I havet omkring Grønland kan man træffe hele 16 hvalarter – fra de mindre narhval, hvidhval og marsvin til de helt store bardehvaler som blåhval, finhval og pukkelhval. De fleste hvaler kommer til de grønlandske farvande om sommeren, når der er isfrit og rigelige mængder af føde. Kun grønlandshval, narhval og hvidhval overvintrer.
Om sommeren arrangeres der hvalsafarier fra de fleste grønlandske byer. Der er størst chance for at se pukkelhval, finhval og vågehval, samt mindre hvaler som marsvin og hvidnæse.
Hvalerne deles op i to grupper; bardehvaler og tandhvaler. Den første gruppe har barder i stedet for tænder. Barderne består af keratin og hænger som flere hundrede lodrette snore ned fra hvalens overkæbe.
Barderne bruges til at si små byttedyr som krebsdyr, vandlopper og småfisk fra, som bagefter sluges.
For at gøre plads til barderne er hoved og mund generelt langt større hos bardehvaler end tandhvaler. Der er også lange furer på svælg og bryst, der muliggør, at munden kan spiles ud, når hvalen trækker gabet gennem vandet.
Tandhvaler er med deres tandsæt i stand til at fange langt større byttedyr end bardehvalerne. De fleste tandhvaler lever af fisk. Spækhuggere kan dog også tage sæler og småhvaler, og kaskelot og døgling har specialiseret sig i blæksprutter og bundlevende dyr.
Udover de nævnte hvaler forekommer i Grønland også blåhval, sejhval, nordkaper, kaskelot, døgling, grindehval, spækhugger, hvidnæset delfin, hvidskæving og marsvin.
Pukkelhval
Finhval
Grønlandshval
Narhval
Hvidhval
Vågehval
Oplev live-lyde fra Diskobugtens forunderlige undervandsverden!
En ny hydrofon station i Disko Bugt, Grønland, gør det muligt for lyttere at opleve det rige undervands lydunivers direkte på diskolive.com/sounds-underwater. Dette initiativ er en del af Disko Live!
Forskningsprojektet, som er rettet mod at forbinde videnskab med samfundet ved at studere lydene fra det arktiske marine liv, isbjerge der knækker, og "morderiske lyde" som skibe der sejler forbi. Data indsamlet her vil blive brugt til at formidle nye opdagelser om klimaændringer og den moderne verdens påvirkning.
Disko Bugt er hjem for et bredt udvalg af marineliv, herunder den ikoniske grønlandshval, hvis sange kan høres lige nu, indtil de bliver mere stille i maj, før de begynder at synge igen i januar, når de vender tilbage til Disko Bugt.
Dette projekt støttes af flere organisationer og er et samarbejde mellem Qeqertarsuaq by, den Arktiske station, Det Danske Naturhistoriske Museum, Visit Greenland og Grønlands Naturinstitut. For mere information, kontakt Outi Tervo, seniorforsker, eller Visit Greenlands pressekontakt.
Pukkelhval
Qipoqqaq (GL)
Humpback Whale (EN)
Megaptera novaeangliae (LAT)
Pukkelhvalen er den af de store bardehvaler, der er størst chance for at se i Grønland. Den kan blive 15-17 meter lang og veje op til 35 tons. Den kendes let fra andre hvaler på de op til 5 m. lange, takkede forluffer. Typisk er også dens sanseknuder på hovedet og en tydeligt fliget hale med hvidtegnet underside, som ofte vises inden den dykker.
Pukkelhvalens blåst er meget fyldig, hjerteformet og ca. 3 meter høj. Den springer gerne helt over vandoverfladen og lander med et kæmpe plask.
I sommerhalvåret (april-nov.) æder pukkelhvalen sig mæt i de rigelige mængder krill og småfisk i grønlandske farvande, ofte i fjorde og tæt på land. Som finhvalen kan den undervandsfiske med opspilet gab, og så har den derudover en særlig teknik, hvor hvalerne samarbejder om at puste luftbobler ud under eller omkring stimer af krill og fisk, hvorved de lukkes inde og lettere fanges.
