Den grønlandske insektfauna er relativ artsfattig. Der kendes ”kun” til omkring 1200 arter af insekter, edderkopper (spindlere) og andre smådyr. Til sammenligning er der i Danmark registreret ca. 20 gange så mange arter.
Den isolerede beliggenhed og det arktiske klima sætter naturligt en grænse for antallet af smådyr.
Her omtales nogle af de mest almindelige og synlige insekter (seksbenede) og edderkopper (ottebenede). De mere plagsomme af slagsen er de velkendte stikmyg, mitter og talrige arter af fluer, der i perioder med stille og lunt vejr først på sommeren kan være ganske generende.
Arktisk perlemorsommerfugl
Pakkaluaq qillaalasortalik (GL)
Arctic Fritillary (EN)
Boloria chariclea (LAT)
Arktisk perlemorsommerfugl er den mest almindelige af Grønlands kun fem dagsommerfugle. Den er smukt orange med et mønster af sorte, irregulære og V-formede pletter. Undersiden af vingerne har perlemorsskinnende, hvide pletter. Vingefanget er 3-4 cm. Hunnen er normalt mørkere end hannen.
Arktisk perlemorsommerfugl findes i blomsterrige og relativt tørre fjeldområder i hele Grønland. Sydpå dog kun i højfjeldet. Klimaforandringer kan gøre livet svært for denne art og andre højarktiske insekter, der er tilpasset kølige somre.
Sommerfuglens flyvetid er fra sidst i juni til august, hvor det meste af tiden bruges til at finde en mage, suge nektar eller solbade. Æggene udklækkes sidst på sommeren. Larverne er gråbrune med lyse pigge og sorte hår. De spiser sig tykke inden de går i vinterhi indtil foråret, hvor de forpupper sig. Det menes, at larvens værtsplanter tæller pil og fjeldsimmer, men ellers kendes meget lidt til sommerfuglens biologi i Grønland.
Arktisk perlemorsommerfugl ligner meget polar-perlemorsommerfugl, der dog kun lever i det højarktiske Nord- og Nordøstgrønland.
Arktisk høsommerfugl
Pakkaluaq sungaartoq (GL)
Northern Clouded Yellow (EN)
Colias hecla (LAT)
Iøjnefaldende sommerfugl, hvor hannens overside er markant orangegul med mørke vingekanter. Hunnen er lidt mere smudsig, men med tydelige gule pletter i den mørke vingekant. Begge køn har en orangerød plet midt på bagvingerne. Undersiden af vingerne er gulgrøn indrammet af en pink streg. Vingefang 3-4,5 cm.
Høsommerfuglen har samme udbredelse som arktisk perlemorsommerfugl, men er dog sjælden i Sydøstgrønland.
De voksne sommerfugle har flyvetid fra sidst i juni til august. De flyver lavt over den varme jordoverflade og sætter sig normalt med sammenlagte vinger, mens de øvrige arter har udbredte vinger, når de “solbader”. Larven er grøn med hvidgule linjer på langs af kroppen.
Polar-humlebi
Issittup igutsassua (GL)
Arctic Bumblebee (EN)
Bombus polaris (LAT)
Polar-humlebien er en tykhåret humlebi med tværgående bånd af gulorange henholdsvis sortbrune hår. Den er udbredt i hele Grønland, men mod syd ses den mest højt oppe i fjeldet.
Polar-humlebier er sociale insekter, der opbygger etårige “samfund” i små tuer af mos. Dronningen lægger æg, og de mindre arbejderbier sørger for at indsamle pollen og nektar og holde boet ved lige.
Sidst på sommeren udklækkes ikke bare arbejderbier men også hanner (droner) og nye potentielle dronninger. Efter parring dør dronerne, mens de befrugtede dronninger går i hi for vinteren. Næste forår ses dronningerne på vingerne igen, mens landet endnu er snedækket, på udkig efter et nyt redested.
