Grønland er et af de største steder i verden, og alligevel er meget lidt af det kendt i verden udenfor. Faktisk har mange mennesker stadig fejlagtige opfattelser af den smukke, arktiske nation. For det første er Grønland meget mere end gletsjere og is, og landet har kultur– og historielag, som vil folde sig ud, når du først er der. I dag skal vi pille de myter, som eksisterer om Grønland, fra hinanden, og hjælpe dig med at få en bedre forståelse af landet og dets folk.
Artiklen fortsætter længere nede…
Lad os starte med det grundlæggende. Grønland er faktisk verdens største ø – arealmæssigt – som ikke er et kontinent. Grønlands samlede areal er 2,16 millioner kvadratkilometer (836,330 kvadratmil), inklusiv de omkringliggende øer. Næsten 80 % af landmassen er dækket af is. Området uden is er muligvis en ret lille del, men det er stadig på størrelse med Sverige. Med en befolkning på 56,480 (estimat fra 2017), er det et af de mindst befolkede lande i verden.
Eftersom det meste af Grønland er dækket af is, sne og gletsjere, er den arktiske nation mest hvid. Så hvordan fik den sit navn ”Grønland”, når den ikke rigtig er grøn? Landet fik faktisk sit navn fra Erik den Røde, en islandsk morder, som blev sendt i eksil på øen. Han kaldte det for ”Grønland” i håbet om, at navnet ville tiltrække bosættere. Men ifølge videnskabsmænd var Grønland faktisk ret grøn for mere end 2,5 millioner år siden. Et nyt studie afslører, at ældgammelt skidt blev kryoteknisk frosset i millioner af år under mere end 3 kilometer af is.
Grønland er en selvstyrende stat indenfor Kongeriget Danmark. Selvom Grønland geografisk er en del af det nordamerikanske kontinent, har det været politisk og kulturelt samhørende med Europa i omkring et årtusinde. Siden 1814 har Grønland været en dansk koloni, men det blev gjort til en del af det danske rige i 1953. Danmark gav i 1979 Grønland hjemmestyre, og i 2008 stemte grønlænderne for selvstyre (Lov om Grønlands Selvstyre), hvilket overførte endnu mere magt til den grønlandske regering. Under den nye struktur er Grønland nu selv ansvarlig for politi, retssystem og finansiel regulering og tilsyn.
Ifølge historikere antages det, at de første mennesker ankom til Grønland omkring 2500 f.Kr. Gruppen af migranter uddøde tilsyneladende ud og blev efterfulgt af adskillige andre grupper, som udvandrede fra Nordamerika. I begyndelsen af det 10. århundrede bosatte vikinger fra Island sig i den ubeboede sydlige del af Grønland, men de forsvandt i slutningen af det 15. århundrede. Inuitterne migrerede hertil fra Asien i det 13. århundrede, og deres slægtslinje har overlevet frem til i dag. De fleste grønlandske inuitter er direkte efterkommere og praktiserer fortsat nogle af de århundrede gamle traditioner.
“Mennesker har beboet Grønland i mere end 4500 år.”
I dag er 88 % af Grønlands befolkning inuitisk eller blandet dansk og inuitisk. De resterende 12 % er af europæisk afstamning, hovedsageligt dansk. Hvis sandheden skal frem, er grønlændere faktisk ikke glade for at blive kaldt for ”eskimoer”; den korrekte betegnelse er inuit eller Kalaallit, som faktisk betyder ”grønlænder” på det indfødte inuit-sprog, Kalaallisut. De inuitiske grønlændere identificerer sig i høj grad med inuitter fra andre dele af verden, som Canada og Alaska, og de deler faktisk også nogle ligheder i deres sprog.
Størstedelen af befolkningen i Grønland taler både grønlandsk (hovedsageligt Kalaallisut) og dansk. De to sprog er blevet anvendt i offentlige sammenhænge siden etableringen af hjemmestyret i 1979. I dag lærer den unge generation begge sprog, såvel som engelsk, i skolen. Det grønlandske sprog er et spændende sprog med en lang historie, og det er nært beslægtet med inuit-sprogene i Canada, så som Inuktitut. “Kajak” og “Iglo” er grønlandske ord, som er blevet adopteret direkte af andre sprog.
På trods af et landareal på 2,16 millioner kvadratkilometer er der ingen veje eller noget jernbanenet, der forbinder bygder med hinanden. Der er veje i byerne men de slutter ved byens udkant. Al rejse mellem byer sker med fly, båd, helikopter, snescooter eller hundeslæde. Båd er langt den mest populære transportform, og du vil ofte se lokale, der er ude at cruise på fjordene om sommeren.
Fiskeri er en stor industri i Grønland. Landet importerer næsten alt, undtagen dyr der kan fanges, såsom rensdyr, sæl, fisk, skaldyr, osv. Forskellige forvaltningsområder er tildelt en bestemt kvote af hvaler, sæler og fisk for at sikre, at der ikke overfiskes. Visse arter, såsom blåhvalen, er beskyttede og må derfor ikke fanges. Det er ikke tilladt at eksportere hval- og sælkød – det konsumeres kun lokalt.
Næsten en fjerdedel af Grønlands befolkning lever i hovedstaden Nuuk. Den vibrerende og funky by er den største, mest kosmopolitiske by på øen, og den byder på en hel del museer, hippe caféer og modebutikker i forhold til dens begrænsede størrelse. Sørg for at besøge Nationalmuseet, kulturhuset Katuaq, så vel som Nuuk Kunstmuseet for at få en introduktion til landet. Byen, der ligger med et panorama af bjerge som baggrund, er placeret ved udmundingen af et gigantisk fjordsystem, hvilket gør det let at tage på dagsture i fjordene og den omkringliggende natur.
Hvert eneste år går solen ikke ned mellem den 25. maj og den 25. juli, og den forbliver synlig gennem hele dagen og natten. Midnatssolen, som det kaldes, er et temmeligt tjekket naturfænomen, som alle bør opleve mindst én gang i deres liv. Den 21. juni, årets længste dag, er sommersolhverv og en national fridag i Grønland. Du kan finde de lokale dasende i solen eller i færd med at nyde en grillfest ude i naturen.