Bestanden af grønlandske pukkelhvaler er på mindst 6.000 dyr og næsten alle mødes om vinteren på ét bestemt sted i Caribien, nemlig Silver Bank ud for Den Dominikanske Republik. Det er en rejse på over 6.000 km hver vej, hvert år. Under de varmere himmelstrøg parrer de sig, og året efter føder hunnen samme sted en unge på 4-5 m og 1,5 tons.
Pukkelhvalen har dyrerigets mest komplekse sang, der kan bestå af flere melodiske vers, der gentages igen og igen. På den måde kommunikerer hvalerne med hinanden på mange kilometers afstand, måske op til flere hundrede kilometer.
Finhval
Tikaagulliusaaq (GL)
Fin Whale (EN)
Balaenoptera physalis (LAT)
Finhvalen er verdens næststørste dyr, efter blåhvalen. Den kan blive 17 til 24 meter lang og veje helt op til 80-90 tons. Som for alle bardehvaler er hunnerne størst.
Trods sin kolossale tyngde er finhvalen en lang og slank hval. Den har en mørkegrå overside og hvid bug. Andre kendetegn er den hvide underside på lufferne, en lille rygfinne placeret langt tilbage, samt en 5-8 meter høj, kraftig blåst. Finhvalen viser sjældent halen ved dyk.
Finhvalen forekommer i vestgrønlandske farvande mod nord til Upernavik og i østgrønlandske farvande mod nord til iskanten. De fleste hvaler drager sydpå om vinteren men enkelte er også observeret i Davis Stræde gennem hele året. De grønlandske bestande er i fremgang og opgjort til ca. 9.000 dyr.
Finhvalen dykker ofte 100-200 meter ned, hvor den med vidt udspilet gab kaster sig frem over en sværm af krill (små krebsdyr). Underkæben går af led, og halsen udvides som en pelikan, så munden kan rumme mere vand end hvalen selv vejer. Finhvalens lungekapacitet er på hele 15.000 liter, og den tager dyk på op til 20 minutter.
Finhvalens kald er typisk et kort, kraftigt, lavfrekvent kald, der kan høres af andre hvaler op til flere hundrede kilometer væk. Hunnen føder hvert 2.-3. år en unge på 6-7 meter. Tvillinger er også set. De voksne dyr kan blive op til 120 år, og dermed næstældst af alle pattedyr, lige efter grønlandshvalen.
Grønlandshval
Arfiviit (GL)
Bowhead Whale (EN)
Balaena mysticetus (LAT)
Grønlandshvalen er en kraftigt bygget, næsten tøndeformet hval med et stort hoved. Den kan blive 14-18 meter lang og veje 50-90 tons. Den kendes på en enorm, buet mund med en hvid underkæbe, en ensfarvet hale formet som et åbent V, manglende rygfinne og en 3 meter høj, todelt blåst.
I Vestgrønland forekommer grønlandshvalen fra Sisimiut og nordpå til Nordvandet ved Qaanaaq. Den er talrig i og nær Diskobugten i jan.-maj. Bestanden vurderes at være ca. 1.500 voksne dyr. Derudover findes en mindre bestand (ca. 150 dyr) i Østgrønland.
Grønlandshvalen var tæt på at uddø i starten af 1900-tallet efter tre århundreders kommerciel fangst. Men den blev fredet i 1932, og siden 1990’erne har den været i fremgang.
Grønlandshvalen er den eneste bardehval, der overvintrer i Grønland. Det klarer den med verdens tykkeste spæklag (50-60 cm). Den kan dykke i op til en time og bruger sit hoved som rambuk for at bryde igennem op til 1 meter tyk havis. En voksen hval kan æde 3-4 tons føde om dagen, især vandlopper og andet småt, som den sir fra med de lange barder, der hænger som et gardin ned fra overkæben.