Polar-humlebi har en drabelig fætter; nordlig humlebi, der ligner på en prik, men er en glubsk redesnylter. Den lidt større nordlig-dronning trænger ind i boet hos polar-humlebi, dræber dronningen, overtager arbejderne og får dem til som slaver at opfostre hendes egen yngel.
Fun Fact: Du har måske lagt mærke til, at du i flere grønlandske byer kan finde lokalt produceret honning. Denne honning produceres i Narsarsuaq og sjovt nok af den importerede art: nordiske brunbier. Hvis du skulle have lyst til at smage den arktiske honning, kan det købes på tværs af landet.
Grønlandsk mariehøne
Aamanganiaq (GL)
Transverse Lady Beetle (EN)
Coccinella transversoguttata (LAT)
En 4-6 mm stor, rød mariehøne med fire sorte pletter. Som nyudklækket er den helt gul og blød.
Grønlandsk mariehøne er udbredt i store dele af Grønland undtagen længst mod nord. Dens stærke farver er en advarsel til rovdyr (fugle) om, at den er giftig, hvilket den dog ikke er.
Den ses hyppigst på indlandets tørre heder, særligt dværgbirkheder. De voksne overvintrer og lægger æg om foråret. Voksne, larver og pupper ses ofte sammen. Både voksne og larver lever af bladlus og skjoldlus.
Der er kun fundet én anden mariehøneart i Grønland, den noget mindre (2 mm), brune og sorte, hårede Nephus redtenbacheri, der kan optræde talrigt i krat og græsland i Sydgrønland.
Stor grønlandsk vandkalv
Minngoq (GL)
Diving Beetle
(species name in English unknown)
Colymbetes dolabratus (LAT)
Denne vandlevende bille er Grønlands største bille (13-17 mm). Den har en afrundet krop med sorte, hårde dækvinger og store, hårede bagben, der bruges som svømmeben. Larverne ligner bittesmå krokodiller.
Vandkalven er meget almindelig i søer og vandhuller i hele Grønland undtagen længst mod nord. Den ses mest, når den kommer op til overfladen for at hente luft.
Larver og voksne lever ofte sammen i mindre søer, men i sensommeren flyver de voksne til større søer, der ikke bundfryser. Her kan de overleve hele vinteren med en enkelt luftboble.
De er glubske rovdyr, der angriber mange slags byttedyr som f.eks. krebsdyr, der ofte er en del større end dem selv.
Arktisk øresnudebille
Issittup sikannertuua (GL)
Arctic Weevil
(species name in English unknown)
Otiorhynchus arcticus (LAT)
Skinnende sort snudebille (6-9 mm). Forkroppen er fint prikket, og bagkroppen er glat og furet. Den kan ikke flyve, da dækvingerne er sammenvoksede.
Arktisk øresnudebille er almindelig i det sydlige Grønland og mod nord til henholdsvis Maniitsoq og Blosseville Kyst. Den er planteæder og nataktiv. Den lever på tørre, blandede fjeldheder med især revling og mosebølle.
Om dagen kan man finde den (og skaller fra døde individer) under sten, hvor den gemmer sig. Larven er maddikeagtig og lever under jorden af planterødder.
Arktisk kystjæger
Aasiak sineriammiu (GL)
Greenlandic Thin-legged Wolf Spider (EN)
Pardosa groenlandica (LAT)
Med en størrelse på lidt over 1 cm, er arktisk kystjæger den største af Grønlands ca. 70 edderkopper. Kroppen er mørk med grå tegninger og kraftigt behåret. Benene er stribede. Den kaldes også stor grønlandsk jagtedderkop.
Den er almindelig i Sydvestgrønland mod nord til Diskobugten og i Østgrønland mod nord til Kejser Franz Joseph Fjord.
Arktisk kystjæger lever på strande, tørre fjeldheder og fjeldmark. Den laver ikke fangstspind men jager små insekter på jorden. Byttet lammes af dens gift, og en fordøjelsesvæske injiceres for at opløse byttets indre, som edderkoppen så senere indtager.
