alternative veje for at nå sit mål. Filmen hedder ”Vores mand i Amerika”. Film havde biografpremiere den 13. august.

BONUSINFO 1

om USA’s militære tilstedeværelse i Grønland

I dag har USA kun en militærbase i det gamle Dundas-område, Thule Air Base, hvor amerikansk lovgivning gælder. Tidligere har USA haft ni baser i Grønland, hvoraf de største var placeret i Narsarsuaq og Kangerlussuaq (begge to atlantlufthavne). Ved begge lufthavne er der museer og genstande, der viser omfanget af amerikanernes militære tilstedeværelse.

Narsarsuaq Museum with items from American base “Bluie West One”. Photo by Peter Lindstrøm - Visit Greenland
BONUSINFO 2

Grønlandsk marmor i dansk ambassadebygning

Da Henrik Kauffmann efter 2. Verdenskrigs afslutning fik bygget en ny ambassadebygning i Washington til den danske repræsentation, blev forhallen beklædt med grønlandsk marmor, der kommer fra Maarmorilik (det betyder noget i retning af ”Stedet med Marmor”), som er en mineby nord for Uummannaq i det nordvestlige Grønland

MERE INFO

Grønlands forhold til Danmark

Grønlands historie har været præget af deres tætte tilknytning til Danmark. Menneskenes Land, som Grønland også kaldes, gik fra at være en koloni til et amt i Det Danske Rige i forbindelse med en grundlovsændring i 1953. Det var samtidig begyndelsen på det moderne samfunds indtog i Grønland, og fra dette tidspunkt indtil 1979 kæmpede grønlænderne for at få øget selvbestemmelse over deres eget liv. En kamp, der blev intensiverede i 70’erne – og mundede ud i en aftale om indførelse af Grønlands Hjemmestyre. Det skete i 1979.

Fra 1979 og et par årtier frem hjemtog det daværende Grønlands Hjemmestyre en del fagområder, der tidligere blev administreret fra Danmark. Det drejer sig om sundhed, uddannelse, sociale forhold, boliger etc. Parallelt med denne udvikling blev det næste mål at få endnu mere indflydelse på deres egen situation, ikke mindst på den mineralholdige undergrund.

Det endte med en aftale om Grønlands Selvstyre, der trådte i kraft den 21. juni (Grønlands nationaldag) 2009. Udover at Grønland hjemtog råstof-området, har de muligheder for at hjemtage en række yderligere områder, men – modsat under Hjemmestyret – skal de selv finansiere hjemtagelsen.

Greenland in The Tivoli Gardens, Copenhagen. Photo by Visit Greenland

Langt hovedparten af sagsområder er nu hjemtaget fra Danmark til Grønland. Det store område, der stadigvæk udstår, er retsvæsen. Omvendt med det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, som ikke kan hjemtages, ifølge aftalerne. Her er der indgået en aftale mellem Danmark og Grønland med Itilleq-erklæringen af 14. maj 2003, der sikrer, at Grønland vil blive berørt i de nævnte emner, der berører Grønland.

Danmark giver hvert år et beløb i underkanten af 4 milliarder kroner i bloktilskud til Grønland. Derudover betaler Danmark for opretholdelse af bl.a. retsvæsnet i Grønland, herunder Politiet, domstolene og anstalterne.

Mere læsning: 

  • Bo Lidegaard: I kongens navn: Henrik Kauffmann i dansk diplomati 1919-1958 (2013)
  • Bo Lidegaard: Uden Mandat (2020)

Artiklen af: Martin Christiansen

Cand.scient.pol. og journalist, bosat i Nuuk og har arbejdet i mange år som kommunikationsmedarbejder i Grønlands Selvstyre.