Sidste morgen på denne fantastiske, lille vandretur i Jameson Land. Da jeg stikker hovedet ud af teltet, ser jeg en moskus stå og gnaske bare et par hundrede meter fra mig. Selvom det er en stor tyr, ser den ganske fredelig ud, og jeg kan i ro og mag gøre morgenmaden klar, der består af min sidste müesli og insta-kaffe.

Jeg får pakket teltet ned og begiver mig afsted tilbage mod flyvepladsen Nerlerit Inaat. Jeg kender jo vejen. Det er skønt, og selvom jeg er lidt træt i benene fra i går og har et par generende vabler, så er det bare fedt at vandre i denne her særlige arktiske natur. Jeg hilser på de samme moskusokser (tror jeg nok), som jeg mødte på udvejen, og så når jeg tilbage til flyvepladsen.

Terrænet er rimelig fladt og tilgængeligt. Det er dog stedvist kuperet, og der er krat undervejs, der kan være lidt opslidende at vandre igennem. Mindre elve kan let krydses. Der er ingen trådte stier eller markeringer. Man bør ikke tage turen alene, medmindre man har meget erfaring med vandring i ødemark. Det anbefales, at man vandrer i grupper af 2-6 personer og meget gerne med en erfaren guide.