Hvalerne kan høre hinandens sang og kald på op til 150 kilometers afstand. I parringstiden om vinteren imponerer de hinanden med to-stemmig sang. Hunnen parrer sig med flere hanner og føder 13-14 måneder senere en unge på ca. 1 ton. Grønlandshvalen kan blive langt over 100 år, og rekorden er anslået til 211 år, hvilket gør den til verdens ældste pattedyr.
Narhval
Qilalugaq qernertaq (GL)
Narwhal (EN)
Monodon monoceros (LAT)
Narhvalen er en mindre tandhval, der kan blive 4-5 meter lang og veje godt 1 ton. Den er sort marmoreret på oversiden og gråhvid på undersiden med enkelte pletter. Ungerne fødes dog grå.
Narhvalen er særlig kendt for hannens 2-3 meter lange, snoede stødtand. Derfor har den også fået tilnavnet ”havets enhjørning”. Der er ikke klarhed om, hvad tanden bruges til, men en førende teori er, at stødtanden bruges til at imponere hunner og afskrække andre hanner.
Om sommeren ses narhvalen talrigt i fjorde og bugte i Nordvestgrønland og langs kysten af Østgrønland. Om efteråret og vinteren tvinger fast havis hvalerne længere til havs, hvor de i store flokke følger sprækker i pakisen. De kan også bevæge sig længere mod syd.
Narhvalen er mere kræsen end sin nære slægtning, hvidhvalen, og lever mest af hellefisk, torsk, rejer og en enkelt art af tiarmet blæksprutte. Modsat andre hvaler æder den sig tyk om vinteren og faster om sommeren.
Den er en ekstrem dykker, og det dybeste dyk er målt til 1864 meter. Den kan holde vejret i 30 minutter, og under dyk klapper lungerne sammen under trykket, mens ilten er lagret i blod og muskler. Hunnen føder en unge hvert 3.-4. år. Narhvalen kan blive godt 100 år.
Hvidhval
Qilalugaq qaqortaq (GL)
Beluga (EN)
Delphinapterus leucas (LAT)
Hvidhvalen er let genkendelig på den helt hvide krop. Den er en mindre tandhval, på størrelse med den beslægtede narhval. Andre kendetegn er et rundt hoved og en tandfyldt mund med en bevægelig mimik, der gør, at det ser ud som om den både kan være glad og sur.
I vinterhalvåret er hvidhvalen almindelig ud for Vestgrønland fra Maniitsoq i syd til Qaanaaq i nord. Om sommeren drager de til arktisk Canada for at parre sig og give fødsel. Derudover er den en sjælden strejfgæst i Østgrønland. Bestanden ud for Vestgrønland er gået meget tilbage indtil jagten blev reguleret fra 2005. Bestanden begynder at vise tegn på fremgang og er på ca. 10.000 dyr.
Hvidhvalen lever af mange slags fisk som torsk, rødfisk og hellefisk, samt krebsdyr og blæksprutter. Som andre tandhvaler bruger den ekkolokalisering til at finde byttet i en dybde ned til 800 meter. Men den jager også på lavt vand.
Hvidhvalen er meget snakkende med mange distinkte kald og fløjtelyde, hvorfor den også har fået tilnavnet “havets kanariefugl”. Hunnen føder hvert 3.-4. år en unge på knap 100 kg, der dier i op til 2 år.
Vågehval
Tikaagullik (GL)
Minke Whale (EN)
Balaenoptera acutorostrata (LAT)
Vågehvalen, som også kaldes sildepiskeren, er en relativt lille hval, der kun bliver op til 10 meter lang og max vejer 10 tons. Vågehvaler er set springe op af vandet, men det mest almindelige i grønlandske farvande er at se blåst og rygfinne. Hvalen ses i fjorde og langs kysterne i Syd- og Vestgrønland til og med Diskobugten – typisk fra maj til oktober. Vågehvaler er dog kendte for at kunne dukke op på unormale steder på unormale tidspunkter af året. Der arrangeres ikke hvalsafari specielt efter vågehvaler, men man ser dem ofte på bådture.
