Når Borgen tager til Grønland
Riget, Magten og Æren
Grønlandshvalen kan ikke kun prale af at optræde i Borgens sæson 4, den er også den mest polstrede bardehval i verden og har været tæt på udryddelse. Grundet fraværende kommerciel hvalfangst og de gunstige Grønlandske livsbetingelser, har Grønlandshvalen kæmpet sig tilbage til en levedygtig bestand. På mange måder en sand hval-fighter.
Riget, Magten og Æren
Hvis du har set åbningsscenen i Borgen; Riget, Magten og Æren, så lagde du bestemt mærke til hvalen, en Grønlandshval, hvor flænsningen af denne er påbegyndt i scenen. Hvalfangst er en ældgammel tradition i Grønland, en forankret del af den lokale fangerkultur. Ved landingen af en hval opstår der et fællesskab, et samlingspunkt for fangere og borgere i bygderne, det viser scenen i Borgen også. Hvalkød har altid været en central fødekilde for Inuit i Grønland, uden at det nogensinde har været den lokale jagt der har presset bestanden. I Grønland må lokale fangere siden 2008 jage to individer om året, men der er faktisk ikke den store tradition for at spise Grønlandshvaler hvorfor den årlige kvote tit bliver overført til året efter. Grønlandshvalen smager ikke lige så godt som de andre hvaler, fx. vågehval, finhval eller pukkelhval, der oftere ses i den lokale madkultur, men de er eminente som hundefoder til slædehundene.
Hvorfor jages der hvaler i Grønland - er de spiselige?
Inuitkulturerne i Grønland har siden de første indvandringer ved Thule, for mellem 4-5000 år siden, været afhængige af naturens ressourcer i form af fisk, fugle, land- og havpattedyr. Historisk har havpattedyr derfor spillet en central ernæringsmæssigsrolle, for en befolkning i et land med meget begrænsede muligheder for landbrug.
Bruges der hvalprodukter idag?
Mængden af landbrugsjord er ikke blevet større i Grønland og de fleste fødevarer importeres stadig via skib, derfor er lokale fødevarekilder, som hvalkød, stadig en central og yndet del af madkulturen i Grønland.
Produkter lavet af hval?
Inuitkulturerne formåede gennem generationer at skabe og raffinere unikke produkter i materialer bla. fra deres fangstdyr, som kajak, ulo (kvindekniv), umiaq (konebåd), fedtstenslampe, harpun og fuglespyd samt skindtøj af høj kvalitet. Her indgik produkter fra hvalerne som de stærke knogler, de lange kæbeben, barderne og spækket blev brændt i fedtstenslamperne som lys. og varmekilde i teltet eller tørvehytten.
Går man stadig på jagt i Grønland?
Den dag i dag, fanger mange børn stadig deres første rype eller sæl, selvom de kun er i den tidlige skolealder. Den første fangst er en stor begivenhed, der fejres på lige fod med fødselsdage, hvor naboer og familie inviteres til kaffemik (den traditionsrige sammenkomst i et grønlandsk hjem). Jagten på de større hvaler, fx pukkelhval, vågehval og finhval, er for erhvervsfangere der har licens og kan sælge kødet efterfølgende, alle tre hvaler er stadig en yndet spise i Grønland.
Påvirkes hvalfangsten af klimaforandringer?
Isfiskeriet i Nordgrønland rammes af klimaændringerne, der allerede har medført kortere perioder med is, meget tyndere is eller slet ingen is om vinteren, og mere ustabilt vejr. Det udfordrer fangernes færden på isen, isfiskeriet, sælfangsten og det at fange de store hvaler.
Grønlandshvalen er den eneste bardehval, der overvintrer i Grønland, og det kræver sin hval. Den er ikke så lang, men polstret, ja faktisk har den verdens tykkeste spæklag på op til 50-60 cm. Ret imponerende, der skal en del krebsdyr igennem barde-maskinen for at danne et så tykt lag spæk, op mod 3-4 tons krebsdyr om dagen. Og det tykke spæklag er uundværligt, da det sikrer, at hvalen kan holde varmen året rundt i det iskolde Grønlandske hav.
Grønlandshvalens særlige tætte opbygning, med det utroligt store og solide hoved, er nyttigt for en der lever sit liv i et område med havis. Efter maksimalt en time under vandet, kan den med skallen slå sig igennem op til 1 meter tyk havis. Og ikke nok med, at den er stærk, så kan den blive langt over 100 år gammel, rekorden er faktisk anslået til 211 år, hvilket gør den til verdens ældste pattedyr.
Det var netop det tykke spæklag, der var tæt på at drive Grønlandshvalen mod udryddelse. I 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, var den, den mest eftertragtede hval for kommercielle hvalfangere i Grønlands farvande. Det tykke lag spæk, som sikrede et højt udbytte pr. individ, blev presset og kogt. Og den såkaldte tranolie blev herefter skibet ud fra Grønland og brugt som lampeolie i gadelamper. Dermed sikrede Grønlandshvalen belysning i Europas gader i et par hundrede år, men tilnærmelsesvis på bekostning af den Grønlandske bestand.
I 1938 blev den fredet, som det første store dyr i verden, og siden 1990’erne har man kunnet registrere en tilvækst i den Grønlandske bestand. I Vestgrønland findes den fra Sisimiut og nordover til Nordvandet ved Qaanaaq. Især i Diskobugten samles mange hvaler til ædegilde, da der i området omkring UNESCO verdensarvsområdet Ilulissat Isfjord, er et gunstigt fødegrundlag. Det er den store mængde af isskosser og isbjerge i Diskobugten, fra verdens hurtigste gletscher, Sermeq Kujalleq (Ilulissat Isbræ), som frigiver en masse næringsstoffer til havvandet, og sikrer den høje opblomstring af dyreplankton. I Østgrønland findes der også en mindre population af Grønlandshvaler.
Grundet Grønlandshvalens voksende bestand, er der nu fastsat en årlig kvote på 2 individer i Grønland, der må jages i periode 1. marts til 31 december. Denne kvote må udelukkende udnyttes af Grønlandske fangere, og er primært for godkendte fartøjer hjemmehørende i Diskobugten. I over 20 år har fangerne i Diskobugten desuden brugt deres store kendskab til havet og til de stærke dyr, og hjulpet videnskaben med at mærke Grønlandshvaler, i det såkaldte Forsker-Fanger samarbejde, for at følge hvalens udbredelse og levevis. Den nuværende jagt på Grønlandshvalen, er derfor ikke stor-kommerciel, men kulturel, det er traditionel hvalfangst.
Læs mere om kvoter på hvalfangst i Grønland her
Artikel af Hlif Ivy Linnetved