Inuits vigtigste markeringer er dem, man bar på ansigtet og hænder. En kvindes første tunniit er oprindeligt Talloqut, hagemarkeringen, som hun får, når hendes færdigheder er gode nok til, at hun kan være med til at udfylde en rolle og løfte ansvar i hendes fællesskab. Det sker oftest i alderen omkring hendes første menstruation. Men visse omstændigheder kunne gøre det nødvendigt, at piger måtte blive hurtigt voksne. Hvis det derimod var en tid med overflod og med mange kvinder til at løfte det kollektive spirituelle ansvar, så kunne piger forblive piger i længere tid.
Formen på ansigtsmarkeringerne viser, hvilken gruppe af inuit, man hører til, og de varierer derfor i udseende blandt alle inuitgrupper. Det er særligt pande og kinder, der er gruppe-markører.
Mønstrene havde en amuletisk intention, som var forbundet med en praksis eller med værktøjer.
Senetråde, som er én af de vigtigste opfindelser i vores kultur, gjorde det muligt at sy beklædning til tøj, qaannat og Umiat. Det er ligesom dén opfindelse, der syede hele vores tilstedeværelse sammen, og det fortæller også hvor vigtigt det var, at være velforsynet med dem. Det ser man også tydeligt i kvindernes Tunniit, hvor senetråds-amuletter er stærkt repræsenteret både som enkeltstående amuletter og i kombination af andre mønstre.
I arktis er vinteren 8 måneder lang og i de nordligste egne går der flere måneder med vintermørke. Flammen i fedtstenslampen er den eneste kilde til lys og varme og muligheden for varm mad. Så med et ønske om at flammen ikke skulle gå ud, bar kvinderne også flammen som amulet.
Selvom fangerne havde udviklet en fantastisk færdighed inden for jagt, gennem mange generationers viden om fangstdyr og metoder, så skulle der også en del held til. Så kvinden bar linjerne på fingrene for at ære Takannaaluk, hvis fingre havets dyr stammer fra, og hvalhaler for at påkalde sig hvaler, for at sikre at fangstdyrene hele tiden kom i nærheden af deres fangstpladser.
Amuletmønstrene på håndryg og arme skulle sikre fællesskabet ressourcer til overlevelse. Mens amuletterne på benene skulle sikre fremtidige børn. Samtidig med, at det første barnet så ved fødslen var noget smukt.
Selvom det primært er kvinder, der både praktiserede og bar Tunniit, havde mænd også enkelte markeringer, som de fik lavet i forbindelse med hvalfangst eller markeringer, der skulle rense dem fra en hændelse, eller gøre bod, hvis de havde harpuneret et dyr, der slap væk, hvor de ikke kunne udføre de traditioner, der skulle hjælpe fangstdyrets sjæl til det rette sted.
