Efter 2. verdenskrig blev Grønland et politisk mere åbent land. Der var mange i landet, der gerne så, at Grønland blev moderniseret. En af de måder, det kunne ske på, var ved at styrke tilknytningen til Danmark.
Mens store dele af Grønland blev ombygget til moderne bysamfund, blev der indført en ansættelseslov, kaldet fødestedskriteriet. Den betød, at offentligt ansatte i Grønland, som var født i Danmark, fik bedre ansættelsesvilkår og løn, end de ansatte, der var født i landet.
I takt med at flere og flere i Grønland blev opmærksomme på dette, spirrede ønsket om mere selvstændighed og styrkelse af det grønlandske sprog og den lokale kultur. Mange grønlændere ønskede nu – i stedet for en danisering – en grønlandisering.
I årene, hvor disse tanker svirrede blandt de grønlandske unge, udgav bandet Sume deres debutalbum ”Sumut” (Hvorhen). Albummet var politisk og blev udgivet af et pladeselskab, der var kendt for at være socialistisk og antiimperialistisk.
Sumes tekster var på grønlandsk, og det var noget nyt. Sangene omhandlede primært kulturelle emner, der optrådte som metaforer for ønsket om selvstændighed og kulturel vækkelse af befolkningen. Sangteksterne var præget af tiden, hvor man følte, at daniseringen var en trussel mod grønlændernes identitet og befolkningens ret til at videreføre deres lokale kultur.
Gruppens enorme popularitet i Grønland gjorde, at Sume fik stor betydning i sagen om at genindføre grønlandsk som et nuanceret og selvstændigt sprog. Sume skabte først og fremmest en forbindelse mellem deres musik og den grønlandske ånd gennem sangsprog og temaerne i deres tekster. Men der var også andre elementer, der skabte forbindelser mellem musikken og Grønland. Et af de elementer var, ligesom i korsangen, tekstfraser som ”Aajai ja aai aajaa aa”. Udover selve bandets indflydelse, har de også spillet en stor rolle i forhold til at etablere en egentlig grønlandsk musikindustri, idet de to forsangere i Sume hver især etablerede deres eget pladeselskab.
Hør Sume her.
"Sangene omhandlede primært kulturelle emner, der optrådte som metaforer for ønsket om selvstændighed og kulturel vækkelse af befolkningen."
Artiklen fortsætter længere nede…
Rasmus Lyberth er navnet på en anden af de første kunstnere i Grønland, som indspillede og udgav musik. I dag er han en af de musikere i landet, der har fået det største publikum udenfor Grønland. Lyberths musikalske udtryk er meget langt fra det, vi finder hos Sume, selvom den grønlandske identitet også fylder meget hos ham.
Han spiller ikke rockmusik. Det er nærmere en slags folkemusik, hvor hans fortællende stemme og kropssprog er i centrum. Hans tekster er i høj grad naturromantiske. I starten af hans karriere, hvor den politiske musik var fremherskende i Grønland, blev Rasmus Lyberth kritiseret for ikke at være politisk nok i sit udtryk.
Det politiske tema fik dog en fremtrædende rolle senere i Lyberths karriere, da han optrådte i hovedrollen i filmen ’Lysets Hjerte’. Her spiller han en grønlænder, der lever et liv med store personlige problemer, fordi han er splittet mellem en dansk og en grønlandsk identitet.
Hør Rasmus Lyberth her.
Et andet band, der er fremtrædende i Grønlands musikhistorie, er Inneruulat. De tilførte noget helt nyt, da de begyndte at bruge reallyde fra landskabet i Nordgrønland. Man hører lyden af slædehunde og lyden af knirkende is i en sang, der handler om hvor fantastisk, hundeslædekørsel er, og hvor vigtigt dette transportmiddel er for grønlændernes identitet og for deres fremtid som nation.
Bandnavnet ”Inneruulat” kan tolkes som en politisk erklæring i sig selv. Inneruulat er det grønlandske navn for mælkebøtten. I den periode, hvor Inneruulat kom frem, var mælkebøtten et symbol på den grønlandske nations viljestyrke. Uanset hvor meget ’dansk’ asfalt, der lægges henover mælkebøtten, så finder den altid vej frem til lyset igen.
Hør Inneruulat her.
Den hårde kritik mod den danske imperialisme i Grønland blev i 1985 problematiseret af bandet Zikaza. Flere af Zikazas tekster handler om at overkomme menneskers forskelligheder og uoverensstemmelser og sætte en ny kurs for fremtiden.
Det er temaer, der kan tolkes som kritik af den hårde tone mod danskerne, der ind imellem blev ført under grønlandiseringen og også indenfor populærmusikken.
Musikken i Grønland har i høj grad været med til at styrke det grønlandske sprog i en tid, hvor det var ved at forsvinde. Udviklingen er fortsat helt til i dag, og moderne kunstnere formår at udvikle et billedsprog, der styrker båndet mellem musikken og Grønland yderligere.
Et eksempel på en metafor, der kun kan forstås lokalt, er nummeret ”Puttaarunnaaq” (Is, der flyder), som er skrevet af Pilu Lynge og sunget af Kimmernaq Kjeldsen. Her er der tale om den leg, man leger, når isen bryder op i foråret. Det går ud på, at man skal springe fra isflage til isflage. I denne sang bruges den dødsensfarlige leg som en metafor for en person, der lever livet farligt.
Hør Kimmernaq Kjeldsen her.
Læs mere om grønlandsk musik på vores musikside.
